Klimaudfordringerne rejser sig også, og vi bliver nødt til at handle. Varme i Danmark produceres fra fossile brændsler såsom kul og naturgas og fra vedvarende energikilder som solenergi, bioenergi og geotermisk energi ved hjælp af varmepumper. Den vedvarende energi er der, vi skal hen, for i 2050 skal alt Danmarks varmeproduktion være uafhængigt af fossile brændstoffer.
Lige nu er den primære varmekilde til husstande fjernvarme, hvor varmt vand eller damp føres fra fjernvarmeværk til husstande. Faktisk bliver to ud af tre boliger opvarmet på den måde. Det kan også være naturgas, oliefyr eller varmepumper. Selvom det kan føles småt i det store regnskab, så tæller alle tiltag. Hvis du skruer ned for varmen, gør det en forskel, og det gør også en forskel for pengepungen.
Hvad er den optimale rumtemperatur?
Forsyningsselskaberne beder danskerne om at vente med at skrue op for varmen, indtil rumtemperaturen falder til under 19 grader.
En undersøgelse fra Videnscenter Bolius viser, at danskerne i gennemsnit har 21 grader i stue og køkkenalrum og 19 grader i soveværelset.
Det er generelt set høje rumtemperaturer. Med de stigende energipriser på især naturgas og el kan varmeregningen blive dyr for mange danskere, hvis man skruer op til de temperaturer, man plejer. Varmeregningen stiger i 2021 og 2022, og alle bliver bedt om at skrue ned for varmen, da vi går ind i en decideret krise.
Den mest optimale rumtemperatur i hjemmet er omkring de 20-22 grader. Hvis man holder sig på en temperatur inden for 18-25 grader, bør det være problemfrit. Den ideelle sovetemperatur ligger omkring de 16-18 grader, man skal blot være forsigtig med ikke at have soveværelset for køligt i forhold til husets andre rum. Det kan nemlig danne kondens og dermed fugt. Derfor kan du natsænke temperaturen, eller du kan holde de andre rum lidt køligere, end du plejer. Temperaturen i soveværelset skal bare ikke være 5 grader lavere end i de andre rum.
Mange tror, at de har en lav temperatur i hjemmet, men ofte er temperaturen et par grader højere, end man tror. Resultatet af undersøgelsen kan derfor vise sig at være mindre end virkeligheden, da danskerne selv er blevet adspurgt.
Det viser sig også, at den ældre generation sover køligere end den yngre del af befolkningen. I gennemsnit sover 65+-årige i 18,2 grader, mens folk under 44 sover i 20 grader i gennemsnit. Det kan skyldes, at mange ældre oplevede oliekrisen i 1970’erne, og det er hængt ved, at man skal spare på varmen.
Når vi derfor bliver bedt om at vente med at skrue op for varmen, til rumtemperaturen rammer under 19 grader, vil det ikke være sundhedsskadeligt eller nødvendigvis give et dårligt indeklima. Det kan føles koldt – og derfor er gode råd dyre.
Spar på varmen – 10 gode råd
Det er vigtigt at spare på varmen for at sænke din varmeregning i din lejlighed eller i dit hus. Men hvordan undgår du at gå rundt og fryse? Vi har samlet nogle gode råd til dig:
- Du kan trække gardiner og persienner for om aftenen og natten for at forhindre varmetab fra vinduerne. Om dagen skal du trække dem fra, så solen kan bidrage med varme til rummene, om end der ikke er så meget sol om vinteren.
- Flyt sofa eller andre store møbler væk fra radiatoren. Radiatoren har ikke mulighed for at afgive samme varme, når der står et møbel foran, og varmen kan dermed ikke fordele sig i rummet. Lav en afstand på 15-20 cm mellem radiator og et eventuelt møbel.
- Ved at tage en varm trøje på derhjemme i stedet for at gå i T-shirt og shorts, kan man bedre holde på varmen, og man kan tage sokker på eller et tæppe om sig, hvis det bliver koldt. Hvis du ofte bliver fodkold, kan du tage varme sokker på eller sutsko. Det giver måske sig selv, men man behøver ikke gå rundt som om, det var sommer i sit hjem.
- Du kan lufte ud i kortere tid end normalt. På den måde sænkes temperaturen indenfor mindre. Prøv at lufte ud med gennemtræk på 2-3 minutter 5 gange om dagen i stedet for de 5-10 minutter 2 gange om dagen, man ellers anbefaler. Husk at slukke for varmen imens. Husk også at tørre tøj udenfor, hvis det er muligt, så du undgår for meget fugt i boligen. Læs mere om udluftning i hjemmet her.
