Emne: Inkasso

Inkassosagen sendes i fogedretten

Når man indbringer en inkassosag for fogedretten, sker det med henblik på at få fogeden til at hjælpe med at tvangsinddrive kravet mod skyldner – enten ved at få skyldner til at betale, alternativt ved at kræve at skyldner stiller sikkerhed – i form af udlæg – for gælden. I denne artikel kan du blive klogere på, hvordan man indbringer en inkassosag for fogedretten, og hvad man skal have af fundament for at starte en sag op. Du vil også kunne finde en skabelon til betalingspåkrav og en skabelon til fogedrekvisition, så du selv nemt og sikkert kan indbringe dit krav for fogedretten.
Skrevet af vores interne jurist, 10. juni 2022
Send artiklen til en ven

Hvis skyldner efter udløbet af fristen i henholdsvis inkassovarslet og inkassoskrivelsen ikke er kommet med indsigelser mod kravet fra kreditor, men skyldner stadig ikke har betalt gælden, så vil kravet kunne indbringes for fogedretten, og den indenretslige inddrivelse af kravet kan begynde. 

Hvad er formålet med at indbringe en inkassosag for fogedretten? 

Hovedformålet med at indbringe en inkassosag for retten er selvfølgelig, at få skyldner til at betale sin gæld. Desværre er det ofte sådan, at når et krav når helt til fogedretten, så er det fordi skyldner ikke kan betale. Derfor er der ofte et lige så vigtigt formål med at indbringe en sag for fogedretten – nemlig at opnå sikkerhed for sit tilgodehavende i form af udlæg

En anden vigtig pointe ved at indbringe en sag for retten er også, at man afbryder forældelsen af kravet. I Danmark har man en forældelseslov, der fastsætter nogle frister for, hvornår et krav er forældet, og dermed hvornår et krav fortabes, og dermed ikke kan forfølges og inddrives længere. Når man indbringer et krav for retten, så afbryder man denne forældelse, og der påbegynder dermed en ny frist – på typisk 10 år, når sagen i retten er afsluttet.  

Hvornår kan en inkassosag sendes i fogedretten? 

En inkassosag kan sendes i fogedretten, når der er fremsendt et gyldigt inkassovarsel til skyldner, og betalingsfristen på de 10 dage er udløbet, uden at der er kommet indsigelser eller betaling. 

De fleste vælger dog også at sende et inkassobrev, forinden sagen overdrages til inddrivelse via retten.  

Hvordan kan en inkassosag sendes i fogedretten? 

Forudsætningen for at kunne sende en inkassosag direkte i fogedretten, og dermed starte tvangsinddrivelsen, som det også kaldes, er, at man har et såkaldt ”fundament” for sit krav. 

Fundament i fogedretssag (retsplejelovens § 478)

Men hvad er det nu lige et fundament i en fogedretssag er? 

Et fundament er det materiale og grundlag, som fogedretten skal bruge for at kunne behandle og indkalde skyldner til et møde i fogedretten, for dermed at være behjælpelige med at få skyldner/debitor til at betale eller stille sikkerhed ved at tage udlæg i skyldners aktiver – også kaldet at tvangsinddrive gælden. 

Fundamentet er altså dokumentationen for, at kravet mod skyldner/debitor reelt består, og en forudsætning for, at man kan lave en udlægsforretning i fogedretten.   

Hvad kan bruges som fundament?

Ifølge retsplejeloven § 478 kan man f.eks. gå direkte i fogedretten med sit krav, hvis man har en dom, kendelse eller et retsforlig afsagt af eller indgået for en myndighed/domstol, hvis afgørelser kan tvangsfuldbyrdes. 

Man vil ifølge retsplejelovens § 478 også kunne bruge en skylderklæring som fundament. Også kaldet et udenretsligt skriftligt forlig om forfalden gæld, når det udtrykkeligt er bestemt i forliget, at det kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse.

