Hvad er et udlæg?
Når en sag indbringes for fogedretten som følge af en skyldners manglende betaling, så sker det med det primære formål at få skyldner til at betale sin gæld, og alternativt med det formål, at der stilles sikkerhed for skylden i form af et udlæg.
Udlæg kaldes også for retspant, og er udtryk for den sikkerhed, der via fogedretten kan tages i en skyldners aktiver med en vis økonomisk værdi, så som fast ejendom, en bil, et depositum mv., når en kreditor har et tilgodehavende hos skyldner, som ikke betales fuldt ud.
Man kan lidt firkantet stillet op sige, at dét at tage pant i noget, typisk i fast ejendom eller i en bil, er en frivillig baseret sikkerhedsstillelse, hvor udlæg derimod er en sikkerhed der skabes gennem tvang i fogedretten, som følge af skyldners manglende betaling. 
Du kan læse mere om skyldners manglende betaling, og det at tage en sag til inkasso her.
Hvordan tager man et udlæg?
Udlæg er et retspant, som etableres i fogedretten ved at det angives i en fogedbog/retsbog, hvad der er foretaget udlæg i.
For at kunne tage udlæg i en skyldners aktiver kræver det, at kreditor på baggrund af et (udlægs)fundament anmoder fogedretten om at indkalde skyldner til at møde i fogedretten med henblik på afholdelse af en udlægsforretning.
Det er altså en betingelse for at kunne bede fogedretten om assistance til at foretage udlæg, at man som kreditor har et såkaldt fundament for sit krav.
Et fundament er et bevis på, at man har et krav mod skyldner. Det kan f.eks. være en dom, et retsforlig, et gældsbrev, et skriftligt forlig, et pantebrev eller et betalingspåkrav med en påtegning.
Selve anmodningen til fogedretten om afholdelse af en udlægsforretning, kaldes for en fogedrekvisition.
Download BoligZonens skabelon til fogedrekvisition (anmodning om udlægsforretning) her.
Når anmodningen om udlæg (fogedrekvisitionen) er sendt af sted til fogedretten, så vil kreditor og skyldner, og deres evt. advokater, blive indkaldt til et møde i fogedretten – også kaldet en udlægsforretning.
På mødet i fogedretten vil skyldner blive spurgt ind til først og fremmest om gælden kan betales, og hvis ikke det er tilfældet, vil fogeden, kreditor eller dennes advokat spørge ind til, om skyldner har aktiver, der kan stilles til sikkerhed for gælden i form af udlæg.
Har skyldner aktiver, der kan tages udlæg i, så vil fogedretten sørge for, at der sker tinglysning af udlægget, hvis der er tale om udlæg i en genstand, som kræver tinglysning, så som f.eks. udlæg i fast ejendom eller udlæg i en bil.
Er der derimod tale om udlæg i en genstand, hvor sikringsakten ikke er tinglysning, så vil kreditor, eller dennes advokat, selv skulle sørge for iagttagelse af sikringsakten.
Sikringsakten er en betegnelse for den handling, som skal foretages efter udlægget er taget i fogedretten for at tilkendegive over for omverdenen, at der nu er taget udlæg i aktivet. På den måde risikerer man ikke, at andre efterfølgende kan tage et udlæg, som overtager pladsen for den sikkerhed, man har opnået med sit udlæg.
Har man f.eks. taget udlæg i et depositum, som en skyldner har indbetalt til sin udlejer, så vil udlejer skulle underrettes skriftligt om udlægget. På den måde gør man udlejer opmærksom på, at hvis der er penge tilovers ved lejers fraflytning, som ikke tilkommer udlejer, så vil det overskydende beløb skulle udbetales til den, som først har meddelt sit udlæg til udlejer.
Det kaldes også denunciation, og er altså en betegnelse for den meddelelse, der gives til rette modtager om, at der nu er foretaget udlæg i aktivet.
Det kan også være, at der er taget udlæg i et beløb på skyldners bankkonto (udlæg i et bankindestående), og i så fald vil den bank, eller det pengeinstitut, hvor beløbet står, skulle have besked om udlægget.
Hvornår kan der tages udlæg?
Møder skyldner op til mødet i fogedretten og tilbyder fuld indfrielse af skylden, forstået på den måde at skyldner betaler hele sin gæld på fogedretsmødet, så vil der naturligvis ikke kunne tages udlæg/sikkerhed i skyldners aktiver.