- Det er vigtigt at tjekke, om dit vindue slutter tæt til karmen. Hvis ikke det gør det, skal det fikses, for så vil luft sive ind mellem vindue og karm, og det kan være sværere at holde boligen varm.
- Skru ikke for meget ned for varmen om natten. Det kræver meget energi at skulle opvarme huset igen dagen efter. De fleste foretrækker at sove lidt koldere, hvilket også er fint. Du kan lukke døren indtil det køligere rum, så de varme rum ikke skal forsøge at opvarme det kølige. Husk dog at holde en nogenlunde ensartet temperatur i huset, da der ellers kan udvikle sig kondens og fugt.
- Elsker du lange varme bade? Måske kan du gøre det til en luksus for dig selv, så det er noget, du kan nyde engang imellem. Varmt vand er også et sted at spare. Husk også at fylde opvaskebaljen, når du vasker op i stedet for at vaske op under rindende vand.
- Ved at sænke temperaturen i dit hjem med 1 grad, kan du spare 5 % på din varmeregning! Derfor kan det godt betale sig at tænke alternativt. Husk, at du aldrig skal slukke helt for varmen, da du så kan risikere fugtskader.
- I nogle tilfælde er det muligt at følge dit forbrug. På den måde kan du holde dig ajour med, om du skal spare endnu mere på varmen. Du kan også nemt opdage pludselige udsving, hvis noget skulle være gået galt.
- Hvis du får gæster, er det et oplagt tidspunkt at skrue ned for varmen. Flere mennesker vil naturligt opvarme rummet, så det er en god anledning til at invitere vennerne over!
Husk også at tjekke om din termostat fungerer optimalt. Det skal man gerne gøre et par gange om året. Først skal du skrue helt op for radiatoren, vente en time og tjekke, om den er helt varm. Derefter slukker du den helt, venter en time og tjekker, om den er kold. Hvis det ikke virker, skal du kontakte en installatør.
Til dig der har gulvvarme, skal du huske, at det kan tage op til et halvt døgn, før varmen regulerer sig. Find dermed en passende temperatur, så du skal undgå at regulere den.
Spar på varmen – det kan virkelig betale sig!
Vil du også gerne læse mere om at spare på strømmen? Så kan du læse med i vores ”Guide: Spar på strømmen” artikel.
Hvad hvis jeg bor i en ældre bolig?
Hvis du bor i en ældre bolig, skal du passe på med at skrue temperaturen for langt ned. I alle tilfælde skal man aldrig slukke helt for varmen. Ældre boliger kan have større risiko for fugt, hvilket kan påvirke helbredet, hvorimod nyere boliger er bedre isoleret. Problemet vil også være, at din varmeregning sandsynligvis er højere, fordi boligen ikke er godt isoleret. Overvej, om det er nu du skal have efterisoleret din bolig. Ellers er det en god idé at følge ovenstående råd og altid huske at tørre kondens af dit vindue med en klud, så skimmelsvamp ikke får grobund for at vokse.
Kan jeg få hjælp til min varmeregning?
Der er forskellige muligheder for at få hjælp til varmeregning. Vi gennemgår dem her:
- Hvis du er folkepensionist eller førtidspensionist tilkendt før 2003, kan du være berettiget til at modtage hjælp. Det gælder, hvis du har varmeudgifter for over 5500 kr. om mdr. om året som enlig og 8250 kr. pr. år som samlevende (i 2022). Du skal desuden have en tillægsprocent over 0.
- Din husstands indkomst er samlet set i 2020 lavere end 650.000 kr. (706.000 før arbejdsmarkedsbidrag), og husstanden omfatter de personer, der pr. 1. januar 2022 var registreret på adressen. Din bolig skal desuden benytte sig af naturgas, fjernvarme eller elektricitet som varmekilde. Hvis det er dig, kan du få en varmecheck udbetalt, som er 6000 kr. skattefrit. Varmechecken blev udbetalt d. 10. august 2022. Hvis du mener, du er berettiget, men ikke har fået den udbetalt, kan du søge. Læs mere her.
- Hvis du er kontanthjælpsmodtager, og dine forhold har ændret sig (såsom skilsmisse, sygdom, arbejdsløshed eller lignende), kan du søge kommunen om hjælp til uforudsete enkeltudgifter til varme og elektricitet, som du ikke selv kan betale. Kommunen vil vurdere din sag konkret ud fra dine økonomiske forhold.
- Hvis du ønsker at forbedre din boligs varmeforhold, kan du søge om tilskud og få håndværkerfradrag.