Derudover vil man kunne bruge et gældsbrev som fundament, når det udtrykkeligt er bestemt i dokumentet, at det kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse, og under visse betingelser også pantebreve. 

Når du har et fundament for dit krav, skal der laves en fogedrekvisition 

Hvad er en fogedrekvisition? 

Har man ét fundament for sit krav, vil man kunne sende sit krav direkte i fogedretten ved at sende en såkaldt ”fogedrekvisition”. 

Men hvad er nu lige en fogedrekvisition? En fogedrekvisition er en anmodning til fogedretten om, at indkalde skyldner til et møde i fogedretten med henblik på at foretage udlæg i skyldners aktiver. 

Hvordan laver man en fogedrekvisition? (skabelon til fogedrekvisition)

Har du et fundament, kan du med fordel gøre brug af BoligZonens skabelon til fogedrekvisition, når du vil sende en sag i fogedretten. 

I vores skabelon har vi gjort forarbejdet, så du nemt og hurtigt kan udfylde fogedrekvisitionen – som er den anmodning, man sender til fogedretten, hvis man ønsker skyldner indkaldt i fogedretten for at få tvangsinddrevet sit tilgodehavende – så den passer til din konkrete situation. 

Du downloader blot skabelonen til fogedrekvisitionen, og udfylder de tomme felter og sender anmodning afsted til fogedretten. 

Download GRATIS skabelon til fogedrekvisition til erhvervskunde / skabelon til at sende inkassosag i fogedretten 

Download GRATIS skabelon til fogedrekvisition til privatkunde / skabelon til at sende inkassosag i fogedretten 

Har du ikke et fundament for dit krav, skal der skabes ét

Ofte vil man i inkassosager ikke have nogen af de fundamenter, som retsplejelovens § 478 stiller krav om (f.eks. en dom), at man har til rådighed for at kunne indbringe en sag for fogedretten. Det skyldes typisk at kravet i inkassosager ofte knytter sig til en eller flere ubetalte fakturaer, som ikke i sig selv kan udgøre et fundament for en fogedsag, eller fordi man ikke har kunnet få skyldner til at underskrive en skylderklæring (også kaldet et udenretsligt frivilligt forlig). 

Har man ikke et fundament, er man derfor nødt til at undersøge, hvordan man kan skabe et fundament for sit tilgodehavende. 

Når det skal vurderes, hvordan der skabes et fundament, så sagen kan sendes i fogedretten med det primære formål at opnå betaling – alternativt udlæg (sikkerhed for sit krav), er man nødt til dels at se på kravets størrelse og dels på, om der er – eller forventes at komme – indsigelser mod kravet. 

Opnåelse af fundament:  

  1. Hvis skyldner har indsigelser mod kravet, eller hvis kravet er på over 100.000 kr., skal der laves en stævning og opnås en dom over skyldner ved civilretten – enten som en småsag (sager på maks. 50.000 kr.) eller som en almindelig retssag. 
  2. Hvis kravet derimod er på 100.000 kr. eller derunder, og der ikke er eller forventes at komme indsigelser mod kravet fra skyldner, kan sagen sendes direkte i fogedretten ved brug et betalingspåkrav.  

Det at skabe et fundament for sit krav har også den meget betydelige virkning, at forældelsen af kravet bliver afbrudt, og at kravet som følge deraf først forældes efter 10 år, medmindre forældelsesfristen forinden udløbet af den 10-årige periode afbrydes igen. 

Betalingspåkrav

Det som er interessant, når man i inkassosager taler om, at der skal bruges et fundament til at kunne indbringe en sag for fogedretten er, at man ifølge retsplejelovens § 478 også kan bruge et såkaldt betalingspåkrav til at sende en sag i fogedretten. 

Hvad er et betalingspåkrav? 

Et betalingspåkrav er en forsimplet slags stævning – også kaldet den forenklede proces, der kan anvendes til at indkræve gæld på op til 100.000 kr. i fogedretten, hvor der ikke forventes at komme indsigelser fra debitor. 

