Gulvvarme

Læs herunder og bliv klogere på gulvvarme. I denne artikel undersøger vi fordele og ulemper ved denne populære opvarmningsmetode. Fra komforten ved at undgå fodkoldt gulv til de praktiske overvejelser ved installation og driftsomkostninger, vi dækker alt, hvad du behøver at vide, når du overvejer at investere i gulvvarme.
Skrevet af vores interne tekstforfatter Sebastian. Senest opdateret: 19. april 2024
Send artiklen til en ven

Gulvvarme - hvad er det?

I dag er gulvvarme meget populært, og det er da også super lækkert med varme i gulvene i de kolde vintermåneder. Hvad er egentlig fordele og ulemper ved gulvvarme? Læs med her.

Fordele og ulemper ved gulvvarme

Hvis du overvejer at få gulvvarme, er der fordele og ulemper at overveje:

Fordele ved gulvvarme:

  1. Du undgår, at det bliver fodkoldt om vinteren
  2. Varmen bliver jævnt fordelt
  3. Gulvvarme skal ikke rengøres eller vedligeholdes
  4. Gulvvarme i badeværelset sikrer hurtigere tørring af overflader og gulv
  5. Gulvvarme kan indbygges i flisegulv, uden det hæves
  6. Gulvvarme føles for mange som mere behageligt

Ulemper ved gulvvarme:

  1. Gulvvarme er længere tid om at varme rummet op og køle det ned igen. Men der findes løsninger til at undgå dette
  2. Gulvvarme kan ikke altid stå alene i ældre huse
  3. Det er dyrt og besværligt at reparere
  4. Om foråret og efteråret skal der meget til, før gulvvarmen vil tænde, så det kan føles fodkoldt
  5. Det kan være dyrt i drift

Hvor dyrt er gulvvarme?

Gulvvarme er selvfølgelig en investering. Typen af gulvvarme har stor betydning for varmeregningen. Elgulvvarme er dyrere i drift end vandbaseret gulvvarme, som kommer fra fjernvarme. Det har dog størst betydning, om huset generelt set er godt isoleret og bygget ordentligt. Fundamentet skal være godt isoleret nedad, så varmen ikke forsvinder ned i jorden. 

Elgulvvarme er billigst at installere, men den er dyrere i drift. Mange har gulvvarme på el slukket, fordi elpriserne er så dyre for tiden. 

Vandbaseret gulvvarme er dyrere at installere end elgulvvarme, men det er billigere i drift. Tilmed er det også mere miljøvenligt. Når man skal have installeret vandbaseret gulvvarme, skal gulvet først fjernes, og dette gør det dyrt at installere. Elgulvvarme kan placeres ovenpå gulvet, hvis der er plads til det. Selvom vandbaseret gulvvarme er dyrere at installere, kan det klart anbefales på sigt. Elgulvvarme vejer også tungt i beregningen af energimærke, hvis huset skal sælges.

Hvilke regler skal jeg være opmærksom på?

Når du vil installere gulvvarme, skal du ikke søge byggetilladelse, men bygningsreglementet stiller krav til gulvkonstruktionen, hvor det vil være nødvendigt med en rentabel varmeisolering. Der findes forskellige krav i bygningsreglementet, som du skal tage hensyn til. Du skal også overholde isoleringskrav, og der skal installeres fremløbstemperaturregulering efter udetemperaturen. Det gælder, at installationer skal udføres, så energiforbrug minimeres så vidt muligt. 



Elgulvvarme er billigst at installere, men vandbaseret gulvvarme er billigst i drift og på sigt.

Fordelene kan være, at varmen bliver mere jævnt fordelt, og det opleves som mindre fodkoldt om vinteren.