7 værelses hus / rækkehus på 266 m2
Edlevej,
2900 Hellerup
7 værelses hus / rækkehus i Hellerup
I et kvarter med pigenavne skulle man tro, at Edle var et glemt pigenavn fra vikingetiden, ja, det lyder lidt som et pigenavn til en jaloux skjoldmø. Men næh, det er gammeldansk for ædel, altså til noget fint og fornemt, til høj kvalitet, god karakter. Og det passer jo meget godt til ejendommene på sundvejene i Hellerup, hvor Edlevej ligger. Edlevej ligger parallelt med Strandvejen og forbinder ædle Annasvej med ædle Sigridsvej. Matriklerne her i kvarteret er udstykket i slutningen af 1890erne fra gården Maglegård af tømrermester Grumstrup, hvis datter hed Sigrid. Hvad man den gang ikke vidste var, at sundvejene i Hellerup med tiden skulle blive nogle af de mest attraktive veje i Danmark. Edlevej 4 er bygget i 1933 som et af de yngre huse i kvarteret. Det er inspireret af den tids funkis, så alle 421 etagemeter er udnyttet optimalt til et stort hus med masser af plads. Alt er renoveret og med teenagerafdeling eller au pair i underetagen. For familien med børn bliver det ikke meget bedre end her i 2900 Hellerup. Institutioner, skoler og gymnasier ligger lige om hjørnet, det samme gør Fortet og stranden med den smukkeste badeanstalt med Charlottenlund Slot, park og skov på den anden side af Strandvejen. Vinterbadere får en fest her, sådan er kulturen på sundvejene. Grunden er på 564 overkommelige m2. Hellerup er byen med de lækre strøgbutikker, takeaway-butikker, restauranter, caféer, havnen. København er 10 minutter væk, metropolen med restauranterne, metroen, kulturen med gallerierne, teatrene og de smukke parker og pladser. Shopping-centeret Waterfront med indkøb, wellness, restauranter og alt, hvad hjertet begærer i dagligdagen er en cykeltur ad Strandvejen. Det samme er Hellerup Havn og Hellerup strandpark, den fineste park, hvor bænkene i den smukt anlagte staude- og rosenhave er en invitation til fred og ro. Hellerup Havn har sejl- og kanoklub, og i parken har Hellerup Idræts Klub anlagt 4 smukke tennisbaner for medlemmer.
+ Læs mereBoligens detaljer
Boligens placering
Om udlejeren
Valideret af BoligZonen
Ja
Tip en ven
Hvis boligen ikke er noget for dig, er den det måske for en du kender?
Opdater din profil
Din profil er en kort beskrivelse af dig som boligsøgende. Din profil er et vigtigt værktøj for dig som boligsøgende, da udfyldte profiler med billede skiller sig mere ud, når du tager kontakt til en udlejer. Din profil kan kun ses af dig og de udlejere, som du er i kontakt med samt udlejere, der har en aktuel og online bolig, der matcher med dine søgekriterier.