Inkassoskrivelse - også kaldet inkassobrev
Hvis skyldner efter fremsendelse af inkassovarslet ikke er kommet med indsigelser mod kravet fra kreditor, men debitor stadig ikke har betalt sin skyld inden for den 10 dages frist, som er givet i forbindelse med inkassovarslet, så vil kravet kunne tages til inkasso og den egentlige inkassoproces kan begynde.
At sende en sag til inkasso betyder bl.a., at der kan sendes en inkassoskrivelse (også kaldet et inkassobrev) til skyldner, hvor der kan pålægges skyldner et inkassogebyr og inkassoomkostninger, og at sagen kan indbringes for retten til tvangsinddrivelse.
Når sagen overdrages til inkasso sendes der derfor i de fleste tilfælde som det allerførste en inkassoskrivelse, også kaldet et inkassobrev, til skyldner.
Du kan blive klogere på, og læse mere om, hele inkassosagens gang her.
Download GRATIS skabelon til inkassoskrivelse (inkassobrev) til erhvervskunder.
Download GRATIS skabelon til inkassoskrivelse (inkassobrev) til privatkunder.
Hvad er en inkassoskrivelse?
Hvis debitor efter fremsendelse af rykkerskrivelse(r) og et inkassovarsel ikke er fremkommet med indsigelser mod kravet fra kreditor, men debitor stadig ikke har betalt sin skyld inden for den 10 dages frist, som er givet i forbindelse med inkassovarslet, så vil kravet kunne tages til inkasso og den egentlige inkassoproces kan blive indledt.
En inkassoskrivelse – også kaldet et inkassobrev – er det brev, som sendes til skyldner/debitor efter 10 dages fristen i inkassovarslet er udløbet. Inkassoskrivelsen er altså første led i, at sagen nu er overdraget til inkasso.
Inkassoskrivelsens formål er – udover at få skyldner til at betale – at pålægge skyldner/debitor inkassogebyr og inkassoomkostninger og meddele, at sagen sendes i (foged)retten som følge af den – på trods af inkassovarslet – fortsat manglende betaling.
Hvornår kan en sag sendes til inkasso?
Betingelserne for at kunne overdrage et krav til inkasso, og dermed sende en inkassoskrivelse til skyldner/debitor er altså, at der forudgående er afgivet et inkassovarsel med minimum 10 dages betalingsfrist og med udtrykkelig angivelse af, at kravet ved manglende betaling i modsat fald uden yderligere varsel vil blive overgivet til inkasso, og at dette medfører yderligere inddrivelsesomkostninger for debitor.
Hvad er forskellen på et inkassovarsel (inkassopåkravsskrivelse) og en inkassoskrivelse (inkassobrev)?
Et inkassovarsel – også kaldet et inkassopåkrav – er en rykker med advarsel til skyldner om, at hvis ikke gælden betales til kreditor inden for en frist på 10 dage, så vil sagen overgå til inkasso, hvor gælden søges inddrevet, med den konsekvens, at der pålægges skyldner yderligere omkostninger.
Inkassoskrivelsen – også kaldet inkassobrev – er derimod den skrivelse der sendes når 10 dages fristen i inkassovarslet er udløbet, og sagen derfor er blevet overdraget til inkasso. Det er også i inkassoskrivelsen, at de inkassoomkostningerne pålægges det oprindelige krav.
Hvordan laver man en inkassoskrivelse? (skabelon til inkassoskrevelse)
Har du udfordringer med en debitor/skyldner, som ikke vil betale, og har du fremsendt et inkassovarsel og nu taget kravet til inkasso, så kan der sendes en inkassoskrivelse (også kaldet et inkassobrev), hvor du pålægger skyldneren inkassoomkostninger og varsler, at sagen som det næste bliver indbragt for retten.
Har du brug for inspiration til, hvordan du laver en korrekt inkassoskrivelse (inkassobrev), der overholder reglerne i lovgivningen, kan du med fordel gøre brug af BoligZonens skabelon til inkassoskrivelse (inkassobrev).
I vores skabelon har vi gjort forarbejdet, så du nemt og hurtigt kan udfylde inkassoskrivelsen, så den passer til din konkrete situation.
Du downloader blot skabelonen til inkassoskrivelse (også kaldet inkassobrevet), og udfylder de tomme felter og sender din inkassoskrivelse afsted til skyldner.
Download GRATIS skabelon til inkassoskrivelse (inkassobrev) til erhvervskunder.
Download GRATIS skabelon til inkassoskrivelse (inkassobrev) til privatkunder.
Skylderklæring og tilbud om en afdragsordning
Mange kreditorer – eller deres valgte advokat eller inkassobureau – vælger at fremsende inkassoskrivelsen sammen med en frivillig skylderklæring og et tilbud om en afdragsordning.
En skylderklæring af et skriftligt dokument, hvor skyldner/debitor på en juridisk bindende måde anerkender gælden til kreditor. Underskriver skyldner/debitor en sådan erklæring, vil man som kreditor kunne undgå at skulle lave et betalingspåkrav mod skyldner, dels fordi sylderklæringen afbryder forældelsen af fordringen, og dels fordi skylderklæringen kan bruges som fundament til at indbringe sagen for fogedretten, med henblik på foretagelse af udlæg, hvis skyldner misligholder sine betalinger.
