3 værelses hus på 94 m2
Markedspladsen,
4520 Svinninge
Eksempel på 3 rums Familieboliger Markedspladsen
VELKOMMEN TIL MARKEDSPLADSEN, AFD. 14 - Skønt etagebyggeri i centrum af Svinninge nær smuk natur Boligerne - Toetagersbyggeri med egen have Dette skønne toetagersbyggeri fra år 1982 er opført centralt i Svinninge. Boligerne er gennem renoveret i 2019. Boligerne er indrettet i lyse nuancer med åbne køkkener, samt masser af skabsplads til køkkenredskaber. Derudover medfølger der både et køle-fryseskab, emhætte samt et komfur, og det er muligt at medbringe egen opvaskemaskine. Boligernes badeværelser er også opført i lyse nuancer. Badeværelserne er opført med et bruseområde uden kant, et toilet og et vindue, som giver gode muligheder for udluftning. Dertil er det muligt at medbringe egen vaskemaskine og kondenstørretumbler. For boligerne på 1 sal er der kælderrum, og for boligerne i stuen er der et skur foran boligen. De boliger der er placeret i stueetagen har tilhørende privat have. Forbrug: Vand opkræves som et månedligt aconto beløb, varme opkræves som et månedligt aconto beløb og el afregnes direkte med forsyningsselskabet. Afdelingen - Centralt beliggende afdeling i Svinninge Denne afdeling har boliger liggende centralt i Svinninge. Beboere har mulighed for at anvende fællesvaskeriet. Ved afdelingen er der en gård, hvor der er mulighed for at sidde ved bordbænkesættene og nyde en kop kaffe. Der er parkeringsplads og masser af cykelstativer som kan benyttes. I afdelingen er det tilladt at medbringe 2 husdyr per lejemål. Nærområdet - Grønne områder I gåafstand fra boligerne er der gode offentlig transport muligheder, med ca. 100 meter til det nærmeste busstoppested og ca. 600 meter til den nærmeste togstation. Da boligerne er placeret i centrum af Svinninge, så ligger nærmeste dagligvarebutik blot 10 meter derfra. Skoler og daginstitutioner er at finde omtrent 1 km. væk, og der er gode muligheder for at gå til forskellige sportsaktiviteter i den nærliggende sportshal. Weekenderne kan tilbringes ved enten Lammefjorden eller Sejerø Bugten, hvor der kan bades på den dejlige badestrand samt nyde den smukke natur. Fleksibel udlejning - gældende pr. 15/6-2021 Med fleksibel udlejning kan du som boligsøgende kommer længere frem i køen, hvis du opfylder ét eller flere fleksible kriterier. Det betyder, at du kan få en bolig hurtigere, end hvis du står på den normale venteliste. Nedenstående fleksible kriterier er tilgængelige i denne boliggruppe: 1) Arbejdsmarkedstilknytning Et medlem af husstanden skal have fast arbejde i mindst 25 timer ugentligt. (Skal dokumenteres ved kopi af ansættelseskontrakt samt de tre sidste lønsedler.) Ved nyansættelse forelægges ansættelseskontrakt. Arbejdet skal påbegyndes senest 2 måneder efter boligens overtagelsestidspunkt. Fast stilling med offentligt tilskud, f.eks. fleksjob, sidestilles med andet fast arbejde. (Skal dokumenteres ved kopi af fleks aftalen, hvor det fremgår beskæftigelsens omfang på min 25 timer, ikke det antal timer man arbejder hos arbejdsgiveren.) Selvstændig erhvervsdrivende og konsulenter. (Skal dokumenteres med CVR-registrering samt omsætning i seneste regnskabsår.) 2) Uddannelsessøgende Unge boligsøgende eller dennes ægtefælle/samlever, der i gang med en uddannelse i kommunen, der defineres som værende SU-berettigede kompetencegivende uddannelse, faglige uddannelser, herunder elev-stillinger. Uddannelsen skal være et SU-berettiget sammenhængende heltidsundervisningstilbud af minimum et års varighed. (Skal dokumenteres ved kopi af uddannelsesbevis/lærlingekontrakt og sidste lønseddel/dateret erklæring fra uddannelsesinstitution om indskrivning.) 3) Skilsmisseramte med børn Personer bosiddende i kommunen, der i forbindelse med skilsmisse, separation eller brudt parforhold der har behov for en hurtig bolig, kan få fortrinsret til en bolig i indtil et år efter skilsmisse/separation/samlivsophævelse. (Skal dokumenteres i form af skilsmisse- eller separationspapirer eller bolpælsattest, der viser man har boet sammen.) 4) Salg af fast ejendom Boligsøgende eller dennes ægtefælle/samlever bosiddende i kommunen, der sælger bolig. (Skal dokumenteres ved underskrevet salgsaftale.) Særlige kriterier Lejere i Boligselskabet DFB, som samtidig afgiver en bolig i en afdeling, har fortrinsret til at overtage en anden bolig i afdeling/selskabet. De kan komme på en særlig venteliste (oprykning), som går forud for den almindelige venteliste, - gælder ikke lejere i ungdomsboliger. Man har ikke fortrinsret til afdelingerne Hanebred, Prags Boulevard og Sommerlyst, medmindre man allerede bor i en af de pågældende afdelinger. Lejere i Boligselskab DFB har fortrinsret i forbindelse med separation, skilsmisse eller brudt parhold til ledige boliger i boligselskabets afdelinger i den pågældende kommune i op til 1 år. Fortrinsretten forudsætter, at fælles barn/børn under 18 år fortsat bor hos den anden af forældrene i en af boligselskabets afdelinger i kommunen.
+ Læs mereBoligens detaljer
Boligens placering
Om udlejeren
Valideret af BoligZonen
Ja
Tip en ven
Hvis boligen ikke er noget for dig, er den det måske for en du kender?
Opdater din profil
Din profil er en kort beskrivelse af dig som boligsøgende. Din profil er et vigtigt værktøj for dig som boligsøgende, da udfyldte profiler med billede skiller sig mere ud, når du tager kontakt til en udlejer. Din profil kan kun ses af dig og de udlejere, som du er i kontakt med samt udlejere, der har en aktuel og online bolig, der matcher med dine søgekriterier.