Værelser til leje
Find et værelse til leje i Danmark
Hos BoligZonen kan du finde et værelse til leje. Det er ideelt, når du ikke har råd til en lejlighed for dig selv. Ved at leje et værelse sparer du penge, og forhåbentligt kan du bo med andre søde mennesker. Det kan enten være nogle, du kender i forvejen, men det kan også være nye mennesker. Det er særligt populært at leje et værelse i de store byer såsom København, Aarhus, Odense og Aalborg, da det kan være svært at have råd til at leje en lejlighed for sig selv.
Når du lejer et værelse, vil du som regel dele badeværelse og køkken med nogle andre. Du har dit eget værelse, hvor du kan lukke døren, men du kan samtidig være social i køkkenet eller i en eventuel stue. Mange lejer et værelse, fordi de ikke har råd til at leje en hel lejlighed for sig selv. På BoligZonen kan du søge på ”lej et værelse”, og din søgning vil være specificeret mod netop dette. Du kan filtrere din søgning yderligere ved at vælge budget, område, eller hvis du har andre behov.
Fordele ved et værelse til leje
Hvad er fordelene ved at leje et værelse? Vi nævner nogle af dem her:
- Det er billigt at leje et værelse. I hvert fald billigere end at leje en hel lejlighed. De penge du sparer, kan du bruge til at spare op til at købe en andel eller leje en hel lejlighed på et senere tidspunkt.
- Du får mulighed for at få nogle nye venner, eller måske kan du bo sammen med nogle venner, hvor I lejer en lejlighed sammen. Uanset om du er social anlagt eller ej, er det en god måde at bo sammen med andre på. Du kan altid lukke din egen dør til værelset, men hvis du ønsker at være social, er der altid nogen at hænge ud med. Det kan være rart at have nogen at dele hverdagens oplevelser med, når du kommer hjem.
- Rengøringen bliver nemmere, da I kommer til at skiftes om at gøre rent. Du skal derfor ikke selv stå for rengøringen af en hel lejlighed hver uge. Det er vigtigt at lave et skema for, hvem der gør rent hvornår, så I er sikre på, at det kommer til at ske, og at der netop ikke er én person, der ender med at gøre rent hver gang. Det skal være en ligelig fordeling.
- Hvis du kender dine samboer godt, kan det være, I gerne vil lave mad sammen og deles om madudgifter. Det er også en måde at spare penge på. Desuden kan I skiftes til at lave mad, så du ikke behøver lave mad hver aften.
- Måske flytter du til en ny studieby, hvor du ikke rigtig kender nogen. Det kan blive meget ensomt, hvis du bor alene, men hvis du lejer et værelse i en lejlighed med andre, kan du lære dem at kende, og det er et oplagt sted at få venner. Udover studie eller arbejde kan det være svært, hvor man skal møde nye mennesker, og derfor kan det være super godt at bo sammen med andre.
Hvad skal du være opmærksom på, når du lejer et værelse
Der er flere ting, du skal være opmærksom på, når du lejer et værelse. Det er en god idé at læse roomie kontrakten grundigt igennem, så du er med på, de betingelser der opstilles. For eksempel skal du være opmærksom på, hvor lang tid i forvejen du skal opsige værelset, og om det er en tidsbegrænset eller uopsigelig lejekontrakt. Hvis den er tidsbegrænset, kan du kun bo på værelset i en begrænset periode. En fordel ved at leje et værelse er en større fleksibilitet, dog kan det også være en begrænsning, hvis du skal ud af værelset inden for en begrænset periode.
Det er også værd at tjekke reglerne om depositum. Faktisk må udlejer højest kræve tre måneders husleje som depositum – og det er uden aconto. Depositum i dag kan være utroligt høje. Det er en god idé at tjekke efter, om det faktisk er et lovligt beløb, som udlejer kræver af dig. Det er også godt at forholde dig til, om udlejer må bruge depositum til vedligeholdelse alt efter, hvad der står i lejekontrakten.
Du vil naturligvis gerne modtage boligsikring, hvis det er en mulighed for dig. Boligsikring er et tilskud til huslejen for dig, der er lejer. Boligstøtte er et skattefrit bidrag, som du modtager fra det offentlige. Det bliver beregnet ud fra husstandens indkomst, og kun én fra husstanden kan søge om boligsikring. Derfor skal I selv fordele beløbet rimeligt mellem jer.
Skriv en god ansøgning
Når du gerne vil leje et værelse, bliver du ofte bedt om at sende en ansøgning. I nogle tilfælde vil udlejer eller samboerne gerne møde dig, og I kan tage en snak om, hvem du er, og hvorfor du netop gerne vil bo der. Ofte vil udlejer eller samboerne dog bede om en skriftlig ansøgning først, så de kan vurdere de forskellige ansøgere. For at skrive en god ansøgning, er det vigtigt, at du er ærlig. Du skal ikke skrive det, alle udlejere gerne vil høre, men du skal fortælle dem om dig selv. Vis at du er ansvarlig ved at forberede dig eller ved at have læst op på de ting, du skal have styr på. Du kan få gode råd til at skrive den perfekte boligansøgning hos os.
Få besked om et værelse til leje som den første
Hvis du gerne vil vide besked med det samme, om der bliver slået nye værelser til leje op, skal du tilmelde dig BoligMatcher. Du modtager en mail, så snart der er et nyt værelse til leje i det område, du gerne vil bo. Det gælder ofte om at være hurtig, og her kan du være den første til at skrive til udlejer.