3 værelses hus / rækkehus på 100 m2

Høgeurtvej,
4660 Store Heddinge

Månedlig husleje
10.300,-
Oprettet / Opdateret
I går
Ledig fra
1. okt 2025
Valideret annonce
Ja

3 værelses hus i Store Heddinge

Med stor fornøjelse kan Nordhusene nu tilbyde nye boliger til leje i attraktive Store Heddinge syd for Køge Bugt på Østsjælland.Projektet er døbt Blomsterengen.Vi tilbyder indflytning fra følgende datoer:Etape 2A/B: 1. oktober 2025Udover huslejen betales forbrug til el, varme, vand og spildevand direkte til forsyningsselskaberne.Der kan søges særskilt tilladelse til ét husdyr – én indekat eller én hund – pr. husstand. Kontakt os for yderligere information om, hvilke hunderacer der kan godkendes.Blomsterengen består af 68 rækkehuse og 24 lejligheder i størrelserne 85 m² (3-værelses), 95 m² (3-værelses), 105 m² (4-værelses) og 115 m² (4-værelses).Husene opføres af det nyetablerede Kronhusene, der er et samarbejde mellem Niam og det anerkendte byggefirma Milton Huse.Byggeriet planlægges med DGNB Guld certifikat, som sikrer en høj standard for bæredygtighed i byggeriet.Området Store Heddinge – en spændende by med historie Store Heddinge er Stevns’ hovedby med ca. 3.650 indbyggere og er beliggende mellem Rødvig Stevns i syd og Strøby Egede i nord samt 24 km syd for Køge. Store Heddinge er en dejlig by med en spændende historie. Flere af husene er bygget af kalk fra Stevs Klint, og byen rummer flere historiske vartegn som f.eks. kirken, vandtårnet og det gamle tinghus. Det meste i byen er samlet centralt, så det er let at gå eller cykle til alt.I Store Heddinge finder du en hyggelig bymidte med et bredt udvalg af butikker samlet omkring byens gågade og torv. I byen er der ligeledes flere dagligvareforretninger, børnehaver, folkeskole og en ungcafé for unge fra 7. klassetrin til 18 år. Her er Snurretoppen, hvor du kan gå i biografen, til koncert eller kunstudstilling, bibliotek, svømmehal, sportshal og mange andre fritids- og kulturtilbud. Byen har flere smukke og grønne områder, f.eks. den nye skulpturpark, som er oplagt til en dejlig picnic og leg med børnene.Historie og natur går hånd i hånd Kun 5 km uden for Store Heddinge finder du Stevns Klint, som er en del af UNESCOs Verdensarv. Klinten rejser sig 41 meter op over havets overflade og er det bedste sted i verden at se sporene efter asteroiden, der udryddede dinosaurerne og mere end halvdelen af alle arter på jorden for 66 mio. år siden. Dyk ned i historien på oplevelsescentret Stevns Klint Experience, nyd den unikke natur på en gåtur på Trampestien, lad dig forundre af den delvist nedstyrtede Højerup Gamle Kirke, som knejser på den yderste klintekant og nyd udsigten fra Stevns Fyr 69 meter over havet.Er du historieinteresseret, kan du besøge Koldkrigsmuseum Stevnsfort. Stevnsfort var en vigtig brik i Danmarks og NATOs forsvar under Den Kolde Krig og var bemandet helt frem til år 2000. På en guidet tur får du adgang til de 1,7 km lange gange og underjordiske rum, der er hugget ud i kalken af Stevns Klint. På Stevns Folklore Museum kan du lære om elverfolket, Klintekongen og de lokale folklore, overtro og kultur. I området finder du også både Vallø Slot og Gjorslev Slot, der er Danmarks største middelalderslot.God infrastruktur gør hverdagen nem Store Heddinge har gode forbindelser med offentlig transport, da byen ligger lige på Østbanen. Det tager kun 7 minutter i tog til Rødvig mod syd og 29 minutter til Køge Station mod nord. Herfra kommer du let med S-tog videre til København. Fra Store Heddinge går der desuden flere busforbindelser til resten af Stevns. Vil du hellere tage bilen, når du både motorvej E20 og E47 på 30 minutter, og Rådhuspladsen når du en time.Et godt liv for børnefamilien Fra bebyggelsen er der en kort køretur til både daginstitutioner og skole. Store Heddinge byder på et bredt udvalg af vuggestuer, børnehaver og private pasningstilbud. Store Heddinge Skole er en folkeskole med ca. 570 elever fordelt over 25 klasser og 3 specialklasser. Efter skole kan børnene mødes i SFO, og teenagerne kan hygge sig sammen i byens Ungcafé.I Store Heddinge er der rig mulighed for at dyrke sport, både til vands og til lands. Stevns byder på alle slags sportsgrene – her er sejlklub og roklub, og kyststrækningen byder på optimale forhold for en tur i kano eller kajak. Til lands kan du dyrke fitness, gymnastik, dans, kampsport, yoga, spille fodbold, golf, hockey, tennis eller håndbold, og du kan gå til ridning og lerdueskydning. Her er aktiviteter for alle!Bebyggelsen Bebyggelsen består af 92 energivenlige, moderne rækkehuse og lejligheder i størrelserne 85, 95, 105 og 115 m². Rækkehusene bygges i ét plan, og lejlighederne