Annoncering
Annoncering - hvad betyder det?
Når du skal sælge en bolig, er det en god idé at annoncere den på forskellige platforme eller medier. Det kan være på sociale medier, i dagblade eller gennem din ejendomsmægler. Annoncering i forbindelse med boligsalg eller udlejning er en ideel måde at tiltrække købere eller lejere på. Her får flere øje på boligen, hvilket øger sandsynligheden for, at du får solgt eller udlejet din bolig.
Hvordan annoncerer jeg min bolig?
Det er vigtigt med professionelle billeder ved annoncering af bolig. Billederne skal være klare og skarpe, og de skal vise din boligs bedste sider. Allerede her skal lejer eller køber falde for boligen.
Du skal finde ud af, hvilke platforme du vil annoncere boligen på. Det kan være online ejendomsportaler, sociale medier, dagblade, ejendomsmæglers hjemmeside eller andre kanaler. Ved at finde det rigtige medie, øger du chancen for at finde en lejer eller køber.
Mange arrangerer fremvisninger eller åbent hus som et led i at tiltrække potentielle købere eller lejere. Her kan de se boligen og stille eventuelle spørgsmål.
Det er altid godt at følge op med folk, der har vist interesse for boligen.
Undersøgelser viser, at 90 % finder deres kommende bolig via internettet. Det kan derfor være en god idé at uploade din boligannonce på online boligportaler. Nogle sider kræver, at du bruger en professionel ejendomsformidler, så annonceringen skal foregå via denne. Sociale medier og netværk er en nem og billig måde at annoncere din bolig på. Der findes relevante facebookgrupper, og dit netværk vil sikkert sprede din annonce.
Udlejning af bolig
Hos BoligZonen er det gratis for udlejer at lægge sin bolig op, hvor du som udlejer hverken skal betale løbende eller indmeldingsgebyr for at oprette dig eller udleje din bolig. Lige så snart din bolig er online, så kan alle platformens medlemmer frit kontakte dig direkte vedrørende din bolig, helt uden det koster dig noget.
Hvad med en salgsopstilling?
Ved en salgsopstilling skal der tages billeder og skrives en tekst. Hvis du selv står for salg af din bolig, er du ikke forpligtet til at lave en salgsopstilling, men hvis du benytter dig af en ejendomsmægler, skal denne udarbejde en salgsopstilling.