Topic: Nyttig viden til hjemmet

Undgå de gængse indretningsfejl, når du flytter ind i din nye lejebolig

Du har fået en lejebolig! Tillykke med det. Nu skal du bare have den indrettet. Måske har du brug for gode tips. Der er i hvert fald nogle fejl, du nemt kan undgå ved at læse vores guide.
Skrevet af vores interne tekstforfatter. Last updated: 4. October 2024
Share article to a friend

Gør det nemt for dig selv med en indretningsplan

Uden du vil det, kan du komme til at indrette i øst og vest. Der skal gerne være en sammenhæng i din nye lejebolig. Du kan overveje farver, tema og stil, som du gerne vil indrette i. Måske skal du ud og købe en del nye møbler (eller brugte møbler) – så har du særligt chancen for at indrette dig ensartet! 

Overvej hvor meget plads du har, og hvor mange møbler du vil presse ind. Det er ikke super overskueligt, hvis der knap nok er plads til at bevæge sig rundt i lejligheden. Du kan altid måle steder op i forhold til møbler og se, hvordan det vil passe ind. Hvis du ikke planlægger på forhånd, kan det blive sjusket. 

Det er tilmed en god idé at overveje belysningen i din lejlighed. Er nogle af værelserne meget mørke? Er der godt lysindfald? Uanset hvad siger man, at det er godt at have tre lyskilder i et rum. Det vil give den belysning, du har brug for. Desuden skal belysningen gerne være behagelig og ikke et koldt og skarpt lys. 

Hvis du overvejer det på forhånd, vil du få en lejlighed, der er behagelig at opholde sig i. Med lidt planlægning forinden kommer du langt. På den måde ender du heller ikke med at købe møbler eller interiør, som du senere skal skille dig af med, fordi det ikke passer ind. 

Få farver ind i dit hjem

Minimalismen har levet længe i Danmark, og den er her stadigvæk. De seneste særligt 5 år er der dog kommet mere og mere farve tilbage til danskernes hjem. Det behøver ikke kun at være sort og hvidt mere. Heldigvis. Mange vælger at male én væg i stuen eller en væg i soveværelset bag sengen. Du kan også male et helt rum. Igen skal du overveje, hvilken farve der vil passe til dine møbler og din indretningsstil. I dag vælger mange støvede farver eller pastelfarver. De står ikke så stærkt frem, men fungerer godt som baggrundsfarver.

Det skaber liv og glæde at have farver i hjemmet. Måske er din sofa grå og alle dine møbler i træ eller hvide. Så er det ideelt med en farve på væggen. Hvis dine møbler er fulde af farver, skal du måske overveje, om det er bedst at male én væg, og at det er en farve, der går godt i samspil med møblerne. 70’ernes farver er in igen. Brun, gul, orange. Hvis din sofa er orange, er det vigtigt, at du nøje planlægger, hvad farven på væggen skal være. Maling er dyrt, og du vil helst ikke købe maling, du alligevel ikke skal bruge. Ved at planlægge sparer du også penge! 

Det kan også være, at du helst vil lade væggene forblive hvide. Hvis det er tilfældet, kan du altid pifte væggene op med plakater, billeder eller kunst. Der findes andre måder at få farve ind i dit hjem på. Store hvide vægge ser kedelige ud, men med nogle billeder på væggen, får det liv. 

Hvis farver er nyt for dig, kan du bruge farvehjulet. De farver, der ligger tæt på hinanden, vil som regel harmonere meget godt sammen. 

Pryd dine væg med billeder – i den rigtige højde

Mange begår en klassisk fejl, når de skal hænge billeder på væggen. Ofte kommer vi til at hænge dem for højt. Det skyldes, at vi står på en skammel eller lignende, når vi skal hænge dem op. Du skal huske på, at du ser på billeder siddende. Man siger, at den korrekte højde for ophængning ofte er 145 cm over gulvet på midten af billedet. 

Det vil sige: 145 cm + den halve højde af dit billede. Hvis billedet er 100 cm højt, bliver det: 145 + 50 – 3, da sømmet skal være 3 cm nede. Det vil give 192 cm. Det er her, du skal hamre sømmet i.  

Få naturen tæt på i din lejlighed

Måske bor du et sted, hvor der er en park, en skov eller et stykke grønt udenfor din lejlighed. Så er du virkelig heldig! For de fleste danskere, der bor i lejlighed, gælder det, at vi ikke har natur lige udenfor døren. Derfor er det blevet meget populært at få naturen indenfor. Mange har planter stående, som både giver farve, liv og samtidig en sund atmosfære. Dog skal du passe på med for mange planter, da planterne kan give fugtproblemer. 

Du kan kombinere med en stor gulvplante og nogle mindre planter på en hylde, et bord eller hvad du ønsker. Det tilføjer både æstetik og en sund atmosfære i rummet. De renser luften og producerer ilt. 

Er du en planteperson? Så kan du gå amok med alverdens slags spændende planter. Hvis du nemt glemmer dine planter og ikke er den store planteperson, er det bedst, at du vælger planter, der er nemme at passe og som kun skal vandes et par gange om ugen. Spørg nede i din lokale butik og bed dem om en plante, der er nem at passe. 

Du kan også dyrke grøntsager, urter eller spiselige blomster i din vindueskarm eller altankasse. Du behøver ikke en urtehave for at få frisk basilikum eller lignende. 

Fordel dine møbler i rummet

Det kan være en god idé at fordele møblerne i rummet, så de ikke alle sammen står op af væggen. Det har vi danskere ofte en tendens til at gøre. Du kan stille møblerne lidt ude fra væggen eller måske placere et bord i midten af din stue. Det gør det nemmere for dig at støve af, og du kommer ikke til at ridse væggen. Det vil også give plads i rummet og give mere luft i indretningen. 

Til sidst er der kun at sige, at det allervigtigste er, at du indretter dig, som du bedst kan lide det. Det er vigtigt, at du føler dig hjemme, og at dine ting gør det behageligt for dig. Indret dig unikt og personligt, og hvis du har det bedst med at stille alle møblerne indtil væggen og have billeder hængende meget højt på væggen, så gør du det. Dette er gængse regler, der får de fleste mennesker til at slappe mere af, men du kender dig selv og skal indrette, som gør dig mest tilpas.