3 værelses lejlighed på 79 m2
Lergravsvej,
2300 København
Nyistandsat 3 V på Amager med mulighed for priv. p-plads, tæt v strand
Indflytningsklar 3 værelses med 2 terrasser og attraktiv beliggenhed tæt på Amager Strand Velkommen til denne flotte nyistandsatte 3-værelses med en fantastisk beliggenhed, to dejlige terrasser kun 10 min. gang fra Amager Strandpark. Lejligheden er 79 m2 bestående af 2 værelser samt stort køkken al-rum, stort badeværelse med separat brus, flot rummelig entré og sidst men ikke mindst to hyggelige terrasser. Lejligheden byder dig velkommen med en rummelig entré med god plads til sko og overtøj. Fra entréen har du adgang til det store badeværelse med separat brus, gulvvarme og vaskesøjle. Fra entréen går du ind i det flotte moderne køkken al-rum, med god plads til madlavning samt spiseområde. Her er masser af skabs- og skuffeplads, opvaskemaskine og indbygningsovn, stort køle- og fryseskab samt lille vinkøleskab. Fra spisekøkkenet har du direkte udgang til lejlighedens delvis overdækkede terrasse. Fra køkkenet har du adgang til det ene værelse, med skabsvæg fra gulv til loft. Det andet værelse finder du i forlængelse af spisekøkkenet, hvorfra der er udgang til lejlighedens anden terrasse. Som et ekstra plus har lejligheden et rummeligt depotrum på samme etage. Lejligheden er nærmest som et lille rækkehus, da du har ro ift. støj fra naboer, som du hverken kan høre fra siderne eller ovenfra, og de to terrasser giver oplevelsen af et ”ekstra rum”. Privat p-plads med el-lade stander kan lejes seperat. Rygning i lejemålet er ikke tilladt. Om området: Lejligheden er placeret i et af Amagers bedste kvarterer, hvor der er både byliv og natur, bare 10 min gang fra Amager Strandpark, tilbagetrukket fra vejen i særdeles ugenerte og grønne omgivelser. Der er en hyggelig legeplads, som ligger fuldstændig ugeneret, hvor børnene kan lege på kryds og tværs af bygningerne. Tæt på Lergravsparkens og Øresund Metro Stationer, lystbådehavn, kano og kajakklub samt masser af shopping muligheder i Amagercentret og på Amagerbrogade, samt dagligvarebutikker lige ved siden af ejendommen. Der er i nærmiljøet masser af caféer samt spisesteder, vinbar, fitness centre og man kan hurtigt komme til indre by med både metro og cykel.
+ Læs mereBoligens detaljer
Boligens placering
Om udlejeren
Valideret af BoligZonen
Ja
Tip en ven
Hvis boligen ikke er noget for dig, er den det måske for en du kender?
Opdater din profil
Din profil er en kort beskrivelse af dig som boligsøgende. Din profil er et vigtigt værktøj for dig som boligsøgende, da udfyldte profiler med billede skiller sig mere ud, når du tager kontakt til en udlejer. Din profil kan kun ses af dig og de udlejere, som du er i kontakt med samt udlejere, der har en aktuel og online bolig, der matcher med dine søgekriterier.