Betalingspåkravet er en blanket, som domstolene har lavet, så det er nemmere for kreditorer at inddrive deres krav. Blanketten til betalingspåkravet er altså et skema, som skal udfyldes – dels ved afkrydsning og dels med en beskrivende tekst samt opgørelse af kravet med renter og gebyrer. 

Du kan vælge at gøre brug af et betalingspåkrav – også kaldet den forenklede inkassoproces, hvis du har en klar forventning om, at skyldneren er enig i, at vedkommende skylder dig penge. 

Den samlede gæld må dog ikke overstige 100.000 kr. ekskl. renter og sagsomkostninger.

Det særlige ved denne forenklede inkassoproces er, at du kun skal rette én henvendelse til fogedretten, som både tager sig af grundlaget for og gennemførelsen af et udlæg. Du behøver altså kun at sende et betalingspåkrav, og du kan dermed undlade at fremsende en fogedrekvisition efterfølgende.  

Fordelen ved denne proces kontra en almindelig stævning er, at processen er mere simpel og retsafgiften er lavere.

Hvad skal der til for at kunne sende et betalingspåkrav afsted til fogedretten? 

Det er et krav for at kunne sende et krav til tvangsinddrivelse i fogedretten via et betalingspåkrav, at der forudgående er sendt et inkassovarsel til skyldner, som overholder inkassolovens § 10. 

Du kan læse mere om reglerne og kravene til inkassovarsel (også kaldet inkassopåkrav) her

Hvordan laver man et betalingspåkrav? Blanket til betalingspåkrav

De danske domstole har udarbejdet en skabelon, som skal bruges, hvis du skal indgive et betalingspåkrav til fogedretten. Blanketten til betalingspåkravet kan findes her. Der vil du også kunne finde en vejledning til, hvordan du korrekt udfylder betalingspåkravet

Hvad gør fogedretten, når betalingspåkravet er indleveret til fogedretten? 

Når et betalingspåkrav er indleveret til fogedretten, så sørger fogedretten for, at skyldner/debitor bliver bekendt med betalingspåkravet og skylden. Det kalder man, at betalingspåkravet forkyndes for debitor.

Debitor/skyldner har derefter 14 dage til at fremsætte eventuelle skriftlige indsigelser mod kravet.

Hvis du som kreditor i blanketten for betalingspåkravet har angivet det med afkrydsning, at du ønsker det, så vil fogedretten sørge for:

  • At betalingspåkravet kan bruges som fundament ved at det får en påtegning, og dermed får samme bindende virkning som en dom, hvis der ikke kommer indsigelser fra skyldner mod kravet. Da der nu vil foreligge et fundament – altså betalingspåkravet med påtegning – vil fogedretten i forlængelse heraf indkalde kreditor og skyldner til et møde i fogedretten for at drøfte skyldners mulighed for at betale og stille sikkerhed for gælden, indtil gælden er betalt. Her vil sagen normalt ende.

Når betalingspåkravet har fået påtegning, dvs. at skyldner har haft en frist til at fremkomme med indsigelser, uden at sådanne er fremkommet, vil der blive fastsat en dato for fogedforretningens gennemførelse, dvs. en dato for hvornår der skal afholdes møde i fogedretten, hvor der foretages udlæg i skyldnerens aktiver, hvis udlæg er muligt. 

eller

  • At sagen videresendes til civilretten, hvis skyldneren – mod forventning – har indsigelser mod kravet. Civilretten starter derefter en almindelig retssag på grundlag af betalingspåkravet, som betragtes som en stævning. 

Først når retssagen i civilretten er endeligt afgjort med en dom, der giver debitor medhold i kravet, vil sagen kunne indbringes for fogedretten med en fogedrekvisition.

Hvad koster det at indbringe en sag for fogedretten? 

Når du fremsender et betalingspåkrav til fogedretten, skal du indbetale en retsafgift for at få sagen behandlet. 

