Almennyttigt boligselskab

Almennyttigt boligselskab - hvad er det?

Et almennyttigt boligselskab råder over almennyttige boliger, som er for alle. Rent organisatorisk kan det være et selvejende boligselskab uden oprindelig egenkapital, en almennyttig andelsboligforening med andelskapital eller et selskab med indbetalt garantikapital fra selskabets stiftere eller garanter (Den Store Danske). 

Der er omkring 589.096 almene boliger i Danmark (2023) administreret af 445 boligselskaber. Du kan være heldig at få fat på én af dem gennem ventelister. Måske har du hørt om forældre, der skriver deres børn op, så snart de er født. Det kan derfor være svært at få fingrene i en almen bolig i de større byer som København og Aarhus, hvor de fleste gerne vil bo. 

De fleste almennyttige boliger udlejes ved ventelister gennem boligselskaber. Du skal derfor henvende dig til ét af boligselskaberne for at skrive dig op. Det vil som regel koste et beløb at stå på ventelisten. Nogle af boligerne er forbeholdt personer med særlige behov. Det kan være handicapvenlige boliger. 

Hvad koster det at bo i en almennyttig bolig?

Det gode ved almennyttige boliger er, at ingen skal eller må tjene penge på dem. Din husleje går til udgifterne af boligafdelingen. Du betaler dermed kun, for det du får. Det kan være vedligehold af boligerne, daglige udgifter og afdrag på lån. Der behøver ikke være overskud i boligforeningen eller boligselskabet. Det betyder, at almennyttige boliger ofte vil være billige at bo i. Derfor er de også meget eftertragtede. 

Har jeg medbestemmelse i min almenboligforening?

Når du bor i en almenbolig, har du ret til at bestemme i den boligafdeling, du bor i. Du kan tage del i afdelingsmøder, og du kan stille op til afdelingsbestyrelsen. Almenboliger har beboerdemokrati, og derfor vil de fleste beslutninger vedtages af beboerne selv. Det kan være en fordel, da du har større bestemmelsesret, end hvis du bor i en lejebolig. 

Hvem kan bo i en almennyttig bolig?

Almennyttige boliger er for alle. I Danmark bor ca. 1 million i en almen bolig. Det vil sige, at en sjettedel af befolkningen bor til leje i almene boliger. Almenboliger er ofte inddelt i familieboliger, ungdomsboliger og ældreboliger. Derudover findes almenboliger til mennesker med særlige behov, og almenboliger stilles til rådighed for folk, som skal genhuses. 

Familieboliger er ikke forbeholdt familier eller par. Alle kan skrive sig op. Det kan være lejligheder, rækkehuse, men også parcelhuse. Familieboliger er oftest treværelses fra 50-100 m2. Men det kan variere. 

Ungdomsboliger er forbeholdt unge, som er studerende eller har elevplads. Der findes omkring 35.000 ungdomsboliger. For at få en ungdomsbolig skal du være studerende, i lære, i praktik, trainee eller have elevplads. Du kan opleve, at der kan være en øvre grænse for alder. Mange ungdomsboliger er 1-værelses og omkring 40 m2. Der findes også startboliger til udsatte unge. 

Ældreboliger lejes ud til ældre eller personer med handicap. Der findes omkring 42.000 ældreboliger. Ofte vil det være kommunen, der henviser til en almen ældrebolig ud fra en vurdering af dit behov. Du skal derfor ofte henvende dig til kommunen. 

Hvordan finder jeg en almenbolig?

Omkring 210.000 almene boliger ligger i Region Hovedstaden. Men der findes også mange almene boliger i de andre store byer eller tættere på naturen. Mange almene boliger er etageboliger. 

Du skal skrive dig på en venteliste i en almen boligorganisation. Henvend dig til et boligselskab og skriv dig op. I København kan det være KAB, Lejerbo, Domea, Boligkontoret Danmark eller FSB. På Fyn kan det være Civica og FAB, og her kan du søge via Boligøen. 

I Aarhus og omegn er alle boligorganisationer samlede i et ventelistesamarbejde, så du kun skal skrive dig op ét sted.