Rækkehus

Hvad kendetegner et rækkehus, og hvorfor er det et populært boligvalg? Udforsk de mange fordele, herunder den mere overkommelige pris, mindre vedligeholdelse af udearealer og lavere ejendomsskat. Samtidig giver rækkehuse en god balance mellem fællesskab og privatliv. Men hvilke ulemper kan man støde på ved at vælge denne boligform? Få svaret her.
Skrevet af vores interne tekstforfatter Malene. Last updated: 17. October 2024
Share article to a friend

Hvad er et rækkehus?

Et rækkehus er en boligtype, der kort sagt består af en række sammenhængende huse, der er forbundet ved deres sidevægge. Rækkehuse er for det meste bygget i en lineær formation i et boligkvarter. Denne form for hus vil normalvis deles af en fælles væg, og hver enhed vil ofte have sin egen indgang, have og garage eller carport.

Fordele ved at vælge et rækkehus

Der er flere fordele ved at vælge et rækkehus som boligtype at bo i. Nedenfor er listet et par fordele:

Mere overkommelig pris

For mange er det en mere overkommelig pris sammenlignet med et hus. Rækkehuset er ofte billigere end huse, og giver samtidig mulighed for mere plads, udeareal i form af have, terrasse eller andet.

Mindre arbejde på udeareal

De fleste rækkehuse har en tilknyttet have eller terrasse, hvilket giver den fordel, at du får et udeareal, samtidig med at det ikke er så stort, at det kræver meget arbejde og vedligeholdelse af dig, som hvis du boede i et hus med stort grundareal.

En lavere ejendomsskat

Et rækkehus ligger op ad hinanden, hvilket betyder, at det vil have et mindre grundareal end et hus. Dette resulterer i, at der i de fleste tilfælde vil være en mindre ejendomsskat end ved større boliger.

En lav varmeregning

Grundet det faktum, at et rækkehus er en række sammenhængende huse, der er forbundet ved deres sidevægge, vil det være lettere at holde varmen i det enkelte hus. Dette resulterer i en lavere varmeregning, hvilket er en fordel for de fleste, da man derved kan spare penge på varmeregningen.

Rækkehuse ses ofte som en god mellemvej mellem et hus og en lejlighed, og de tilbyder for det meste en god balance mellem fællesskab og privatliv. 

Ulemper ved at vælge et rækkehus

En ulempe ved at vælge et rækkehus som boligform kan være, at man skal dele vægge med sin nabo. Dette betyder, at man i mange tilfælde vil kunne høre lyde fra sin nabo, hvilket for nogle er en ulempe. Ydermere kan det også for nogle være en ulempe, at man i et rækkehus kan have fælles ansvar for vedligeholdelse af fællesarealer, herunder fx tag og facade.