Søg endelig så du kan få hjælp til varmeregning, hvis du står i en presset situation. Varmeregningen stiger i den kommende tid, og det kan være svært at få til at løbe rundt. Du kan læse mere her.
Forstå varmeregningen og varmeforbrug
Når du skal betale din varmeregning, vil en del af pengene gå til afgifter. Du skal betale afgifter til staten og forsyningsselskaberne. Forsyningsafgifter kan variere, men afgifter til staten er altid det samme. De mest CO2 belastende varmekilder har højeste afgifter.
Du kan få varme fra fjernvarme, elvarme, varmepumper, naturgas, oliefyr, solfanger og biomasse.
Uanset hvilken opvarmningsform du har, er det en god idé at notere dit varmeforbrug. Det kan være en gang om måneden. På den måde har du noget at sammenligne med, og du kan se, om du bruger mere eller mindre varme end det foregående år. Det er også muligt at kontakte varmeselskabet og høre, hvad et normalt forbrug ligger på.
Når du skal notere forbruget, skal du aflæse en måler på anlægget, hvis du har fjernvarme. Det samme gælder naturgas, hvor der sidder en måler ved fyret og oliefyr, hvor der sidder en måler på tanken. På varmepumper sidder en bimåler, hvor du kan aflæse forbruget, men i nogle tilfælde skal det aflæses på den almindelige elmåler, hvorfor det er blandet sammen med dit elforbrug.
Flere forsyningsselskaber tilbyder en mulighed for at følge forbruget digitalt enten på hjemmeside eller i en app. Kontakt selskabet for at høre om dine muligheder.
Til dig der bor i lejlighed
Hvis du bor i lejlighed, kan du læse forbruger på den enkelte radiator. Hvis dette ikke er tilfældet i din lejlighed, og forbruget aflæses fælles og udregnes efter en fordelingsnøgle, er det ikke muligt at følge med i dit forbrug. Hvis du fornemmer, at dine naboer fyrer godt op for varmen, kan du foreslå udlejer, at få opsat målere på de enkelte radiatorer.
Bliv klogere på at aflæse din måler her.
Hvad er danskernes varmeforbrug?
Et gennemsnitsudsnit af danskernes varmeforbrug ligger normalt på:
Fjernvarme: 18,1 MWh - 12 MWh i energirenoveret hus - 5,2 MWh i nyt hus
Naturgas: 1650 m3 - 1100 m3 i energirenoveret hus - 500 m3 i nyt hus
Olie: 2000 liter - 1200 liter i energirenoveret hus - man vil ikke opføre oliefyr i et nyt hus
Elvarme: 18.100 kWh – 12.000 kWh i energirenoveret hus – man vil ikke opføre elvarme i et nyt hus
Varmepumpe: 5.800 kWh – 3600 kWh i energirenoveret hus – 1500 kWh
Der er taget udgangspunkt i et almindeligt hus på 140 m2. Hvis du dermed bor i lejlighed, vil varmeforbruget naturligvis være mindre.
Hvad er den mest miljøvenlige opvarmningsform?
De mest miljøvenlige måder at få varme på er ved hjælp af solenergi eller jordvarme ved hjælp af varmepumper. Du kan læse om de forskellige former for opvarmning her:
Elvarme
Elvarme er dyrt og ikke særlig effektivt. Hvis du har elvarme, er det en god idé at skifte til en anden varmekilde.
Fjernvarme
65 % af danskerne får varme via fjernvarme. Det er den mest udbredte varmemetode. Det er en energiform, der udleder mindst CO2 i forhold til de andre typiske energikilder, og det kan være en billig måde at opvarme et hus på.
Naturgas
Naturgas er det reneste fossile brændstof, da det ikke indeholder svovl, og CO2-udledningen er mindre. Danmark er selvforsynende med naturgas. Alligevel er naturgas under udfasning, da det er en miljøbelastende opvarmningsform.
Jordvarme
Den energi, som ophobes i jorden, kan trækkes ud af jorden året rundt ved hjælp af et slangesystem og en varmepumpe og bruges til opvarmning af boligen og til vand. Dette er fremtiden for opvarmning i Danmark. Varmepumper, om det er ved jordvarme eller luft-til-vand varmepumpe, bliver etableret flere og flere steder i Danmark.
Oliefyr
Oliefyr må ikke installeres i nye boliger, og de skal udfases i 2030. Derfor skal du se på, hvilken anden opvarmningsform du kan skifte til på sigt.
Træpillefyr
Træpillefyret kan være fremtiden for dig, der skal skifte dit oliefyr ud. Det er billigt at installere og drive træpillefyr.