Indgivelse af betalingspåkrav koster 750 kr. 

Indgivelse af anmodning om fogedsager – indgivelse af fogedrekvisition koster 750 kr.

Sagens behandling i fogedretten

Når der foreligger et fundament, og sagen er sendt til behandling i fogedretten – enten via en fogedrekvisition eller som følge af at betalingspåkravet har opnået påtegning, så vil fogedretten iværksætte den egentlige tvangsinddrivelse, og dermed forsøge at få skyldner til at betale, eller alternativt foretage udlæg i skyldners eventuelle aktiver. 

Selve tvangsfuldbyrdelsen af kravet i fogedretten sker ved, at både skyldner og kreditor bliver indkaldt til at møde op i fogedretten. 

Mødet i fogedretten – en udlægsforretning

Når et betalingspåkrav har fået påtegning, eller man på baggrund af et andet fundment – f.eks. en dom eller en skylderklæring – har sendt en fogedrekvisition til fogedretten, med anmodning om, at skyldner indkaldes til et møde i fogedretten, så vil fogedretten fastsætte en dato, hvor både kreditor og skyldner (med deres evt. advokater) vil blive indkaldt til en udlægsforretning. 

På mødet drøftes skyldners økonomiske og personlige forhold for at få afklaret, hvordan gælden kan betales. Har skyldner ikke mulighed for at betale gælden på mødet, vil det blive undersøgt, hvorvidt skyldner har aktiver/ejendele, der kan tages sikkerhed/udlæg i. 

I fogedretsregi kalder man kreditor – den som har penge til gode – for rekvirenten, og debitor – den som skylder penge – for rekvisitus. 

Mødepligt i fogedretten

Bliver man som skyldner indkaldt til et møde i fogedretten, har man mødepligt. Man kan altså ikke blive væk, fordi man har en anden aftale eller skal på arbejde. 

Hvis skyldner bliver syg, er der dog ikke mødepligt. Fogedretten stiller dog krav om, at der fremsendes en lægeerklæring som dokumentation for fraværet. Lægeattesten skal skyldner selv betale for. 

Selvom man som skyldner har mødepligt, så er der dog ikke noget til hinder for, at skyldner lader en anden møde for sig. Hvis ikke det er en advokat, så vil der dog skulle medbringes en fuldmagt. Fuldmagtsformularen er vedlagt indkaldelsen til fogedretten. 

Den person, som møder for skyldner, skal have sat sig ind i sagen og kende til skyldners økonomiske forhold, i modsat fald vil fogeden kunne anmode skyldner om at møde personligt  

Møder skyldner ikke op til et møde i fogedretten, uden at have en gyldig grund – så som f.eks. sygdom (som kræver fremvisning af lægeerklæring), kan kreditor anmode fogedretten om en politifremvisning. Det indebærer, at man anmoder politiet om at køre ud og hente skyldner uden yderligere varsel. 

Du kan også risikere, at fogeden samme dag eller senere møder op på din bopæl. Det kaldes en udekørende fogedforretning. 

Hvordan forbereder man sig som skyldner til et fogedretsmøde? 

På fogedretsmødet skal skyldner give alle de oplysninger, som fogeden finder nødvendige for at kunne gennemføre udlægsforretningen. Det vil ofte være oplysninger om skyldners økonomiske situation. Som skyldner skal man derfor kunne svare på, hvad man har af indestående på bankkonti, hvad man har i faste udgifter, hvad man har af indkomst, ligesom man skal kunne redegøre for sine aktiver, herunder at have registreringsattest på en evt. bil med eller oplysninger på sin udlejer, hvis man har indbetalt et depositum. 

Hvordan forbereder man sig som kreditor til et fogedretsmøde? 

