Dødsbo

Dødsbo – hvad er det?

Et dødsbo omfatter alle ejendele, aktiver og gældsforpligtelser, som tilhørte en afdød person på tidspunktet for deres død. Når en person går bort, efterlader de typisk en bred vifte af aktiver, herunder ejendomme, værdipapirer, personlige ejendele, kontanter, møbler og andre ejendele. Samtidig kan der også være gældsforpligtelser som lån, ubetalte regninger og andre økonomiske forpligtelser. Den samlede værdi af disse aktiver og gældsforpligtelser udgør det, der kaldes dødsboet.

Hvem afgør dødsboets værdi?

Værdien af et dødsbo er den samlede værdi af alle aktiver og gældsforpligtelser, som den afdøde person havde på tidspunktet for deres død. Den endelige værdi af dødsboet fastlægges normalt af en professionel, såsom en advokat eller en boopgørelseskyndig. Denne ekspert gennemgår alle aktiver og gældsposter i dødsboet for at bestemme den samlede værdi. Den kyndige person, der vurderer den endelige værdi af dødsboet, har adgang til alle relevante oplysninger for at sikre en nøjagtig vurdering. 

De udgifter, der er forbundet med håndteringen af den afdøde person, herunder begravelse og boafvikling, såsom advokathonorarer, kistekøb, bedemandsomkostninger og selve begravelsen, vil normalt blive fratrukket den endelige værdi af dødsboet. Dette sker for at beregne den nettoarv, der skal fordeles blandt arvingerne eller testamentstagere.

Hvem overtager værdien af et dødsbo?

Arvesituationen for et dødsbo varierer afhængigt af den afdødes familieforhold og eventuelle testamenter eller arveerklæringer. Her er fem mulige arveforhold for et dødsbo:

1. Ægtefælle: Hvis den afdøde efterlader sig en ægtefælle, og der er oprettet en ægtepagt eller særejeaftale, vil ægtefællen arve hele særejet og halvdelen af deres fælleseje, herunder både aktiver og gæld. Hvis der ikke er oprettet en ægtepagt eller særejeaftale, består dødsboets værdi af halvdelen af parrets samlede aktiver minus halvdelen af parrets samlede gæld.
2. Børn: Hvis den afdøde har børn, har de normalt arveret sammen med ægtefællen.
3. Forældre og søskende: Hvis den afdøde ikke har ægtefælle eller børn, går arveretten ofte videre til forældre eller søskende.
4. Andre slægtninge eller arvinger: I tilfælde hvor den afdøde ikke har tætte slægtninge tilbage, kan arveretten gå til mere fjerne slægtninge som kusiner, fætre eller bedsteforældre.
5. Testamente eller arveerklæring: Hvis den afdøde tidligere har oprettet et gyldigt testamente eller en arveerklæring, vil disse dokumenter afgøre, hvem der arver hvad, uanset hvad arvelovene måtte foreskrive.

Arvelovene varierer fra land til land, og i nogle tilfælde kan der også være forskelle mellem regioner eller stater inden for det samme land. Denne forklaring er baseret på danske arvelove.

Beløbsgrænserne for et dødsbo

Beløbsgrænserne for et dødsbo varierer det enkelte år, men har set således ud for 2022 og 2023:

Dødsfald i 2023:

·   49.000 kr. Boudlæg

·   321.700 kr. Bundfradrag for boafgift (tidl. arveafgift)

·   643.400 kr. Bundfradrag for boafgift, hvis afdøde sad i uskiftet bo

·   850.000 kr. Ægtefælleudlæg/suppleringsarv

Dødsfald i 2022:

· 47.000 kr. Boudlæg

· 312.500 kr. Bundfradrag for boafgift (tidl. arveafgift)

· 625.000 kr. Bundfradrag for boafgift, hvis afdøde sad i uskiftet bo

· 820.000 kr. Ægtefælleudlæg/suppleringsarv