Emne: Inkasso

Rykkerskrivelse og rykkergebyr

Har du en skyldner, som ikke betaler til tiden, så kan du vælge at rykke for betalingen og opkræve et rykkergebyr. En sådan skrivelse kaldes også en rykkeskrivelse. En rykkerskrivelse er en påmindelse og anmodning til skyldner om, at den manglende betaling skal indbetales. I denne artikel kan du blive klogere på, hvordan forløbet i en rykkerproces typisk er, herunder hvad reglerne for fremsendelse af rykkere og opkrævning af rykkergebyrer er. Du vil også kunne finde redskaber og skabeloner til rykkerskrivelser, så du selv nemt og sikkert kan styre din egen rykkerproces.
Skrevet af vores interne jurist, 30. juni 2022
Send artiklen til en ven

Hvad er en rykkerskrivelse? 

Hvis debitor (også kaldet skyldner) ikke har betalt til tiden, så kan du som kreditor vælge at rykke for den manglende betaling. Den skrivelse, der sendes til debitor som følge af den manglende betaling kaldes en rykkerskrivelse. 

En rykkerskrivelse – også kaldet en rykker eller et rykkerbrev – er altså en skriftlig påmindelse om, at der er en eller flere betalinger, som er udeblevet, og som skal betales. 

Hvilke krav er der til en rykkerskrivelse?

Som kreditor (den som har penge til gode) skal man være opmærksom på, at der er en række krav til rykkerproceduren og rykkerskrivelsen, der skal overholdes, når man vil rykke en kunde/debitor/skyldner for manglende betaling. 

  • Der kan makismalt opkræves 3 rykkergebyrer 

Mange kreditorer er usikre på, hvor mange rykkerskrivelser, der må sendes til en skyldner. Der er dog ikke en lovmæssig begrænsning heraf. I princippet må du som kreditor derfor sende så mange rykkerskrivelser, som du ønsker, efter at forfaldsdatoen er overskredet, så længe det ikke fremstår som chikane. 

Dét, som der til gengæld er lavet en lovmæssig begrænsning af, er, hvor mange rykkergebyrer, der må opkræves hos en debitor/skyldner. 

Ifølge renteloven, må der maksimalt opkræves et rykkergebyr på i alt tre rykkerskrivelser. Gebyret må højst være på 100 kr. pr. rykker, og kan alene opkræves med minimum 10 dages mellemrum. Det svarer til, at der på en 30 dages periode maksimalt kan opkræves 300 kr. i rykkergebyrer. 

Du skal dog være opmærksom på, at der overfor erhvervskunder tillige kan opkræves et kompensationsbeløb på 310 kr. 

  • Hvad skal en rykkerskrivelse indeholde? (rykkerskrivelsens indhold)

Der er ikke fastsat specifikke krav i lovgivningen til, hvordan en rykkerskrivelse skal og bør se ud. Når det er sagt, så skal en rykkerskrivelse indeholde en række oplysninger, så debitor/skyldner kan identificere, hvad der er for et krav, der rykkes for. 

En rykkerskrivelse bør derfor indeholde en sådan opgørelse af det beløb, der skyldes, at der ikke kan være tvivl om, hvad det er, der rykkes for betaling af. 

Rykkerskrivelsen bør derfor indeholde en økonomiske opgørelse og beskrivelse af skylden, og de gebyrer, som pålægges skyldner, ligesom det klart bør fremgå, hvad det er for en faktura eller krav, der er tale om. Mange vælger derfor at vedlægge den faktura, som det drejer sig om. 

  • En rykkerskrivelse bør som minimum indeholde følgende oplysninger: 
  • Kreditors navn/firmanavn, adresse, kontaktoplysninger og cvr.nr. 
  • Debitor/skyldners navn/firmanavn, adresse og kontaktoplysninger
  • En økonomisk opgørelse af kravet og evt. rykkergebyrer og renter
  • En klar og tydelig beskrivelse af, hvad der rykkes for (f.eks. ved at henvise til og vedlægge fakturaen, der rykkes for)
  • Angivelse af betalingsfristen (min. 10 dage, hvis der samtidige indsættes et inkassovarsel)

Foruden ovenstående kan det overvejes, om der skal indsættes et inkassovarsel i rykkerskrivelsen. Det er nærmere beskrevet nedenfor. 

Du kan med fordel også orientere debitor/skyldner om, at manglende betaling medfører, at der sker registrering i et kreditoplysningsbureau, så som RKI, hvis ikke der betales til tiden, og sagen derfor må overgå til inkasso. 

Du kan læse mere om registrering i RKI her.

Du skal være opmærksom på, at hvis kravet er relateret til udlejning, så kan du i stedet, hvis lejer ikke har betalt sin husleje eller anden pligtig pengeydelse til tiden, give lejer et påkrav efter lejeloven, hvor der gælder andre krav. 

