Emne: Husleje og Forbrug

Tips & råd: Spar på strømmen

I dag bliver der talt om elpriser som aldrig før. Mange oplever, at deres elregninger og varmeregninger stiger markant, og ingen kan undse sig, at vi må betale mere for strøm. Alle er interesserede i billig strøm, og om det er muligt at få tilskud til sin elregning. Du står muligvis med en masse spørgsmål, som det kan være svært at få svar på, og måske føler du dig magtesløs, når du ser på din kommende varmecheck for din lejebolig, elregning eller på elpriser i 2022. Vi forsøger så godt som muligt at svare på dine spørgsmål her.
Skrevet af vores interne tekstforfatter. Senest opdateret: 22. september 2024
Send artiklen til en ven

Spar på strømmen

I dag bliver der talt om elpriser som aldrig før. Mange oplever, at deres elregninger og varmeregninger stiger markant, og ingen kan undse sig, at vi må betale mere for strøm. Alle er interesserede i billig strøm, og om det er muligt at få tilskud til sin elregning. Du står muligvis med en masse spørgsmål, som det kan være svært at få svar på, og måske føler du dig magtesløs, når du ser på din kommende varmecheck for din lejebolig, elregning eller på elpriser i 2022. Vi forsøger så godt som muligt at svare på dine spørgsmål her. 

Spar på strømmen og mærk en forskel

Batter det at spare på strømmen? Svaret er ja! Mange bække små, gør en stor å – som man siger. Små besvarelser her og der kan ende ud med en samlet besparelse, som du vil kunne mærke på din elregning (og samvittigheden for nogle). Vi har samlet en række tips og råd til, hvordan du kan komme i gang med at spare på elregningen og dermed penge.

Og som en bonus til lavere elregninger hjælper du også med at reducere den nationale CO2-udledning. Faktisk består de private husholdninger for ca. en tredjedel af energiforbruget i Danmark. På den måde kan vi virkelig gøre en forskel sammen ved at spare på strømmen!

Nedenfor gennemgår vi nogle ting, hvor du har mulighed på at spare på strømmen med enkle kneb.

Fyld din vaskemaskine og opvaskemaskine op

Hvis du fylder maskinerne lidt mere, end du plejer, så sparer du både tid og penge. Dels skal du vaske mindre, og dels sparer du på strømmen – og vandet.

Tal viser, at vi i gennemsnit vasker 3,2 kg tøj ad gangen. Det på trods af at en almindelig vaskemaskine er beregnet til 5-6 kg eller 7-8 kg. Begynder du så også at vaske med koldvands-vaskemiddel, kan du sænke temperaturen på det program, du vasker på – du kan f.eks. vaske på 20 grader i stedet for 40 grader eller på 30 grader i stedet for 60 grader.

Det samme gælder, hvis du er en af de heldige, som har en opvaskemaskine – hvis du vasker med lavere temperaturer, bruger du 10-20% mindre strøm. Derudover kan du med fordel sætte opvaskemaskinen til at gå i gang, når der er billig strøm. 

Tør så vidt muligt tøj udenfor

Hvis vejret er til det, og du har muligheden, så tør dit tøj udenfor. Der er to grunde til, at det er bedst at tørre tøj udenfor. For det første er det virkelig dårligt for indeklimaet, men det er en helt anden snak, og noget vi har skrevet en anden artikel om, som du kan læse her. Alternativt til at tørre tøj indenfor er tørretumbleren, og tro det eller lad vær, men det er en af de helt store strømsyndere. En anden ting, der er med tørretumblere, er, at det slider utroligt meget på tøjet.

Vær obs. på temperaturen

Her er vi virkelig nede i de små detaljer, men hvis du sænker temperaturen bare 1 grad i hele boligen, sparer du 5% på varmeregningen. 

Standby betyder ikke, at den er slukket

Det virker måske lidt uoverskueligt at slukke for diverse ting (tv, spillekonsoller, skærme, stikkontakter med opladere, osv.), men også her er der penge at spare. 

Mange gør det inden de tager på ferie eller lang weekend, men hvis du gjorde det til en vane hver aften, vil det kunne mærkes på elregningen.

Drop (de smukke gamle) glødepærer og skift til LED 

Der er generelt ikke så mange glødepærer tilbage i de danske hjem, og det er der flere grunde til. For det første er de sværere og sværere at få fat i, og for det andet er det begyndt at gå op for folk, hvor meget der er at spare på elregningen ved at skifte til LED-pærer eller A-pærer. Det gode ved LED-pærer eller A-pærer er også, at de holder væsentligt længere.

Som eksempel: Hvis du udskifter 15 glødepærer i din bolig ud med LED-pærer, sparer du omkring 900 kr. om året – det er altså mange penge, særligt i en tid med høje elpriser.