Hvis skyldner/debitor kan anerkende gælden, så vil en tiltrædelse af en skylderklæring have den fordel, at skyldner ikke pålægges at skulle betale den retsafgift, som der ellers er forbundet med et betalingspåkrav eller et civilt søgsmål.
Nogle kreditorer vælger også at fremsende et tilbud om en afdragsordning til skyldner sammen med inkassoskrivelse og skylderklæringen. Det kan f.eks. være en god idé, hvis man på forhånd ved, at skyldner har svært ved at betale det hele på én gang.
Det man som kreditor dog altid bør gøre er, at betinge den frivillige afdragsordning af, at skyldner underskriver en skylderklæring, så man har mulighed for at indbringe kravet direkte for fogedretten, hvis skyldner misligholder den indgåede afdragsaftale. På den måde sikre man også, at man får afbrudt forældelsen af kravet, hvis skyldner mod forventning fortsat ikke betaler sit udestående.
Download skabelon til skylderklæring (uden tilbud om afdragsordning).
Download skabelon til skylderklæring med tilbud om afdragsordning.
Hvilke gebyrer og omkostninger kan der opkræves i en inkassoskrivelse?
Der er fastsat en række regler, der regulerer, hvad der kan opkræves i gebyrer i forbindelse med en inkassosag som kompensation for den administrative byrde det er at inddrive et tilgodehavende.
Når man taler om gebyrer og omkostninger i rykker- og inkassosammenhæng, så tales der om rykkergebyrer, inkassogebyr og inkassoomkostninger, men også retsafgifter til (foged)retten.
Inden en sag sendes til inkasso, skal der være fremsendt mindst én rykkerskrivelse, som indeholder et inkassovarsel. Der må sendes 3 rykkerskrivelser med opkrævning af makismalt 100 kr. pr. rykkerskrivelse i rykkergebyr med minimum 10 dages mellemrum. Disse gebyrer kaldes rykkergebyr.
Erhvervskunder kan tillige pålægges et kompensationsgebyr på 310 kr.
Derudover kan der opkræves yderligere 100 kr. i gebyr, når sagen overgår til inkassobehandling. Dette gebyr kaldes inkassogebyr.
Der vil foruden ovenstående også kunne opkræves inkassoomkostninger, når en sag er overgået til inkasso. Inkassoomkostningerne er et beløb som pålægges kravet mod skyldner, og som fastsættes ud fra nogle i lovgivningen fastsatte rammer ud fra skyldens størrelse.
Du kan her finde satserne for, hvor meget der kan opkræves i inkassoomkostninger.
Foruden ovenstående skal der også indbetales en retsafgift til domstolene, hvis inkassosagen indbringes for retten eller fogedretten. Størrelsen på retsafgiften kan du beregne domstolens hjemmeside, men udgør typisk 750 kr. i fogedretssager. Det er kreditor, som indbringer sagen for (foged)retten og betaler retsafgiften.
Retsafgiften vil dog i sidste ende blive pålagt kravet mod skyldner ved at fogedretten, når sagen har været behandlet i retten, og kreditor har fået medhold/udlægsforretningen er gennemført, opgør kravet inkl. den indbetalte retsafgift.
Hvad hvis skyldner kun betaler en del af det opkrævede beløb i inkassoskrivelsen?
Hvis skyldner kun betaler en del af det i inkassoskrivelsen opgjorte krav, så vil den tilbageværende del af kravet fortsat kunne tages til inkasso og indbringes for retten til tvangsinddrivelse, såfremt skyldner ikke samtidig er fremkommet med indsigelser mod kravet.
Hvad sker der, hvis skyldner ikke betaler efter fremsendelsen af inkassoskrivelsen?
Mange skyldnere vælger at betale deres gæld, når de modtager et inkassovarsel og efterfølgende en inkassoskrivelse – også kaldet et inkassobrev. Dermed afsluttes inkassosagen, selvfølgelig under forudsætning af, at det fulde beløb er indbetalt, og du som kreditor behøver derfor ikke gøre yderligere i den sammenhæng.
Betaler skyldner derimod ikke det skyldige beløb, som er opgjort i inkassoskrivelsen, herunder et eller flere af de gebyrer, omkostninger eller renter, som kreditor korrekt har opkrævet, så kan kravet – når fristen i inkassoskrivelsen er udløbet – sendes til tvangsinddrivelse i retten.
Kravet vil dog kun kunne indbringes for fogedretten, hvis skyldner ikke er kommet med indsigelser mod kravet. Er skyldner kommet med indsigelser mod kravet, så vil der skulle føres en egentlig retssag i civilretten, før kravet kan tvangsinddrives.
LÆS OGSÅ ARTIKLEN: Inkassosagen sendes i retten (fogedretlig inddrivelse) – hvor du kan læse mere om, hvornår og hvordan man kan sende en inkassosag i fogedretten, hvad der skal til for at skabe et fundament, hvordan man laver en fogedrekvisition og hvad det koster at sende en sag i fogedretten mv.
Du kan læse mere om alle emner om inkasso her.