Afgivelse af påkrav i lejeretlig sammenhæng kan du læse mere om her

Indsæt et inkassovarsel i én af dine rykkerskrivelser

Før du kan tage et krav til inkasso, skal der altid sendes et inkassovarsel (også kaldet en inkassopåkravsskrivelse) til debitor/skyldner. 

Formålet med et inkassovarsel er, at oplyse den, som skylder penge om jeres mellemværende og samtidig give debitor/skyldner en frist på minimum 10 dage til at betale sin skyld, før sagen overgår til inkasso med den konsekvens, at der påløber yderligere omkostninger.

For ikke at forsinke inddrivelsen af et krav, kan det i de fleste tilfælde derfor være en god ide, at indsætte inkassovarslet allerede i rykkerskrivelsen. Der er altså ikke noget i vejen for at kombinere en rykkerskrivelse med et inkassovarsel. 

Du kan finde BoligZonens skabelon til en rykkerskrivelse med inkassovarsel her. 

Du kan også læse mere om inkassovarslet og kravene hertil her

Hvordan laver man en rykkerskrivelse? (skabelon til rykkerskrivelse)

Har du brug for inspiration til, hvordan du laver en korrekt rykkerskrivelse, der overholder reglerne i lovgivningen, herunder renteloven, kan du med fordel gøre brug af BoligZonens skabelon til rykkerskrivelse. 

I vores skabeloner har vi gjort forarbejdet, så du nemt og hurtigt kan udfylde rykkerskrivelsen, så den passer til din konkrete situation. 

Du downloader blot den skabelon, som du har brug for, og udfylder de tomme felter og sender din rykkerskrivelse afsted til skyldner. 

Download skabelon til 1. rykkerskrivelse til privatkunde. 

Download skabelon til 1. rykkerskrivelse til erhvervskunde. 

Download skabelon til 2. rykkerskrivelse til privatkunde. 

Download skabelon til 2. rykkerskrivelse til erhvervskunde. 

Download skabelon til 3. rykkerskrivelse (med inkassovarsel) til privatkunde.

Download skabelon til 3. rykkerskrivelse (med inkassovarsel) til erhvervskunde.

Hvornår kan man sende en rykkerskrivelse? 

Hvis debitor (også kaldet skyldner) ikke betaler sit udestående til tiden, kan der som udgangspunkt sendes et rykkerbrev afsted umiddelbart efter forfaldsdagen (også kaldet sidste rettidige betalingsdag), hvor skyldner påmindes om den manglende betaling og rykkes for indbetaling af restancen. 

I princippet kan der derfor sendes en rykkerskrivelse afsted allerede dagen efter sidste rettidige betalingsdag. 

Du skal som kreditor dog være opmærksom på, at skyldner retmæssigt kan have sat betalingen til på den sidste rettidige betalingsdag, men at du som kreditor først modtager betalingen flere dage efter sidste rettidige betalingsdag fordi overførslen lige skal ekspederes i bankens system. Det anbefales derfor, at man som kreditor afventer 2-3 hverdage, før man sender sin rykkerskrivelse afsted, så man ikke risikerer at rykke for en betaling, der rent faktisk er betalt til tiden. 

Der må aldrig sendes en rykkerskrivelse afsted før betalingsfristen er overskredet, heller ikke selvom du forventer, at skyldner vil betale for sent. 

Du skal også være opmærksom på, at der skal være en rimelig grund til at sende en rykkerskrivelse afsted til skyldner og opkræve et rykkergebyr. 

Det er f.eks. ikke rimeligt at rykke for en betaling, hvis sagen som kravet vedrører er under behandling ved et klagenævn, hvis skylderen er fremkommet med rimelige indsigelser mod kravet eller helt har afvist at betale.

Hvad er en god rykkerprocedure?

Mange kreditorer vælger, at sende deres første rykkerskrivelse afsted ca. 2-5 dage efter betalingsfristens udløb, og herefter – med minimum 10 dages mellemrum – rykker 2 og rykker 3 (med inkassovarsel), før sagen sendes til inkasso. De fleste kreditorer vælger også at opkræve de 3 rykkergebyrer af 100 kr. pr. stk., som man lovmæssigt er berettiget til.  

Dette kan være en fordel, hvis man gerne vil pålægge flest mulige (maksimalt 3 stk.) rykkergebyrer på sin debitor, men det har samtidig den ulempe, at inkassoprocessen udskydes hver gang der rykkes, fordi der skal være mindst 10 dage mellem hver rykkerskrivelse, hvis man samtidig ønsker at pålægge et rykkergebyr. 

Har man som kreditor lidt mindre tålmodighed, kan man f.eks. også vælge ”kun” at sende 2 rykkerskrivelser – med minimum 10 dages mellemrum, som hver kan pålægges 100 kr. i rykkergebyr, og inkludere et inkassovarsel i rykkerskrivelse 2. 

Vil man derimod gerne have indledt inkassoprocessen hurtigst muligt, så kan man som kreditor i stedet vælge at kombinere den første rykkerskrivelse med et inkassovarsel ved at sende én rykkerskrivelse (som kan pålægges 100 kr. i rykkergebyr), og i dén rykkerskrivelse indskrive et inkassovarsel, således at sagen kan overdrages til inkasso allerede efter betalingsfristen på de 10 dage i det første skriv er overskredet. 