Når man som kreditor – eller rekvirent, som det også kaldes – skal møde i fogedretten for at få inddrevet sin gæld, skal man medbringe alle de relevante dokumenter til sagen. Det kan f.eks. være den faktura eller aftale, som kravet mod skyldner vedrører, men også rykkerskrivelser, inkassopåkrav og anden skriftlig korrespondance, der er relevant at medbringe, så som f.eks. aftaler om afdragsordninger eller skylderklæringer mv.  

Hvis man som kreditor møder uden advokat, kan dette skema med spørgsmål til fogedretsmøde være en god hjælp til, hvilke spørgsmål der kan være gode at huske stille skyldner. 

Hvad sker der på et møde i fogedretten? 

Et møde i fogedretten tager typisk alt mellem 5 – 30 minutter. 

Et møde i fogedretten – som i inkassosammenhæng – også kaldes en udlægsforretning, foregår som udgangspunkt meget uformelt, og vil typisk foregå som en samtale, hvor alle kan komme til orde. Du behøver derfor som udgangspunkt ikke at foreholde dig til de formelle krav, der ellers kan være, når man møder i retten. 

Fogeden starter mødet med at oplyse, at skyldner har pligt til at svare på spørgsmål om sin og sin husstands økonomiske forhold, og at der tales under strafansvar. 

De fleste fogedretsdommere vælger også at starte med at spørge skyldner, om skylden kan erkendes. 

Hvis skyldner ikke er enig i, at der skyldes penge til kreditor eller der er andre forhold, som skyldner gerne vil klage over, skal skyldner gøre fogedretsdommeren opmærksom herpå 

Fremkommer der indsigelser mod kravet under fogedretsmødet, kan man godt risikere, at fogeden, som er den der står for og leder fogedretsmødet, beslutter, at der skal indkaldes til et nyt – og måske mere formelt møde måske med deltagelse af en af fogedrettens jurister, eller at der skal indgives egentlige processkrifter. Men det kan også være at foged allerede på mødet træffer afgørelse om indsigelsen. 

Hvis en af parterne er uenige i fogedrettens afgørelse, kan der klages (også kaldet at kære afgørelsen), til landsretten. 

Hvis skyldner derimod erkender skylden, vil kreditor (rekvirenten) eller dennes advokat – eller fogeden – derefter spørge ind til skyldners muligheder for at betale enten den fulde skyld eller dele af den. 

Hvis skyldner ikke kan betale hele det opgjorte krav på fogedretsmødet, vil der ofte blive drøftet, om en afdragsordning er mulig, hvor skyldner gives mulighed for at betale gælden over en periode med nogle fast afdrag. Afdragsordningen vil typisk blive sat til at løbe over maksimalt 10 måneder, medmindre andet aftales. 

Uanset om der indgås en afdragsordning eller ej, vil kreditor (rekvirenten) som altovervejende udgangspunkt stille krav om, at skyldners eventuelle aktiver stilles til sikkerhed. Der vil derfor blive spurgt ind til skyldners værdier - f.eks. en fast ejendom, bil, ny smartphone eller et depositum i en lejebolig – som kan stilles til sikkerhed for gælden, indtil den er betalt. At stille aktiver til sikkerhed i fogedretten kaldes for udlæg

Hvad hvis skyldner ikke kan betale eller stille sikkerhed for sin gæld på fogedretsmødet? (insolvenserklæring)

Hvis skyldner ikke kan betale sin gæld på fogedretsmødet, eller har noget, der kan stilles til sikkerhed for gælden, fordi skyldner ikke har aktiver, der kan foretages udlæg i, så vil skyldner på fogedretsmødet kunne afgive en insolvenserklæring. 

Som kreditor kan man så vælge at tabsafskrive kravet som et skattemæssigt fradragsberettiget tab, eller man kan henlægge sagen i noget tid, og så indbringe kravet for fogedretten igen senere hen (dog inden for 10 år, da kravet herefter er forældet). 

En insolvenserklæring er en – under strafansvar – mundtlig erklæring om, at skyldner ikke ejer noget af værdi. 

