7 værelses hus / rækkehus på 174 m2
Sundvænget,
2900 Hellerup
7 værelses hus / rækkehus i Hellerup
Huset er på hele 227 etagemeter fordelt over husets fire plan og står i en flot og meget velholdt stand. Med en yderst attraktiv beliggenhed på Sundvænget centralt i Hellerup er dette en yderst sjælden mulighed på lejemarkedet. . Man ankommer til husets sydvendte forhave der er fuldt ud afskærmet mod vejen. Haven er nydelig og nem at holde - og der er ved husets facade indrettet en mindre terrasse med markise. Herfra er videre adgang til husets entre. . I husets entre bliver man straks mødt af de flotte håndlavede detaljer i træværket på både trappeløb, garderobeskabe, sildebensparket mv.. Huset er renoveret med respekt for de originale detaljer og står i flot og indflytningsklar stand. I entre er indbyggede skabe til overtøj og videre adgang til husets stuerum.. Der forefindes i alt tre stuerum i forlængelse af hinanden, hvor de to er i åben forbindelse. Opholdsstuen er åben forbindelse med udestuen, som er fuldt ud indrettet til hverdagsbrug. Herfra er direkte udgang til forhaven og et flot udsyn af de sprossede vinduespartier. Spisestuen kan separeres fra opholdsstuen, er i en god størrelse og har vinduespartier mod husets gårdhave og indbyggede reoler på hele endevæggen. . Husets køkken fremstår flot og velholdt og er udstyret med alle nødvendige hårde hvidevarer. Køkkenet er indrettet i to niveauer og er er indrettet med et mindre spiseområde og rigeligt med bordplads. Fra det nedre plan af køkkenet direkte udgang til en flot og meget privat brolagt gårdhave med hyggelig beplantning. Der er fra husets gårdhave separat indgang til huset, med en mindre entre med plads til overtøj mv.. Her er også indrettet et gæstebadeværelse med toilet og separat bruseniche. Der er fra stueplan adgang til husets kælder der er udnyttet til opbevaring og hvor der også er indrettet vaskefaciliteter. . Husets 1. sal er udført med hele tre soveværelser i varierende størrelser. Der er fra det ene værelse sydvendt fransk altan mod forhaven, hvor man kan strække sig ud og nyde synet mod vandet. Alle værelserne er i en god og anvendelig størrelse og udført med skabe og opbevaringsplads. Husets primære badeværelse er ligeledes indrettet på 1. salen og er udført med kombineret karbad og bruser. . Husets 2. sal er renoveret og fuldt udnyttet. Her er hele 39 m2 der ikke er en del af det annoncerede areal (BBR). 2. salen er indrettet med et stort værelse samt en mindre rum til opbevaring. Det primære værelse er udført med loft til kip og skrå vinduer på begge sider af værelset, der giver et godt naturligt lysindfald. Her er utroligt hyggeligt og mange muligheder for anvendelse og udnyttelse. . Som beboer på Sundvænget har man delt brugsret til en privat strandgrund for enden af vejen, hvor der både er etableret badebro, legeplads, fodboldbane mv.. Der er et hyggeligt og socialt fællesskab på vejen, som man som lejer kan vælge til og fra som man ønsker. Det er et børnevenligt område og meget brugt af vejens beboere. . Huset udlejes umøbleret for en periode på 24-36 måneder. Udlejes ikke som delebolig. Forbrugsudgifter er ikke inklusiv i huslejen.
+ Læs mereBoligens detaljer
Boligens placering
Om udlejeren
Valideret af BoligZonen
Ja
Tip en ven
Hvis boligen ikke er noget for dig, er den det måske for en du kender?
Opdater din profil
Din profil er en kort beskrivelse af dig som boligsøgende. Din profil er et vigtigt værktøj for dig som boligsøgende, da udfyldte profiler med billede skiller sig mere ud, når du tager kontakt til en udlejer. Din profil kan kun ses af dig og de udlejere, som du er i kontakt med samt udlejere, der har en aktuel og online bolig, der matcher med dine søgekriterier.