Hvor meget må der opkræves i rykkergebyr? 

Hvis du som kreditor vælger at sende en rykkerskrivelse afsted til den, som skylder dig penge, så kan du ved fremsendelsen af en rykkerskrivelse vælge at opkræve et rykkergebyr på maksimalt 100 kr. pr. rykker. 

Der vil dog aldrig kunne opkræves mere end 3 rykkergebyrer af 100 kr. pr. stk. med minimum 10 dages mellemrum – altså samlet set maksimalt 300 kr. i rykkergebyr over en periode på minimum 30 dage.

Du kan også sagtens sende et rykkerbrev afsted uden at opkræve et rykkergebyr, eller du kan vælge at opkræve et mindre gebyr end de maksimale 100 kr., som loven fastsætter. 

Rykkergebyret er altså en mulighed for at kreditor kan få dækket (en del af de) administrationsomkostninger, der er ved at skulle opkræve udeblevne betalinger. 

Du skal være opmærksom på, at offentlige myndighed i henhold til gebyrloven har lov til at opkræve et højere gebyr end de i renteloven fastsatte 100 kr., og at der over for erhvervskunder tillige kan opkræves et kompensationsbeløb på 310 kr. 

Skal man sende en rykkerskrivelse først for at kunne sende sagen til inkasso? 

Både ja og nej. Der er ikke krav om, at man skal have sendt en klassisk rykkerskrivelse afsted til skyldner, men det som der derimod er krav om, det er, at man skal have givet et inkassovarsel, inden sagen overgår til inkasso. 

Det som de fleste kreditorer vælger at gøre er, at de i 1., 2. eller 3. rykkerskrivelse indsætter det lovmæssige inkassovarsel. Man kan altså sagtens kombinere en rykkerskrivelse og et inkassovarsel (også kaldet et inkassopåkrav). 

Du kan læse mere om, hvordan man giver et korrekt inkassovarsel her, eller se BoligZonens eksempel på en rykkerskrivelse med et inkassovarsel her. 

Hvor mange rykkergebyrer, kan der opkræves? 

En kreditor må opkræve et rykkergebyr på 100 kr. pr. rykkerskrivelse i maksimalt 3 rykkeskrivelser. 

Det er en forudsætning for at kunne opkræve et rykkergebyr, at der er gået mindst 10 dage mellem hver rykkerskrivelse, for at der kan opkræves et nyt rykkergebyr. 

Ovenstående begrænsninger i muligheden for at opkræve rykkergebyrer betyder altså, at der i alt maksimalt kan opkræves 300 kr. i rykkergebyrer hos en debitor, og at opkrævningen af det maksimale antal rykkergebyrer skal foregå over en periode på minimum 30 dage for at kravene i lovgivningen herom er overholdt. 

Må der opkræves renter i en rykkerskrivelse?

Ja, ifølge renteloven kan der opkræves renter fra dagen efter sidste rettidige betalingsdag. Renteopkrævning kan altså begynde dagen efter forfaldsdagen.

I andre tilfælde – dvs. hvor der ikke er fastsat en betalingsfrist – skal der betales rente, når der er gået 30 dage efter den dag, hvor kreditor har afsendt eller fremsat anmodning om betaling. Skyldneren skal ikke betale rente for det tidsrum, der ligger forud for modtagelsen af anmodningen.

Renten, der kan opkræves kaldes morarente eller procesrente, og kan ikke overstige Nationalbankens officielle udlånsrente (-0,45 % fra 1. oktober 2021) plus 8 % (2022), svarende til en morarente (også kaldet procesrente) på 7,55 % p.a.. Andet kan dog være aftalt, hvis der er tale om erhvervsdrivende og ikke forbrugere. 

Er det en erhvervskunde, der er udeblevet med en betaling, kan man have aftalt en højere rentesats end procesrenten.

Renten skal opgøres og angives i rykkerskrivelsen til skyldner på en sådan måde, at skyldner kan se præcis, hvad der skal betales i renter. Renterne kan opkræves fra dagen efter sidste rettidige betalingsdag og frem til betaling sker. 

Hvad sker der, hvis rykkergebyret ikke betales?  

Betaler skyldner ikke det skyldige beløb, som er opgjort i rykkerskrivelsen, herunder et eller flere af de rykkergebyrer, som kreditor korrekt har opkrævet i sin(e) rykkerskrivelse(r), så kan kravet sendes til inkasso, når der er givet et korrekt inkassovarsel. 

LÆS OGSÅ ARTIKLEN: Inkassovarsel (også kaldet inkassopåkravsskrivelse) – hvor du kan læse mere om kravene til inkassovarslet og reglerne for fremsendelse af et korrekt inkassovarsel, tidsfrister og opkrævning af diverse gebyrer mv.

Du kan læse mere om alle emner om inkasso her.