Hvad skal du som lejer være særlig opmærksom på, når du modtager et forbrugsregnskab?

Lejers tjekliste til gennemgang af et forbrugsregnskab 

Det kan f.eks. være, at din udlejer har opkrævet for meget eller opkrævet noget forkert i forbrugsregnskabet, men det kan også være frister, der ikke er overholdt med den konsekvens, at hele eller dele af posterne i forbrugsregnskabet ikke berettiget kan opkræves hos dig som lejer. 

Det er derfor altid en god ide at tjekke oplysningerne i forbrugsregnskabet. 

Nedenfor er oplistet nogle punkter, som kan hjælpe dig til, hvad det bl.a. er vigtigt at holde sig for øje, når din udlejer sender det årlige regnskab over forbruget i dit lejemål. 

1. Hvilken regnskabsperiode gælder? (forbrugsperioden)

Det første du som lejer bør tjekke, er, hvilken regnskabsperiode der gælder i dit lejeforhold for den konkrete forbrugstype, afregningen vedrører. Ellers har du ikke mulighed for at tjekke, om din udlejer overholder de frister, som følger af lejeloven. 

En regnskabsperiode vil som udgangspunkt ikke vare længere end ét år. Regnskabsperioden vil ofte fremgå af lejeaftalen. Fremgår regnskabsperioden ikke af lejekontrakten, vil den være fra 1. juni – 31. maj det efterfølgende år. 

Når du har styr på, hvilken regnskabsperiode der gælder i dit lejeforhold for den specifikke forbrugstype, skal du derefter tjekke, om forbrugsopgørelsen indeholder korrekt oplysning om, hvilken regnskabs- og forbrugsperiode opgørelsen drejer sig om. Ellers har du ikke mulighed for at tjekke, om de øvrige oplysninger i opgørelsen er korrekt opgjort. 

Har du overtaget lejemålet midt i en regnskabsperiode, skal du som lejer alene have et forbrugsregnskab for den periode, hvor du har haft lejemålet og har haft en reel forbrugsperiode. 

Du bør derfor altid tjekke, om opgørelsen i forbrugsregnskabet passer med lejeperioden. 

Har din udlejer ikke styr på regnskabsperioden, så vil han eller hun typisk heller ikke få regnskabet fremsendt inden for fristen, ligesom opgørelsen sjældent vil være rigtig, hvis der er taget udgangspunkt i en forkert forbrugsperiode. 

2. Forbrugsregnskabet skal være fremsendt senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning

Når du har styr på regnskabsperioden, bør du som det første tjekke, om forbrugsregnskabet er fremsendt til dig senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning. Udlejer har nemlig pligt til at fremsende dig regnskabet inden udløbet af fristen på 4 måneder. 

Sker leverancen af forsyningen fra et kollektivt forsyningsanlæg, gælder der dog en frist for fremsendelse af forbrugsregnskabet på senest 3 måneder, efter, at udlejer har fået afregningen fra anlægget. Fristen kan dog ikke blive kortere end de 4 måneder. 

Der kan derfor være tale om en forlængelse af fristen for fremsendelse af forbrugsregnskabet i de tilfælde, hvor udlejer modtager sin afregning fra forsyningsanlægget sent.

Har din udlejer f.eks. først modtaget opgørelsen fra forsyningsselskabet 3 måneder efter regnskabsårets afslutning, så vil fristen for at fremsende forbrugsregnskabet til dig som lejer først udløbe 3 måneder efter, at din udlejer har fået afregningen fra forsyningsselskabet – dvs. at du i dette tilfælde kan vente over 6 måned fra regnskabsårets afslutning på at modtage regnskabet. 

Reglerne om disse frister i lejeloven er ufravigelige. Det betyder, at reglerne herom ikke kan fraviges ved aftale. 

Har du som lejer modtaget regnskabet senere end 4 måneder efter regnskabsårets udløb, skal du altså tjekke, om din udlejer har fremsendt forbrugsregnskabet til dig senest 3 måneder efter, at han eller hun modtog forbrugsregningen fra forsyningsselskabet. Det kræver, at du kender tidspunktet for udlejers modtagelse af forbrugsregningen fra forsyningsselskabet. Denne oplysning skal, hvis 4 måneders fristen ikke er overholdt, derfor fremgå af regnskabet, så du som lejer har mulighed for at tjekke, om fristerne er overholdt af udlejer. 

Kommer forbrugsregnskabet ikke frem til dig som lejer inden udløbet af fristen, mister udlejer sin ret til at kræve en efterbetaling af lejer. Er fristen ikke overholdt, vil du derfor ikke skulle betale for en for sent modtaget efteropkrævning, som ikke er dækket af det aconto du allerede har indbetalt.

3. Dine indbetalte acontobeløb

Tjek, om opgørelsen af de acontobeløb, som du løbende har indbetalt til din udlejer passer med opgørelsen i det årlige forbrugsregnskab, så du ikke risikerer at der mangler nogle af dine indbetalinger i opgørelsen. 

4. Tjek posterne i forbrugsregnskabet

Et forbrugsregnskab skal indeholde oplysninger om det samlede forbrug i ejendommen og oplysninger om din specifikke andel af det samlede forbrug. Når der er tale om et el- og vandforbrug, skal opgørelse ske ud fra aflæsning af individuelle målere. 

Du bør derfor altid tjekke, om de enkelte poster i et forbrugsregnskab er korrekte. 

F.eks. skal du ikke opkræves for et aflæsningsgebyr, før du fraflytter lejemålet. Er en sådan post medtaget, uden at du er fraflyttet lejemålet, skal den altså udtages. Der kan også være medtaget andre poster i regnskabet, som din udlejer ikke kan afregne dig for, så som energistyring. 