Desværre er det oftest sådan, at sagen er endt i fogedretten netop fordi, skyldner ikke kan betale sin gæld.
Har skyldner ikke mulighed for at betale hele gælden senest på fogedretsmødet, så vil der kunne tages udlæg i skyldners aktiver, af en vis økonomisk værdi, og såfremt aktivet ikke er undtaget for udlæg ifølge retsplejeloven.
Udlæg kan også tages, selvom skyldner måtte tilbyde en afdragsordning.
Ifølge retsplejeloven er det som udgangspunkt et krav, at skyldner møder op på fogedretsmødet, før der kan tages udlæg i skyldners aktiver. Er skyldner ikke mødt op, så vil der dog alligevel godt kunne tages udlæg skyldners ejendom, herunder også i en andelsbolig, i henhold til et pantebrev, jf. retsplejelovens § 495, stk. 1.
Såfremt skyldner ikke møder op i fogedretten, og der ønskes udlæg i andet end fast ejendom, så vil man kunne anmode om, at skyldner politifremstilles. Med en politifremstilling anmoder man politiet om at hente skyldner, og bringe vedkommende til fogedretten. Det forudsætter naturligvis, at skyldner ikke er lovligt udeblevet for fogedretsmødet (f.eks. pga. sygdom og fremvisning af lægeerklæring), og at skyldner har været korrekt indkaldt til mødet.
Hvad kan der tages udlæg i?
Det er retsplejeloven, der regulerer hvilke aktiver, der kan tages udlæg i. Retsplejeloven indeholder dog også en række begrænsninger af, hvad der kan tages udlæg i. Disse begrænsninger kan du læse mere om nedenfor.
Ifølge retsplejelovens § 508 kan udlæg foretages i rede penge samt i fast ejendom, løsøre, fordringer og andre aktiver, hvis identitet kan fastslås, men ikke i fremtidige erhvervelser.
Udlægget kan foretages, selv om aktiverne i forvejen er behæftet.
Læs mere om udlæg i depositum her.
Der kan kun tages udlæg i skyldners aktiver
Det første, som er værd at bemærke er, at der alene kan tages udlæg i skyldners egne aktiver. Man kan derfor ikke tage udlæg i noget, man har lånt eller lejet, ligesom der heller ikke kan tages udlæg i et familiemedlems aktiver, hvis denne ikke også hæfter for gælden, som søges inddrevet i fogedretten.
Selvom der som udgangspunkt alene kan tages udlæg i de aktiver, som ejes af den, der skylder pengene, så kan det i praksis ofte give anledning til problemer at afgøre, om det er skyldner selv, eller f.eks. en ægtefælle eller kæreste, som reelt ejer et aktiv.
Det ses ofte, at skyldner forklarer, at det er et familiemedlem, som er den reelle ejer af den genstand, som kreditor forsøger at tage udlæg i. I disse tilfælde vil fogedretten træffe afgørelse (også kaldet kendelse) om, hvorvidt aktivet må antages at tilhøre skyldner, og om udlægget derfor kan gennemføres.
Der vil som udgangspunkt være formodning for, at de aktiver, som skyldner har i sin besiddelse, også tilhører skyldner.
Formodningen er derfor, at genstande i skyldners hjem, tilhører skyldner, og at penge i skyldners pung eller på skyldners konto eller smykker, der bæres af skyldner, må antages at tilhøre skyldner, medmindre andet kan bevises af skyldner.
Er man gift, og ejer man et aktiv sammen (også kaldet sameje), så kan kreditor alene tage udlæg i den ideelle andel af aktivet, f.eks. en bil eller en bolig, som tilhører skyldneren.
Aktiverne skal have en økonomisk værdi, før der kan tages udlæg i dem
Udover kravet om, at aktiverne, der tages udlæg i, skal tilhøre skyldner, så gælder der i retsplejeloven også et krav om, at genstanden skal have en økonomisk værdi. Det skyldes, at formålet med at tage udlæg er, at realisere en gæld, som skyldner har, ved at kreditor gives ret til at tvangssælge aktivet.
Er aktivet uden økonomisk værdi, giver det ikke mening at tvangsrealisere aktivet, og så mister udlægget sin betydning for kreditor.
Der kan derfor ikke gøres udlæg i ting, som alene har en affektionsværdi for skyldner, så som kæledyr eller arvestykker uden en egentlig værdi.
Hvad kan der ikke tages udlæg i?