En insolvenserklæring har den virkning, at man som skyldner – som udgangspunkt – bliver fredet fra sine kreditorer i en periode på 6 måneder. Det betyder altså, at du først kan blive indkaldt til fogedretten igen efter seks måneder. Fredningsperioden medfører altså, at kreditorerne til den pågældende skyldner, ikke kan anmode fogedretten om, at skyldner indkaldes til en udlægsforretning. 

I retsplejeloven er der dog undtagelser hertil. Har kreditor f.eks. en viden om, at skyldner er kommet til penge – f.eks. har fået udbetalt en arv, eller købt en bil eller fast ejendom, så vil man – på trods af fredningsperioden – alligevel godt kunne anmode fogedretten om at indkalde skyldner til et møde i fogedretten med henblik på at få foretaget udlæg. 

Afdragsordning

Hvis skyldner ikke kan betale hele det opgjorte krav på fogedretsmødet, vil det som ovenfor beskrevet ofte blive drøftet, om en afdragsordning er mulig, hvor skyldner gives mulighed for at betale gælden over en periode med nogle fast afdrag. Afdragsordningen vil typisk blive sat til at løbe over maksimalt 10 måneder, medmindre andet aftales.

Uanset om der indgås en afdragsordning eller ej, vil kreditor (rekvirenten) som altovervejende udgangspunkt stille krav om, at skyldners eventuelle aktiver stilles til sikkerhed. Hvis skyldner har indgået en afdragsordning, og betaler de aftalte afdrag til tiden, kan skyldner bevare rådigheden over de aktiver, der er taget udlæg i.

Hvis skyldner derimod ikke betaler sine afdrag til tiden, kan kreditor indbringe sagen for fogedretten igen, eller hvis der allerede er taget udlæg i skyldners aktiver, anmode fogedretten om at afholde tvangsauktion over de genstande, der er taget udlæg i. Hvis der afholdes tvangsauktion over de aktiver, som der er foretaget udlæg i, så vil skyldner miste aktiverne.

Hvad hvis skyldner ikke er enig i det krav, fogedretsmødet vedrører? 

Hvis skyldner på mødet i fogedretten tilkendegiver at være uenig i det krav mødet drejer sig om, f.eks. kravets størrelse eller kravet i det hele taget, så kan skyldner (rekvisitus) på mødet gøre indsigelse. 

Hvis fogeden ikke lige på stående fod kan afgøre konsekvensen af indsigelsen, kan fogedretten udsætte sagen til et nyt møde i fogedretten, hvor der er afsat mere tid til at behandle sagen. Ofte vil der også ske det, at fogeden anmoder om, at der fremlægges nogle bilag i sagen, og at der laves et egentligt processkrift. Det vil også betyde, at det næste møde bliver en smule mere formelt.  

Hvis en af parterne er uenige i fogedrettens afgørelse, kan der klages (også kaldet at kære afgørelsen), til landsretten. 

Alt efter protestens karakter kan fogedretten også i stedet henvise sagen til civilretten, hvor der vil blive indledt en retssag på grundlag af fogedsagen.

Hvem betaler for udgifterne til et fogedretsmøde? 

Når en sag sendes i fogedretten, er der en række omkostninger forbundet hermed. Dels en retsafgift på 750 kr., men også sagsomkostninger, så som rekvirentens salær, som pålægges kravet, når sagen i fogedretten er behandlet. 

Det er fogedretten der fastsætter sagsomkostningerne. Disse omkostninger pålægges det oprindelige krav, og pålægges derfor skyldner. Du kan finde størrelsen på de sagsomkostninger, som pålægges kravet her

Men det er altså rekvirenten/kreditor, som lægger omkostningerne ud og søger den inddrevet sammen med den øvrige gæld skyldner har. 

Kan man klage over fogedretten?

Både skyldner og kreditor kan være utilfredse med afgørelser truffet i fogedretten. Man kan godt klage over afgørelser i fogedretten ved at kære afgørelsen til Landsretten. 

Det kan du læse mere oher.