Genhusning lejeloven
Hvad er genhusning?
Genhusning er relevant for dig, hvis bolig skal nedlægges. Det kan være, at den skal renoveres, og du midlertidigt skal genhuses, eller måske skal boligen permanent nedlægges. Der kan også være sket det forfærdelige, at din bolig er blevet udsat for brand- eller vandskader. Du skal dermed bo et andet sted end dit lejemål midlertidigt eller permanent.
Nogle gange kan du selv vælge genhusningstypen, men det skal aftales mellem dig og boligorganisationen. Hvis I er uenige, er det boligorganisationen, der skal tage den endelige beslutning. De vil dække udgifterne, der forekommer i forbindelse med permanent og midlertidig genhusning. Udgifterne skal dokumenteres.
Hvornår har du ret til genhusning?
Hvis du bor i en almenbolig – der er omfattet af almenlejelovens regler – har du ret genhusning. Genhusning lejeloven vil dermed inkludere dig, der bor i almen lejebolig. Det gælder både midlertidig og permanent genhusning. Hvis dit lejemål skal nedlægges i forbindelse med helhedsplaner og skal bygges om til en anden boligtype eller størrelse, skal boligorganisationen opsige lejeaftalen forud for genhusningen. Når du oplever, at dit lejemål opsiges, fordi boligen skal ombygges eller nedrives, skal boligorganisationen tilbyde dig en anden permanent genhusningsbolig i kommunen. Det kan være, at kommunen overtager genhusningen, hvis boligorganisationen ikke kan finde en passende bolig. Du skal ikke regne med, at det nødvendigvis er en bolig i samme boligorganisation, du vil kunne få tilbudt. Det bedste er at forhøre dig med udlejer og boligorganisationen om, hvilke muligheder du har.
Midlertidig genhusning er, når din bolig skal ombygges, renoveres eller istandsættes, og det vil tage mindre end 12 måneder. Erstatningsboligen skal være i samme kommune og være en bolig, der minder om den, du bor i, men det kan dog også være et hotel, du kan blive anvist til. Du skal betale samme husleje, og udlejer betaler en eventuel difference. Du skal selv betale for forbruget. Hvis ombygningen vil tage mere end 12 måneder, går det ind under permanent genhusning.
Hvis du bor i en privat lejebolig, er der ikke direkte ret til genhusning. Det er muligt at lave en aftale om genhusning med udlejeren. Hvis udgifterne kan dokumenteres, og genhusningen vil skyldes udlejer, kan du være berettiget til erstatning.
Du skal derfor være opmærksom på, hvad du kan gøre, hvis du er privat lejer. Som lejer i en almenboligforening, er du sikret genhusning.
Hvilken bolig skal du flytte i ved permanent genhusning?
Når du skal genhuses, vil du naturligvis gerne vide, hvilken bolig du skal flytte i. Ved permanent genhusning er det særlig relevant. Her hedder det, at genhusningsboligen skal have passende størrelse, beliggenhed, kvalitet og udstyr. Hvad betyder det?
Ved passende beliggenhed forstås der, at du har ret til en bolig i den kommune, du allerede bor i og gerne i samme område. Hvis du selv ønsker det, kan boligen komme til at ligge i en anden kommune, hvis I laver en aftale om det. Du vil blive indkaldt til et møde med en fra boligorganisationen, som arbejder med genhusningen. I vil tale om, hvor det kan give mening for dig at bo henne, og hvilke muligheder din udlejer har. Hvis I ikke bliver enige, skal sagen for boligretten. Forhåbentligt når I ikke dertil, men kommer til enighed. Som regel vil du kun få et tilbud om en bolig, men i nogle tilfælde kan du få flere. Hvis du takker nej, frafalder din ret til genhusning, og du skal selv finde en bolig at flytte i. Ved midlertidig genhusning kan du også vælge at flytte i sommerhus, til venner og familie eller tage ud og rejse i perioden. I så fald vil du få godtgørelse. Du skal kontakte kommunen for flere oplysninger.
Hvilken bolig skal du flytte i ved midlertidig genhusning?
Ved midlertidig genhusning er der ikke de samme strikse regler som ved permanent genhusning. Det skal være en bolig, der er passende i forhold til den, du kommer fra og renoveringsperioden taget i betragtning. Hvis genhusningsperioden er kort, kan det være, du skal bo på hotel eller i en pavillon i perioden. Hvis perioden er lang, vil du som regel få stillet en anden bolig til rådighed. På samme måde skal boligen være i kommunen. Den må kun være i en anden kommune, hvis du er indforstået med det.
Der er ingen regler for, hvor lang renoveringen må tage, men hvis den varer mere end 12 måneder, har du ret til at bede om en permanent bolig eller at få din midlertidige bolig til at blive din permanente.
Det kan også være, at du kan flytte i et sommerhus eller hjem til din familie. I så fald kan du få dækket rimelig flytteudgifter, som er dokumenteret. Nogle vil tilmed tilbyde en reduktion i huslejen, men det er ikke et krav.
Hvordan bliver mine rettigheder som lejer?
Når du takker ja til din genhusningsbolig, får du en ny lejekontrakt. Ved midlertidig genhusning vil din gamle lejekontrakt gælde.
Når du skal flytte, vil der blive foretaget et fraflytningssyn. Det er dig, der hæfter for misligehold, på samme måde som hvis du ellers skulle flytte fra en bolig. I nogle tilfælde kan der blive foretaget et mere lempeligt syn, men du skal kontakte udlejer for at få afklaret, hvilke synsregler der gælder for dig.
Hvis det er tilladt at have husdyr i din nuværende bolig – og du har husdyr, skal du sørge for at informere boligorganisationen så tidligt som muligt, så de kan tage hensyn til, at den kommende bolig også skal have husdyr tilladt.
Hvis du modtager boligsikring, skal du søge om det på ny, hvor Udbetaling Danmark vil udregne, hvad du kan få i boligsikring dit nye sted.
Hvis du skal genhuses midlertidigt, kan det være muligt at blive boende, hvis det kan lade sig gøre, alt efter arbejdets omfang. Hvis du skal bo på et hotel i en periode, vil der ikke være plads til alle dine ting. De kan blive i lejligheden om muligt, men ellers skal du høre boligorganisationen om, det er muligt at få dem opmagasineret.
Når der skal ske renoveringer i din bolig, skal udlejer kontakte dig 6 uger inden mindre arbejde og 3 måneder inden større arbejde.
Hvad gør du, hvis du bor i en privat bolig?
Hvis du bor i en privat bolig og skal genhuses, er reglerne ikke lige så klare eller lige så meget på din side. Det er vigtigt at have en forsikring. Det er udlejers ansvar at genhuse dig som lejer, men måske har udlejer ikke forsikret sig til det. I det tilfælde skal der ske en vurdering, og det anbefales, at du får en juridisk ekspert til at se på det.