Trangsbeneficiet – retsplejelovens § 509
Ifølge retsplejeloven § 509 kan der, med undtagelse af fast ejendom og i visse tilfælde andelsboliger, ikke tages udlæg i aktiver, der er nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og dennes husstand.
Reglen i retsplejelovens § 509 kaldes også for ”trangsbeneficium”.
Formuleringen ”i aktiver, der er nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod” er så tilstrækkeligt bredt formuleret, at man vil være nødt til at se på retspraksis for at kunne udlede, hvad der er undtaget fra udlæg. Bestemmelsen er formuleret som den er, fordi den skal kunne rumme den udvikling, der sker i samfundet. En gang var det ikke nødvendigt, at have at have et farvefjernsyn, for opretholdelse af et beskedent hjem, sådan er det ikke nødvendigvis i dag.
Dét som typisk kan udledes af reglen er, at man ikke kan tage udlæg i helt almindelige og basale møbler og indbogenstande. Dyre designermøbler, malerier, antikviteter, sølvtøj osv., vil naturligvis ikke være undtaget, men det kan være svært at fastslå, hvor grænsen præcis går.
Det er helt naturligt, at der kan tages udlæg i dyr elektronik, herunder formentlig også nyere smartphones.
Der kan derimod ikke gøres udlæg i almindelig hårde hvidevarer, så som køleskab, ovn, fryser mv.
Mindre pengebeløb kan også være undtaget fra udlæg, hvis skyldner kan bevise at beløbet er nødvendigt til opretholdelsen af et beskedent hjem, herunder livsfornødenheder så som f.eks. medicin, som beløbet skal gå til.
Aktiver, der er nødvendige til erhverv eller uddannelse er fritaget for udlæg op til 3.000 kr.
Udover ovennævnte begrænsningen i adgangen til at tage udlæg, så kan der heller ikke tages udlæg i aktiver med en værdi på maksimalt 3.000 kroners værdi, som er nødvendige til skyldnerens eller hans husstands erhverv eller uddannelse.
Ikke udbetalt løn er fritaget for udlæg
Der kan i henhold til retsplejelovens § 511 ikke foretages udlæg i endnu ikke udbetalt løn eller andet vederlag for personligt arbejde, medmindre der er forløbet mere end 7 dage efter slutningen af den periode, i hvilken lønnen er indtjent, eller efter at vederlaget er fortjent.
Krav på underholdsbidrag er fritaget for udlæg
Der kan ifølge retsplejelovens § 512 ikke foretages udlæg i krav på underholdsbidrag.
Visse pensioner er undtaget fra udlæg
Udlæg kan ikke foretages i krav på pension eller i krav på understøttelse eller anden hjælp fra det offentlige eller fra stiftelser eller andre velgørende institutioner, medmindre der er forløbet tre måneder fra den dag, beløbet kunne fordres udbetalt.
Det betyder med andre ord, at der ikke kan gøres udlæg i kapital- og ratepensioner, aldersopsparing mv., når opsparingen ikke er udbetalt.
Beskyttelsen mod udlæg gælder derimod ikke, når opsparingen er udbetalt, eller når der er forløbet 3 måneder efter den dag, hvor beløbet kunne være krævet udbetalt.
Visse personskadeerstatninger er undtaget fra udlæg
Ifølge retsplejelovens § 513 kan udlæg ikke foretages i erstatning for invaliditet eller tab af forsørger eller i godtgørelse i forbindelse hermed, hvis beløbet tilkommer skadelidte eller den, som har mistet en forsørger.
Er beløbet udbetalt, kan udlæg dog ske, medmindre summen ved indsættelse på særskilt konto i bank eller sparekasse eller på anden måde er holdt klart adskilt fra skyldnerens øvrige formue.
Det samme gælder for renter og udbytte af kapitalen.
Er der tale om krav på godtgørelse for ikke-økonomisk skade, som ikke falder ind under ovenstående, kan udlæg først foretages, når beløbet er udbetalt.
Udlæg kan ikke foretages i krav på erstatning for tab af arbejdsfortjeneste, medmindre der er forløbet 7 dage fra den dag, beløbet kunne fordres udbetalt.
