Tre, to, en - lad boligjagten begynde
Der kan være mange ting at forholde sig til, når man skal finde en lejebolig. For hvor starter man lige, hvis man ikke kender nogle der kender nogle? Og hvordan undgår man at blive snydt? Det er alt sammen noget vi vil komme med et bud på i denne artikel.
Inden du starter din søgning skal du dog have nogle ting på plads – helt præcis fem ting, som vil gøre din søgning langt mere effektiv.
- Hvor vil du gerne bo?
- Hvor længe vil du gerne bo der?
- Hvilken boligtype leder du efter? Lejlighed, hus eller værelse?
- Hvad er din maks. husleje?
- Hvad er dit budget til faste udgifter?
LÆS OGSÅ: Skal du flytte hjemmefra for første gang?
Når du har styr på ovenstående, er du klar til at søge. Men det kan også være lidt et vidt begreb, for hvor starter man? Vi har et par forslag til dig.
Netværk
Hvis du ikke flytter til en helt ny by, hvor du ingen kender, så er det altid en god ide at spørge dit netværk. Du ved aldrig om en du kender, kender en, der er på vej ud af sin lejebolig og kan lægge et godt ord ind for dig. Eller en der kender til nogle af de mange tusinde ventelister, som du måske kan være så heldig at komme på.
Facebook kan du også bruge – faktisk på to måder. Som det første kan du lave et opslag om at du søger en lejebolig, hvor du opfordre dit netværk til at dele opslaget. Det kan sagtens være en gamle skolekammerat fra folkeskolen ser opslaget og kender til en lejebolig, som du ellers ikke ville have hørt om.
En anden mulighed på Facebook er at melde dig ind i nogle af de mange grupper, som handler om boligudlejning i netop den by, hvor du leder efter en lejebolig. Her kan du også lave et opslag eller kontakte nogle af de mange, som lægger opslag op om, at de søger en lejer.
Nedenfor har vi samlet et par grupper på Facebook til dig, som måske, måske ikke passer til din søgning. Men så har du om andet lidt inspiration til, hvad grupperne typisk hedder.
Aarhus: Lejebolig og lejligheder i Aarhus
Aalborg: Ledige lejligheder og huse i Aalborg
København: Lejebolig og lejligheder I København
Odense: Lejebolig og lejligheder I Odense
Roskilde: Roskilde køb og salg bytte - inkl. boligudlejning
Vejle: Ledige lejligheder Vejle og omegn
Bornholm: Lejebolig Bornholm
Esbjerg: Lejeboliger i Esbjerg og omegn
Kolding: Lejligheder til leje i Kolding
Det kræver et vågent øje, hvis man skal være heldig med at finde en lejebolig via grupperne på Facebook. Der kommer nemlig konstant nye og ens opslag ryger hurtig langt ned på listen.
Boligportaler
Boligportaler er et godt værktøj til at finde en bolig, fordi de samler en masse boliger ét sted. Du kan præcisere din søgning ift. pris, område, størrelse og en masse andre ting. Det gør det lettere og mere overskueligt for dig. Det eneste minus er, at det ikke er gratis. Det er forskelligt fra boligportal til boligportal – her hos os, BoligZonen, koster det 29 kr. for en introperiode på fire dage og derefter 349 kr. om måneden, hvis man ikke opsiger indenfor introperioden. Det kan selvfølgelig altid opsiges.
En anden ting du kan bruge boligportaler til er deres BoligMatcher, som er helt gratis. Her fortæller du hjemmesiden hvilke boliger du er interesseret i og så får du en mail, så snart noget med dine kriterier kommer online på hjemmesiden.
Du kan også lave en Boligsøgerannonce (som også er gratis), hvor du skriver hvad du søger og lidt om dig selv. Det er ligeledes gratis for udlejerne at kigge Boligsøgerannoncerne igennem og tage direkte kontakt til dig.
LÆS OGSÅ: Lav den perfekte boligansøgning
Boligforeninger
Har du ikke en skarp tidsplan for din boligsøgning, kan du også skrive dig op hos boligforeninger. Her er ofte ventelister, så man skal ikke forvente at få en lejebolig med det samme. Men har man tiden til at vente, kan man se frem til en bolig med en ofte lidt lavere husleje.
Forældrekøb
Det er selvfølgelig ikke alle forældre, som har mulighed for at købe en ”ekstra” bolig. Men er det muligt, kan dine forældre fungere som udlejer og så vil husorden og husleje nok kunne aftales indbyrdes.
Det var lidt om de forskellige muligheder du har, når du skal finde en ledig lejebolig. En anden vigtig ting, du skal have med dig i jagten på en lejebolig er den svindel, som fra tid til anden er i omløb.
LÆS OGSÅ: Brug din sunde fornuft og undgå svindel