Flyt til Lellinge - et område i vækst

Lellinge er en by i Østsjælland med 734 indbyggere. Den ligger 6 km fra Køge og vest for Sydmotorvejens afkørsel 33. Lellinge har en dagligbrugs, en vuggestue og børnehave. I byen kan man gå til fodbold, badminton, gymnastik og petanque. Der findes ikke længere en skole i byen, men Køge ligger som sagt tæt på. Køge gymnasium ligger for eksempel kun 6 min væk i bil. Det samme gør Vemmedrup skolen, som er en folkeskole i den lille by Vemmedrup. 

Hvis du er på udkig efter en lejebolig i Lellinge, er du kommet til det rette sted. Vi guider dig til din kommende lejebolig, som passer til dig og dine behov. Eksempelvis opføres nye rækkehuse i Lellinge, som kan være noget for det ældre par, den lille familie eller det par, hvor børnene lige er flyttet hjemmefra. Hvis du er single, kan et rækkehus i Lellinge også være ideelt. Her er der plads til eventuelle husdyr. 

Lellinge er rig på oplevelser

I Lellinge bor du tæt på Køge, som er en by i stor udvikling. Det skyldes både byens flotte placering ved vandet og dens forholdsvis tætte placering på København. S-toget går direkte til København H. Du kan tilmed nemt komme til Fyn og Jylland, så det er ideelt at pendle fra byen. Fra Køge Nord går nemlig lyntog til Odense og Aarhus, hvilket tager mindre end 3 timer. Pludselig er familien, arbejdet eller andet ikke så langt væk. Lellinge ligger 8 km fra Køge Nord. 

Når du bor i Lellinge, er der masser at opleve. Vikingeborgen Borgring ligger tæt på, og her åbner et oplevelsescenter i 2024 for hele familien. Hvis du er interesseret i dags- eller weekendture, er der masser af muligheder omkring Lellinge. Sydsjælland er en perle af natur og rig på oplevelser. 

Du kan vandre på Sydsjælland og Møn, fiske eller dyrke vandsport i havet, og i Køge kan du opleve Køge miniby eller besøge museer. 

Græsmark skov, Køge Å og Skovhus Vænget er områder, der ligger omkring Lellinge, hvor du kan gå eller løbe en tur eller opleve naturen i nærheden. 

Find den lejebolig i Lellinge du drømmer om

Det er vigtigt at finde en bolig, som matcher dine behov. Du kan tilmelde dig BoligMatcher for at få nemmere adgang til den bolig. Ved at indtaste dine ønsker er det nemt for systemet at se, hvornår boliger, som matcher dine behov, bliver slået op. Du får besked med det samme, og dermed kan du sikre dig din kommende lejebolig i Lellinge!  

Når du skal flytte, er det en god idé at sætte dig ind i den nye lejelov, så du er opdateret på eventuelle ændringer. Du kan læse vores artikler i BoligZonen Viden, hvis du har nogle spørgsmål. Vi kan næsten garantere, at de kan besvares her. Hvis ikke er du altid velkommen til at kontakte os. 

Vi ønsker dig held og lykke med at finde din kommende lejebolig!