4 værelses hus på 97 m2
Baagøesgade,
4800 Nykøbing Falster
Eksempel på 4 rums Familieboliger Vestensborg Alle
VELKOMMEN TIL VESTERVANG - Velfungerende afdeling nær centrum af Nykøing F Boligerne på Vestenborg Allé - Dejlige boliger, som læner sig op ad nye køkkener og badeværelser Rækkehuse i ét og to plan. Tre- og firerumsboligerne er i to etager og hele herligheden blev opført i 1986. Der er en løbende proces med udskiftning af køkkener og renovering af badeværelser i gang, og der er isat nye Velux-vinduer i en del af boligerne. De skønne grønne fællesarealer rummer to legepladser tilpasset forskellige aldersniveauer, bordbænkesæt, grillsted og terrasser. Familieboligerne faste skabe i soveværelset, bøgeparketgulve overalt og et velindrettet køkken med god skabsplads, som ligger i åben forbindelse med stuen. Der medfølger komfur og emhætte, og der kan ansøges om tilladelse til at opsætte opvaskemaskine. Omkostninger til installation påhviler lejer. I ungdomsboligerne er bøgeparketgulve overalt og et mindre køkken. Her er det ikke tilladt at have opvaskemaskine, og der medfølger trinette med to kogeplader samt emhætte. De oprindelige brusebadeværelser er med mørke klinker på gulvet, håndvask og toilet. Der vil ske en løbende renovering af badeværelserne i årene 2015-2022. Der er installation til vaskemaskine og kondenstørretumbler. I ungdomsboligerne er det ikke tilladt at have egen vaskemaskine og tørretumbler. Alle boliger beliggende i stueetagen har egen have, som lejer selv vedligeholder. Der hører desuden et skur med til alle lejemål. Dog er der ét skur til deling mellem de otte ungdomsboliger. Der findes 12 carporte, som kan lejes efter venteliste. Forbrug familieboliger: Vand og varme opkræves via Domea som et månedligt a conto beløb. El opkræves direkte af forsyningsselskabet. Forbrug ungdomsboliger: Vand og el er inkl. i huslejen. Varme opkræves via Domea som et månedligt a conto beløb. Afdelingen - Velfungerende afdeling tæt på by og natur Vestervang er beliggende på Nørrebro i den nordlige del af Nykøbing F, tæt på centrum og samtidig ud til grønne områder. Afdelingen råder over et fælleslokale på Vestenborg Allé med plads til ca. 20 personer, som kan lejes til private arrangementer. Afdelingen har en aktiv bestyrelse og er socialt velfungerende. De skønne grønne fællesarealer rummer to legepladser tilpasset forskellige aldersniveauer, bordbænkesæt, grillsted og terrasser. Der findes 12 carporte, som kan lejes efter venteliste. Nærområdet - By, skov og vand, alt er inden for rækkevidde Alle boliger ligger yderst centralt i forhold til centrum af Nykøbing F samt den skønne natur omkring. Der er blot 50 m til nærmeste busstop og 1 km til banegården, som forbinder Nykøbing med både København (timeforbindelse), Tyskland og dermed hele Europa. Blot 100 m fra Vestenborg Allé opføres en spritny skole (0.-10. klasse), og der er både daginstitutioner, spots- og svømmehal i gåafstand. Nykøbing F fremstår som "hovedstaden" på Lolland/Falster, og byder på en bred vifte af dagligvare- og specialbutikker, biograf og revy. Naturen omkring Guldborgsund er malerisk. Det er ikke for ingenting, at lystsejlere betragter turen fra Gedser til Guldborg som én af Danmarks smukkeste. Vandet er ikke blot sejlernes Mekka; 10 km, så kan du hoppe i bølgen blå ved Marielyst Strand - én af Danmarks bedste. Og er du til skovens dybe stille ro, er mulighederne mange; Sønder Kohave, Ravnstrup Skov eller statsskoven Hamborg Skov. Alt er muligt i og omkring Nykøbing F. Fleksibel udlejning Med fleksibel udlejning kan du som boligsøgende kommer længere frem i køen, hvis du opfylder ét eller flere fleksible kriterier. Det betyder, at du kan få en bolig hurtigere, end hvis du står på den normale venteliste. Nedenstående fleksible kriterier er tilgængelige i denne boliggruppe: 1) Arbejdsmarkedstilknytning · Et medlem af husstanden skal have fast arbejde i mindst 25 timer ugentligt. (Skal dokumenteres ved kopi af ansættelseskontrakt samt de tre sidste lønsedler.) Ved nyansættelse forelægges ansættelseskontrakt. Arbejdet skal påbegyndes senest 2 måneder efter boligens overtagelsestidspunkt. · Fast stilling med offentligt tilskud, f.eks. fleksjob, sidestilles med andet fast arbejde. (Skal dokumenteres ved kopi af fleks aftalen, hvor det fremgår beskæftigelsens omfang på min 25 timer, ikke det antal timer man arbejder hos arbejdsgiveren.) · Selvstændig erhvervsdrivende og konsulenter. (Skal dokumenteres med CVR-registrering samt omsætning i seneste regnskabsår.) 2) Uddannelsessøgende · Unge boligsøgende eller dennes ægtefælle/samlever, der i gang med en uddannelse i kommunen, der defineres som værende SU-berettigede kompetencegivende uddannelse, faglige uddannelser, herunder elev-stillinger. Uddannelsen skal være et SU-berettiget sammenhængende heltidsundervisningstilbud af minimum et års varighed. (Skal dokumenteres ved kopi af uddannelsesbevis/lærlingekontrakt og sidste lønseddel/dateret erklæring fra uddannelsesinstitution om indskrivning.) 3) Skilsmisseramte med børn · Personer bosiddende i kommunen, der i forbindelse med skilsmisse, separation eller brudt parforhold der har behov for en hurtig bolig, kan få fortrinsret til en bolig i indtil et år efter skilsmisse/separation/samlivsophævelse. (Skal dokumenteres i form af skilsmisse- eller separationspapirer eller bolpælsattest, der viser man har boet sammen.) 4) Salg af fast ejendom · Boligsøgende eller dennes ægtefælle/samlever bosiddende i kommunen, der sælger bolig. (Skal dokumenteres ved underskrevet salgsaftale.)
+ Læs mereBoligens detaljer
Boligens placering
Om udlejeren
Valideret af BoligZonen
Ja
Tip en ven
Hvis boligen ikke er noget for dig, er den det måske for en du kender?
Opdater din profil
Din profil er en kort beskrivelse af dig som boligsøgende. Din profil er et vigtigt værktøj for dig som boligsøgende, da udfyldte profiler med billede skiller sig mere ud, når du tager kontakt til en udlejer. Din profil kan kun ses af dig og de udlejere, som du er i kontakt med samt udlejere, der har en aktuel og online bolig, der matcher med dine søgekriterier.