Husk også altid at slukke for lyset i et rum, du ikke bruger. 

Madlavning

Også når du laver mad, er der penge at spare. Og det er der på to måder. Den ene er ved at udskifte den traditionelle kogeplade med induktion kogeplade. Det er selvfølgelig ikke gratis at udskifte den, men i dens levetid vil den snildt tjene sig selv hjem.

Den anden måde er ved ikke at opvarme frossen mad direkte i gryden, men lade maden tø op på køkkenbordet i løbet af dagen. Derudover er der også penge at spare ved blot at lægge låg på gryderne, når du laver mad eller ved at bruge mindre vand, når du f.eks. koger et æg eller kartofler.

Brug strøm om natten

I dag kan man købe el-apparater (robotstøvsuger, elbiler, opvaskemaskiner, vaskemaskiner), som først starter, når strømmen er billigst. Det er den typisk om natten, fordi færre mennesker bruger strøm der. Så hvis du kan leve med, at der bliver støvsuget, opladt bil, vasket service og tøj om natten, er der mange penge at spare.

Tjek dine el-apparater

Generelt står elapparater for en meget stor del af din elregning. Du kan derfor med fordel gå dem igennem og skifte dem ud, der er ældst og dermed bruger mest strøm. De største strømsyndere, som er værd at gå efter, er:

  • Elvarmer, el-radiatorer, el-gulvvarme, el-varmeblæsere og el-håndklædetørrer
  • TV, og IT / elektronik generelt
  • Gamle køleskabe og frysere
  • Tørretumblere
  • El-apparater på standby

Nedenfor kan du se, hvordan det gennemsnitlige elforbrug fordeler sig i en husstand.


Vi har nu været igennem en række tips og råd, som forhåbentligt kan hjælpe dig i en tid, hvor vi alle skal spare. Vi håber du har fået lidt inspiration til hvad du kan gøre hvor – i hvilket tempo, lader vi dig om. Hvis du vil læse andre artikler om forbrug, kan du læse om emnet Husleje og Forbrug, hvor du kan finde en masse andre relevante artikler inden for emnet.

Hvad koster el i dagens Danmark?

I dag, og ja faktisk siden 2003, har danskerne haft adgang til et frit el-marked. Det er der sandsynligvis ikke mange, der ved, men du kan helt selv vælge, hvilken leverandør du vil købe din strøm hos. Førhen varierede priserne en del, men elpriser i 2022 er stort set de samme hos de forskellige selskaber. 

Hvis du vil undersøge mere om el og prisen derpå, kan du gå ind på Elpristavlen og el-børsen, hvor danske og udenlandske el-producenter udbyder deres el – og hvor din el-udbyder køber strøm til deres kunder.

Hvis du når dertil, hvor du sidder og sammenligner elpriser og din elregning, og måske bliver lidt overrasket over størrelsen på din elregning, så er der lige et par ting, du skal have in mente. Du skal nemlig huske at kigger på udspecificeringerne – en stor bid af beløbet på din elregning kommer nemlig fra afgifter fra staten. Det er f.eks. elafgift, energiafgift, el-sparebidrag, el-distributionsafgift og tillægsafgift. Derudover kommer din el-leverandørs afgifter for administration, distribution og en række andre ting.

Hvilke tider på døgnet er der billig strøm?

En god måde at spare strøm på er at bruge den, når den er billigst. Det gælder, medmindre du har en fast prisaftale, hvor strømmen koster det samme døgnet rundt. Elprisen ændrer sig hele tiden, så du kan vaske tøj, sætte opvaskemaskine til eller lignende, når prisen er lavest. Det er muligt at se på dit elselskabs hjemmeside eller app. Du kan også bruge Min Strøm til iPhone eller Elpriser til Android og iPhone. Det er muligt at tjekke dine el-apparaters strømforbrug med en energimåler. Herigennem kan du finde ud af, hvornår det er bedst at spare. Energimåleren kan købes hos dit energiselskab. Det kan faktisk også være muligt at låne en på kommunebiblioteket eller hos Borgerservice. 

Kan jeg få hjælp til min elregning?

Elpriser i 2022 er steget meget, og for nogen kan det være uoverskueligt at se sig ud over høje elpriser og varmecheck i den lejebolig, du bor i. For at få tilskud til elregning skal du:

  • Søge enkeltydelse hos kommunen, som laver en vurdering af, om du er berettiget til støtte
  • Søge økonomisk tilskud fra kommunen

Lave en aftale om afdragsordning med energi- eller varmeselskabet, så du ikke skal betale alle penge på én gang. De fleste selskaber tilbyder denne mulighed mod et gebyr på 100 kr.