Gaver kan i sjældne tilfælde være undtaget fra udlæg
Ifølge retsplejelovens § 514 kan der ikke foretages udlæg i gaver, hvis giveren, da gaven blev givet, har bestemt, at udlæg ikke kan foretages. Det skal selvfølgelig kunne dokumenteres, at gaven er givet under sådanne betingelser. Udlæg kan heller ikke foretages i uhævede renter eller udbytte af en sådan gave indtil 6 måneder efter forfaldsdagen.
Genstande med særlig personlig betydning kan være undtaget fra udlæg
Udlæg kan ikke foretages i genstande, som har en særlig personlig betydning for skyldneren eller medlemmer af dennes husstand, medmindre genstandene har en sådan værdi, at det ikke findes rimeligt at holde dem uden for fuldbyrdelsen af fordringshaverens krav.
Det vil være fogeden, der træffer beslutning herom.
Hjælpemidler er undtaget fra udlæg
Udlæg kan ikke foretages i hjælpemidler, som er nødvendige på grund af legemlige mangler eller sygdom.
Hvad hvis skyldner ikke ejer noget, der kan tages udlæg i? (insolvenserklæring)
Retsplejeloven § 490 indeholder en såkaldt ”fredningsregel”. Fredningsreglen indebærer, at hvis skyldner på fogedretsmødet ikke har nogen aktiver, der kan tages udlæg i, eller hvis skyldner ikke har tilstrækkelige aktiver, der kan tages udlæg i til at dække værdien af det, der skyldes til kreditor, så kan kreditorer først efter 6 måneder igen indbringe skyldner for fogedretten med henblik på opnåelse af udlæg.
Fredningsreglen indebærer altså, at hvis ikke der er (flere) aktiver at tage udlæg i, så kan skyldner afgive en insolvenserklæring. En insolvenserklæring har den virkning, at skyldner i en efterfølgende periode på 6 måneder er ”fredet” for at blive indbragt for fogedretten igen.
En insolvenserklæring betyder derfor også, at fogedretten afviser en kreditors anmodning om en udlægsforretning, hvis skyldner indenfor de seneste 6 måneder har afgivet insolvenserklæring.
En kreditor, der ikke har fået tilstrækkeligt udlæg til at dække sin fordring, kan først, når der er forløbet 6 måneder siden sidste forretning, på ny begære om en udlægsforretning i fogedretten.
Fogedretten kan afvise at foretage udlægsforretning hos en skyldner, såfremt fogedretten er bekendt med, at der inden for de sidste 6 måneder har været afholdt en forretning, hvor det ikke har været muligt at opnå dækning.
Der gælder dog en undtagelse til fredningsreglen: hvis der er rimelig grund til at antage, at skyldneren ejer aktiver, hvori udlæg kan foretages, eller der i øvrigt foreligger særlige omstændigheder, som gør det rimeligt at afholde udlægsforretning, så kan kreditor alligevel godt anmode fogedretten om en udlægsforretning inden fristen på de 6 måneder er udløbet.
Derudover har en kreditor mulighed for, at anmode om fogedforretningen gennemføres med henblik på at afbryde forældelsen af kravet. I det tilfælde, giver fogedretten skyldneren skriftlig meddelelse om det af fogedretten opgjorte krav inklusive renter og omkostninger og om formålet med kravets fremsættelse. Fremkommer skyldneren ikke med skriftlige indsigelser inden for en af fogedretten fastsat frist, har fogedrettens meddelelse samme virkning med hensyn til afbrydelse af forældelse som afholdelse af udlægsforretning. Fremkommer skyldneren med skriftlige indsigelser inden for den fastsatte frist, afholdes udlægsforretning efter de almindelige regler.
Hvad er konsekvensen af et udlæg?
Tages der udlæg i et aktiv, så betyder det som udgangspunkt, at man som ejer af aktivet mister rådigheden over genstanden, der er taget udlæg i. Det har den virkning, at man som ejer af et aktiv, der er taget udlæg i, hverken kan sælge eller forære aktivet til andre.
Hvis skyldner ikke kan betale gælden eller tilbyde en afdragsordning, eller skyldner på et senere tidspunkt måtte misligholde en indgået afdragsordning, så kan den kreditor, som har taget udlægget via fogedretten (tvangs)sælge de genstande, der er taget udlæg i på en tvangsauktion.
Kan der tages udlæg i flere aktiver?
Ifølge retsplejelovens § 507, stk. 1 kan kreditor tage udlæg:
”i en så stor del af skyldnerens formue, som efter fogedrettens skøn er nødvendig til dækning af kravet samt af omkostninger ved forretningen og det udlagtes opbevaring indtil auktionen.”
