Topic: Boligsøgning og Indflytning

Indflytning

Der opstår ofte tvivl om, hvordan lejer og udlejer skal forholde sig ved indflytning i en lejebolig, fordi der en række regler i lejeloven, som særligt udlejer skal sørge for bliver overholdt, hvis retten til at opkræve af lejers depositum ved fraflytning vil bevares.
Skrevet af vores interne jurist. Last updated: 8. May 2024
Share article to a friend

Hvad siger lejeloven om indflytning?

Det er lejelovens § 89 og lejelovens § 90 (tidligere § 9), der hovedsagligt beskriver, hvordan lejer og udlejer skal forholde sig ved indflytning i en lejebolig. 

Det er ligeledes et krav, at den kommende lejer indkaldes til indflytningssynet samt modtager indflytningsrapporten. 

Her bliver reglerne for indflytningssyn og indflytningsrapport gennemgået mere detaljeret. 

I hvilken stand skal et lejemål være i ved lejers indflytning?

Lejelovens § 89 (tidligere § 9) fastslår bl.a., at udlejer skal stille lejemålet til rådighed for lejer ”i god og forsvarlig stand” fra lejeforholdets begyndelse til lejeforholdet ophører.

Bestemmelsen siger dog ikke meget om, hvad der forstås ved ”god og forsvarlig stand”. 

Om lejemålet er i god og forsvarlig stand vil derfor altid være en konkret vurdering, og afhænger typisk af, hvad der konkret er aftalt mellem lejer og udlejer om standen på lejemålet ved overtagelsen.

Det er nemlig værd at bemærke, at bestemmelsen om ”god og forsvarlig stand” kan fraviges ved aftale. Det kan således i lejekontrakten være aftalt mellem lejer og udlejer, at lejemålet skal overtages i en anden (og evt. ringere) stand. Lejemålet vil i princippet kunne overtages ”som beset”, hvis det fremgår af lejekontrakten.

Lejemålets stand skal, hvis udlejer udlejer mere end én beboelseslejlighed, konstateres ved et indflytningssyn