bygges som dobbelthuse med boliger i stueetage og på 1. sal.Til hver bolig hører et 7 m² stort redskabsrum. Rækkehusene har alle carport samt en ekstra p-plads på egen grund, til lejlighederne findes fælles parkering ved boligerne. Rækkehuse samt lejligheder i stueetagen har flisebelagt gangsti til boligens entre, hvor der udføres niveaufri adgang. Lejlighederne på 1. sal tilgås via udvendig ståltrappe til repos og har herfra niveaufri adgang til boligens entré. Rækkehusene har alle en stor, flisebelagt terrasse samt en mindre have, som omkranses af ligusterhæk. Lejlighederne i stueplan har ligeledes udgang til flisebelagt terrasse.Bebyggelsen er placeret på et lukket vænge, hvor trafikken er minimal, og udelivet kan nydes i rolige og trygge omgivelser for både voksne og børn. Hunden kan luftes på de grønne fællesarealer i området.Husrækkerne udføres med murede facader af mursten i nuancer af lys gul, brun og grå. Rækkehusene har sort valmtag med 25 graders hældning samt stern af træ i farven antracit og 42 cm. udhæng. Lejlighederne har 1,5 graders ensidig taghældning med 14 cm. udhæng.Husene monteres med moderne lavenergi træ/alu vinduer og døre (3-lags ruder) i mørk farve udvendigt og hvid indvendigt. Både entrédør og terrassedør er med ekstra bredde for nem adgang.Alle materialer anvendt i byggeriet er nøje udvalgt og i høj kvalitet, så husene både er energirigtige, smukke, harmoniske og vil fremstå velholdte i mange år fremover.Boligbeskrivelse Moderne boliger med dejligt lysindfald Alle boligerne indrettes lyse og venlige med lyddæmpende træbetonlofter og glatte, hvide vægge. I alle rum findes store, oplukkelige vinduer og vinduespartier for at sikre et ekstra godt lysindfald. Gulvene er af lys egeplank (laminat) i køkken/alrum, stue og værelser. Entre/bryggers, badeværelse og brus udføres med lækre og praktiske klinkegulve i grå. Alle døre er i glat, hvid finish med rustfri stålgreb og uden dørtrin for nem adgang. Væggene afsluttes mod gulv med hvide, glatte fodpaneler.Stilrent interiør i alle rum Køkken, bad, bryggers og soveværelse monteres med moderne skabsmoduler fra HTH i glat, hvid finish og med linjegreb i antracitgrå. Bordpladerne er i praktisk laminat i farven ’mørk metal’ med rummelige stålvaske. Der monteres stænkplade bag kogepladen for nem rengøring. I badeværelset findes vask af formstøbt materiale, væghængt toilet fra Ifö Sign, kvalitetsarmaturer fra tyske Hans Grohe og linjeafløb i bruseniche. Rækkehusene indrettes desuden med bryggers med bordplade og vask.Kvalitetshvidevarer Alle hvidevarer medfølger i anerkendt kvalitet, herunder integreret køle-fryseskab, integreret opvaskemaskine, kogeplade med induktionsteknologi, emhætte og indbygningsovn. Der medfølger ligeledes vaskemaskine og tørretumbler, i lejlighederne placeres disse på badeværelset, i rækkehusene i bryggerset.Fast og god belysning Der er etableret lyskilde i bad og bryggers samt ved ventilation på loft. I køkkenet er der spot i overskabene. Udvendigt er der etableret lyskilde ved både éntredør og terrassedør. Der er ligeledes lyskilde i redskabsrummet.Forberedt for el-bil Der er forberedt tomrør til ladestation for el-køretøj ved rækkehusene.Sundt indeklima og gulvvarme overalt Der er gulvvarme i hele huset. Dette styres via separate termostater i alle rum. Boligen er udført med ventilationsanlæg, der sikrer et sundt og godt indeklima.Forbrug direkte til forsyningsselskaberne Forbrug til varme, el, vand og spildevand afregnes direkte mellem lejer og forsyningsselskaberne. Opvarmning via varmepumpe, luft til vand.Udvendig monteres der stikkontakt og vandhane på begge sider af rækkehusene samt stuelejlighederne. Ved lejligheder på 1. sal er der stikkontakt på repos.Illustrationer er modelfotos. Der tages forbehold for rettelser.

+ Læs mere

Boligens detaljer

Sagsnummer: 8128444
Boligtype
Hus / rækkehus
Antal værelser
3
Størrelse
100 m2
Husleje
10.300,-
Aconto
0,-
Depositum
30.900,-
 
Forudbetalt leje
10.300,-
Lejeperiode
Ledig fra
1. okt 2025
Husdyr
Tilladt
Elevator
Nej
Altan
Ja
Møbleret
Nej
Delevenlig
Nej
Energimærke
A (2015)
Digital fremvisning
Nej

Boligens placering

Om udlejeren

Tip en ven

Hvis boligen ikke er noget for dig, er den det måske for en du kender?

Del via Facebook
Send på Messenger

Opdater din profil

Din profil er en kort beskrivelse af dig som boligsøgende. Din profil er et vigtigt værktøj for dig som boligsøgende, da udfyldte profiler med billede skiller sig mere ud, når du tager kontakt til en udlejer. Din profil kan kun ses af dig og de udlejere, som du er i kontakt med samt udlejere, der har en aktuel og online bolig, der matcher med dine søgekriterier.