Du bør også tjekke, om angivelsen af enheder i regnskabet passer med det, der er aflæst, ligesom du bør tjekke, at fordelingen i varmeregnskabet er korrekt, hvis der er brugt både måleraflæsning og fordeling efter lejemålets størrelse. 

Som lejer betaler du alene for dit forbrug. Det betyder også, at det af opgørelsen skal kunne aflæses, hvordan forbruget er opgjort, så du kan tjekke op på, at din udlejer ikke opkræver mere end berettiget. Der kan dog være udgifter forbundet med aflæsning eller afgifter tilknyttet forbruget, som du som lejer også skal betale, men din udlejer må altså ikke tjene penge på lejerens forbrugsafregning. 

Er det svært at gennemskue opgørelsen af forbruget, kan der med fordel ses på, hvordan forbruget var opgjort året før. Det giver en nogenlunde fornemmelse af, om der er større afvigelser, end man må kunne forvente. 

5. Retten til at gøre indsigelse mod forbrugsregnskabet

Din udlejer skal skriftligt oplyse dig om, at du som lejer kan gøre indsigelse mod forbrugsregnskabet inden for 6 uger efter modtagelsen af forbrugsregnskabet, hvis du er uenig i indholdet. Din udlejer skal altså give en klagevejledning, som beskriver dels, at du som lejer kan klage over regnskabet, men også til hvem der kan klages og indenfor hvilken frist, der kan klages. 

Konstaterer du, at én eller flere af de ovenstående punkter ikke er overholdt af din udlejer, vil du som lejer altså skulle klage over forholdet til udlejer, som så enten kan vælge at være enig med dig i dét, du gør indsigelse mod, og rette op, eller – hvis ikke din udlejer er enig med dig – indbringe sagen for Huslejenævnet, som så træffer afgørelse om tvisten. 

LÆS OGSÅ: Kan lejer gøre indsigelse mod et forbrugsregnskab?

Hvad sker der, hvis udlejer laver et forkert forbrugsregnskab?

Hvis udlejer ikke overholder de krav, der følger af lejeloven til udarbejdelse af forbrugsregnskab, vil konsekvensen som udgangspunkt være, at udlejer mister retten til at opkræve yderligere betaling for lejers forbrug. Det betyder med andre ord, at udlejers tilsidesættelse af kravene til forbrugsregnskabet medfører, at der ikke kan opkræves en efterbetaling hos lejer, selvom der ikke har været indbetalt nok i aconto gennem året til dækning af forbrugsudgiften. 

Undlader udlejer at give lejer de oplysninger, som udlejer ifølge lejeloven er forpligtet til at give i et forbrugsregnskab, fremsender udlejer ikke regnskabet inden for fristen i loven eller kommer udlejer til at lave ét samlet forbrugsregnskab for forskellige forbrugsposter (f.eks. ét samlet regnskab over vand og varme), så vil der være tale om et ugyldigt forbrugsregnskab.

Udlejer har pligt til at fremsende et gyldigt forbrugsregnskab til lejer inden 4 måneder efter regnskabsårets udløb, eller senest 3 måneder efter modtagelsen af forbrugsopgørelsen fra forsyningsselskabet. Gør udlejer ikke det, mistes retten til at kræve efterbetaling hos lejer, hvis lejer f.eks. har betalt for lidt i aconto. 

Er regnskabet ugyldigt, er man som lejer derfor ikke forpligtet til at betale en efterregning for den specifikke forbrugstype, som regnskabet vedrører. Det betyder, at en udlejer, som tilsidesætter reglerne om aflæggelse og fremsendelse af et forbrugsregnskab, risikerer at miste muligheden for, at sende en efterregning til lejer idet tilfælde, hvor lejer har indbetalt for lidt i aconto svarende til det reelle forbrug. 

Udlejer har dog mulighed for at fremsende et nyt og gyldigt forbrugsregnskab til lejer, hvor efter lejer kun er forpligtet til at betale en efteropkrævning, hvis det nye og gyldige forbrugsregnskab kommer frem til lejer inden for den oprindelige frist. 

Det er dog en misforståelse, at lejer kan kræve samtlige sine tidligere indbetalte acontobetalinger refunderet af udlejer, hvis der ikke er fremsendt et gyldigt forbrugsregnskab inden for fristen. 

Hertil gælder dog en undtagelse. Hvis udlejer ikke kan bevise, hvad lejers forbrug af vand og el har været i regnskabsperioden som følge af, at der ikke er individuelle el- eller vandmålere, vil udlejer ikke kunne opkræve betaling herfor af lejer, og lejer vil derfor have krav på at få tilbagebetalt acontobetalinger herfor med tilbagevirkende kraft på op til 3 år.

Kan din udlejer heller ikke bevise at have afholdt udgiften til lejers forbrug, vil der også skulle ske tilbagebetaling af det indbetalte acontobeløb. 

Lejeloven giver også mulighed for, at lejer kan tilbageholde fremtidige acontobetalinger til en forbrugspost, indtil udlejer har lavet og fremsendt et lovligt varmeregnskab. Fristen skal dog være sprunget med mere end 2 måneder. Som lejer skal du dog være meget påpasselig med at tilbageholde betalinger, da det, hvis ikke det gøres korrekt, kan få alvorlige konsekvenser for lejeforholdet. 

Fremsendes regnskabet ikke inden 2 måneder efter fristen er udløbet, kan lejer altså undlade at indbetale acontobidrag indtil det tidspunkt, hvor lejeren har modtaget et gyldigt regnskab samt fået eventuelt for meget betalt aconto for den afsluttede regnskabsperiode retur fra udlejer.