Lejebolig i Hammel

Hammel er en by i Østjylland med næsten 7.000 indbyggere (opgjort i 2021). Hammel ligger mellem Aarhus, Viborg, Hadsten og Hinnerup. Hammel er en del af Favrskov Kommune og ligger i Region Midtjylland. Byen hører til Hammel Sogn, og Hammel Kirke ligger også her.

Hammel er en gammel stationsby, men hele banen blev desværre nedlagt i 1956. Den gamle stationsbygning står dog stadig den dag i dag. Når du skal bevæge dig uden for Hammel, foregår det altså enten med bus eller med bil. 

Du har måske hørt om Hammel i forbindelse med Hammel Neurocenter, der i dag specialiserer sig i genoptræning af patienter med meget svære hjerneskader. Siden 2000 er Regionshospitalet Hammel Neurocenter blevet udvidet med nye bygninger og flere sengepladser. I dag er der 100 sengepladser, og knap 500 medarbejdere.

Attraktioner i Hammel

Hammel er en by med gang i og en engageret lokalbefolkning. Tag blot et kig på nogle af de seje attraktioner, du finder i Hammel:

·     Hos Friluftscenter Sprækkebjerg får du pulsen op og adrenalinen til at pumpe! I Sprækkebjerg findes der aktiviteter, der er designet til både at udfordre dig fysisk og mentalt. Der er noget for enhver smag, og aktiviteterne er åbne både for erhverv, skoler og institutioner og for private. Du kan give dig i kast med den stejle klatremur, fodboldgolf, skydning eller paintball. Eller du kan planlægge en overnatning i en tipi.

·     Biografen Fotorama er en lokal biograf, der drives af frivillige i Hammel. Medarbejderne er ulønnede men giver gerne deres arbejdskraft for at kunne vise indbyggerne i Hammel skønne film på det store lærred.

·     Hammel Idrætscenter rummer 2 svømmebassiner, 4 haller og 750 m2 motionscenter. Så hvis du elsker at bevæge din krop og holde dig i form, kommer du ikke til at ligge på den lade side i Hammel.

Desuden ligger Hammel blot 26 kilometer nordvest for Aarhus. I Danmarks andenstørste by finder du en overflod af seværdigheder og attraktioner. Hvad med at slå et smut forbi Den Gamle By, Marselisborg Slot eller Tivoli Friheden? Aarhus byder på attraktioner for folk i alle andre og med ethvert temperamenter. Kun fantasien sætter grænser!

Lejlighed og hus til leje i Hammel

I Hammel finder du charmerende byhuse, skønne rækkehuse og lækre lejligheder til enhver smag. Byen rummer også hele tre skoler, heraf to folkeskoler og en privatskole. Søndervangskolen er den største af de to folkeskoler i Hammel med 740 elever. Skolen løber til og med 9. klasse. Den tilhørende SFO hedder Bølgen. Skovvangskolen er den anden af de to folkeskoler i Hammel og besøges til daglig af 730 elever. På Skovvangsskolen er der også mulighed for at tage 10. klasse med. Den tilhørende SFO hedder Bifrost.

Regnbueskolen er navnet på byens friskole, der ligger i udkanten af Hammel. Ud over de tre grundskoler findes der også en efterskole i Hammel ved navn Frijsenborg Efterskole.

Byens beboere er engagerede og gør en indsats for at fremme lokalmiljøet. I 2020 blev ByensNyt grundlagt. ByensNyt er et lokalt, online medie. På hjemmesiden bliver der bragt daglige artikler og ugentlige nyhedsbreve. Sådan sørger beboerne i Hammel for altid at være opdateret på, hvad der foregår i lokalområdet.

Hvad koster en lejebolig i Hammel?

I Hammel betaler du mellem 2.000 og 7.000 kroner for en lejlighed på mellem 30 og 100 kvadratmeter. Hvis ikke du finder, hvad du leder efter i første omgang, kan du modtage en e-mail, når der kommer nye boliger i Hammel, der matcher dine søgekriterier. Denne service er ganske gratis. Du skal blot krydse af i feltet ”BoligMatcher for denne søgning”.

Find din nye bolig i Hammel med BoligZonen

BoligZonen gør det nemt for dig at finde din nye lejebolig. Vi har skabt en søgemaskine, der gør det nemt for dig at finde præcis den bolig, du leder efter. Ved at indstille på forskellige søgekriterier kan du indsnævre din søgning og komme meget nærmere på at finde din nye lejebolig. Du kan søge på boligens størrelse, maksimal lejepris pr. måned og antal værelser. Desuden er det op til dig at vælge, om din nye bolig skal være en lejlighed, et hus, en byttebolig eller blot et værelse.

BoligZonen er skabt for både lejere og udlejere. Ønsker du at finde din nye lejebolig, kan du oprette en boligsøgerannonce. Ønsker du derimod at udleje din lejlighed, kan du oprette en udlejeannonce. Valget er dig, men lige meget hvad du søger, har vi hos BoligZonen gjort det nemt for dit at komme i mål med dine boligdrømme.

Desuden har vi lavet en gratis, digital lejekontrakt, så både du og den anden part kan føle jer i trygge hænder.

Vi håber meget, at du snart finder din nye lejebolig i Hammel!