Det betyder med andre ord, at ja, der kan tages udlæg i flere aktiver, men en kreditor kan ikke foretage udlæg i skyldners aktiver for en værdi, der overstiger den gæld, skyldner har. Man kan altså ikke få ”overdækket” sit tilgodehavende ved at tage udlæg i samtlige af skyldners aktiver.
Det er fogedretten, der vurderer, hvorvidt et udlæg kan tillades. Har man foretaget udlæg i f.eks. et depositum, som skyldner har indbetalt til sin udlejer til sikkerhed for lejeforholdet, må fogeden altså vurdere, om der kan tillades udlæg i yderligere aktiver ud fra en betragtning om, hvor sandsynligt det er, at det udlæg man allerede har foretaget forventes at kunne dække skyldners gæld.
Er der tale om et aktiv, der kan tvangsrealiseres, f.eks. udlæg i en campingvogn, så ser fogedretten ved vurderingen af om et udlæg kan tillades på, hvad der forventeligt vil kunne indbringes ved et tvangssalg af aktivet på en tvangsauktion.
Både skyldner og kreditor kan kræve at få aktivet der ønskes udlæg i vurderet, jf. Retsplejelovens § 507, stk. 3.
Kan skyldner selv bestemme, hvilke aktiver en kreditor må tage udlæg i?
Ifølge retsplejelovens § 517 har skyldner ret til at udvælge det eller de aktiver et udlæg skal foretages i.
En kreditor har dog altid ret til at tage udlæg i penge.
Skyldneren kan ikke forlange, at udlæg skal foretages i fast ejendom, behæftede aktiver, aktiver, hvis værdi er usikker, eller aktiver, hvis opbevaring eller afhændelse er særlig vanskelig, hvis han ejer andre aktiver, hvori udlæg kan ske.
I øvrigt bestemmer fogedretten, hvilke aktiver der skal foretages udlæg i, og påser herunder, at udlægget så vidt muligt sker i de aktiver, skyldneren og hans husstand bedst kan undvære.
Udlæg for krav, der er sikret ved pant, kan altid foretages i pantet.
Hvordan får man slettet et udlæg?
Når skyldner har betalt sin gæld, eller udlægget af anden grund er bortfaldet – f.eks. som følge af den underliggende fordrings forældelse, skal udlægget slettes.
Kreditor skal sørge for at slette udlægget hurtigst muligt efter indfrielse af gælden er sket.
Er der tale om et tinglyst udlæg, skal det gøres digitalt af kreditor via tinglysningsretten. https://domstol.dk/tinglysningsretten/tingboegerne/sletning-af-rettigheder/aflysningrelaksation/
Er der tale om et udlæg, hvor sikringsakten ikke er tinglysning, skal der i stedet gives besked om, at udlægget nu er bortfaldet. Beskeden skal sendes til den, som man denuncierede udlægget over for.
Forældelse og bortfald af udlæg
For løsøre, så som motorredskaber, knallerter, cykler, designermøbler, teknik mv., gælder udlægget i 1 år.
Udlæg i biler og motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne til biler samt campingvogne skal tinglyses i bilbogen. Sådanne udlæg slettes af bilbogen, når der er forløbet 10 år efter dokumentets tinglysning, hvis der ikke inden udløbet af denne frist er anmeldt fornyet tinglysning.
Der er som udgangspunkt ikke nogen udløbsdato på udlæg i fast ejendom, herunder andelsboliger, så længe den underliggende gæld ikke er forældet.
For udlæg i fordringer afhænger det af, hvilke type fordring, der er tale om. Nogle udlæg i fordringer er underlagt en 1-årig forældelsesfrist, jf. retsplejelovens § 526, stk. 4. Det gælder f.eks. registrerede fondsaktiver, så som udlæg i aktier og investeringsbeviser og omsætningsgældsbreve,
Fristen løber fra udlæggets foretagelse i fogedretten.
Forældelsen af selve udlægget i de ovenstående aktiver omfatter den sikkerhed i aktivet, som udlægget er udtryk for, men det er ikke det samme som, at selve den underliggende fordring/gælden også er forældet. Er den underliggende fordring forældet, så vil udlægget dog også bortfalde.
Du kan læse mere om de underliggende fordringers forældelsesfrister i forældelsesloven, hvor du også kan finde svar på, hvornår fristen begynder at løbe.
