Inkassoprocessen - inkassosagens gang

Den ”almindelige” inkassoproces kontra huslejeinkasso

Når der tales om inkassosager, skelnes der i praksis mellem ”almindelige” inkassosager, og det, der kaldes huslejeinkasso. 

Den ”almindelige” inkassoproces omhandler den situation, hvor en debitor (den som skylder penge) ikke betaler til kreditor (den som har penge til gode) til tiden, og hvor kreditor, som følge af den manglende betaling, sender kravet til inkasso, for at få sit pengekrav inddrevet. 

Er der derimod tale om inkasso i lejeretlig sammenhæng, altså hvor en lejer ikke betaler sin husleje, eller anden pligtig pengeydelse, til sin udlejer til tiden, så kaldes det i stedet huslejeinkasso. Huslejeinkasso dækker dels over det at inddrive huslejen, eller andre betalinger i lejesammenhæng – f.eks. aconto-betalinger, men også over det at få lejer udsat af lejemålet, hvis lejemålet er ophævet, og lejer ikke fraflytter lejemålet frivilligt. 

Du kan læse mere om processen for huslejeinkasso og de enkelte inkassoemner her.

Nedenfor vil du kunne se, hvordan den ”almindelige” inkassoproces typisk ser ud.

Inkassosagens gang

1. Skyldner betaler ikke til tiden

Hvis debitor – altså den som skylder penge – ikke betaler til tiden, så kan det beskrives sådan, at debitor ikke har betalt til forfaldstid. Betalingsfristen er altså overskredet, uden at kreditor – altså den som har penge til gode – har fået sin betaling. 

Hvad betyder forfaldstid, og hvornår skal et krav betales? 

Ved forfaldstid forstås det tidspunkt, hvor kreditor kan kræve, at debitor/skyldner betaler sit udestående.

Forfaldsdatoen – altså det tidspunkt, hvor et krav senest skal være betalt – vil typisk fremgå af fakturaen fra kreditor, eller af en skriftlig aftale mellem debitor/skyldner og kreditor, hvis der er lavet en sådan. 

Udgangspunktet er, at en vare eller ydelse skal betales samtidig med, at varen eller ydelsen modtages. Din frisør eller dit bilværksted vil altså skulle have betaling samtidig med deres levering af ydelsen, medmindre andet er aftalt, f.eks. i en faktura fra kreditor. 

Debitor/skyldner har altså pligt til at betale en regning senest på den dag, der fremgår af fakturaen som sidste rettidige betalingsdag. Er der ikke fastsat et forfaldstidspunkt i en faktura fra kreditor, så vil debitor skulle betale senest 30 dage efter, at fakturaen er afsendt. 

Man skal som kreditor dog være opmærksom på, at der er betalt til tiden, hvis blot skyldner har sat betalingen eller overførslen til på den sidste rettidige betalingsdag. Det gælder også selvom pengene først fremgår af kreditors bankkonto en af de efterfølgende dage.

Har den som skylder pengene derimod sat betalingen til efter sidste rettidige betalingsdag, så vil der i sagens natur være betalt for sent. 

2. Rykkerbrev - når en betaling udebliver, kan skyldner rykkes for betaling  

Hvis debitor (den som skylder penge) ikke har betalt til tiden, så kan kreditor (den som har penge til gode) vælge at rykke for den manglende betaling. 

Den skrivelse, der sendes til debitor, som følge af den manglende betaling, kaldes en rykkerskrivelse. 

En rykkerskrivelse – eller bare en rykker – er altså en skriftlig påmindelse til skyldner om, at der er en betaling, som er udeblevet, og som skal betales. 

Hvis du som kreditor vælger at sende en rykkerskrivelse afsted til den, som skylder dig penge, så kan du ved fremsendelsen af en rykkerskrivelse vælge at opkræve et rykkergebyr på maksimalt 100 kr. pr. rykker. 

Der vil dog aldrig kunne opkræves mere end 3 rykkergebyrer af 100 kr. pr. stk. med minimum 10 dages mellemrum – altså samlet set maksimalt 300 kr. i rykkergebyr over en periode på minimum 30 dage.

Er skyldneren en erhvervskunde, kan der dog også pålægges et kompensationsbeløb på 310 kr. 

LÆS OGSÅ ARTIKLEN: Rykkerskrivelser – hvor du kan læse mere om reglerne for fremsendelse af rykkerskrivelser og opkrævning af rykkergebyrer mv. 

Skabelon til rykkerskrivelse:

Har du brug for inspiration til, hvordan du laver en korrekt rykkerskrivelse, der overholder reglerne i lovgivningen, herunder renteloven, kan du med fordel gøre brug af BoligZonens skabelon til rykkerskrivelse. 

I vores skabeloner har vi gjort forarbejdet, så du nemt og hurtigt kan udfylde rykkerskrivelsen, så den passer til din konkrete situation. 

Du downloader blot den skabelon til rykkerskrivelse, som du har brug for, og udfylder de tomme felter og sender din rykkerskrivelse afsted til skyldner. 

Download skabelon til 1. rykkerskrivelse 

Download skabelon til 2. rykkerskrivelse 

Download skabelon til 3. rykkerskrivelse (med inkassovarsel) 

Inkassoprocessen startes 

Egen inkasso eller fremmed inkasso

Hvis skyldner efter fremsendelsen af en eller flere rykkerskrivelser fortsat ikke betaler sit udestående, så vil kreditor – efter at have givet et inkassovarsel – kunne tage kravet til inkasso, og derefter indbringe sagen for retten, hvis skyldner fortsat ikke betaler. 

I den forbindelse skal kreditor tage stilling til, om kreditor selv ønsker at inddrive sit krav – også kaldet ”egen inkasso”, eller om kreditor ønsker at lade en advokat eller et inkassobureau stå for inddrivelsen af kravet – også kaldet ”fremmed inkasso”. 

Udenretlig inkasso (den del af inkassosagen, der foregår uden for retten)

Når man taler om inkassoproces, så omtaler man den første del af processen som ”udenretlige inkasso”, og den efterfølgende del af inkassoprocessen som ”indenretlige inkasso”. 

De begreber dækker over henholdsvis den del af inkassoprocessen, der foregår uden for retten, og den efterfølgende del af processen, der foregår i (foged)retten. 

Du kan aldrig starte den indenretslige del af inkassoprocessen – altså sende en sag i fogedretten, før du har opfyldt kravene om inkassovarsel, som hører til under den udenretslige del af inkassoprocessen. 

Du kan læse mere om den udenretslige inkassoproces lige nedenfor, og om den indenretslige del af inkassoprocessen længere nede i denne artikel. 

3. Der kan nu varsles om inkasso (inkassovarsel)

Når inkassoprocessen skal startes op, skal der – uanset om kreditor selv står for inddrivelsen (egen inkasso), eller der er valgt en advokat eller et inkassobureau til at inddrive kravet (fremmed inkasso) – som det første skridt i den udenretslige inkassoproces sendes et skriftligt inkassovarsel til skyldner. Det følger af inkassolovens § 10.

Inkassovarslets formål er at gøre skyldner opmærksom på, at der er et (eller flere) ubetalte krav, som skal betales inden en frist på 10 dage, hvis skyldner skal undgå at sagen ryger til inkasso.

Typisk vil kreditor vælge at indsætte inkassovarslet allerede i sin rykkerskrivelse til skyldner. 

Der er altså ikke noget i vejen for at kombinere en rykkerskrivelse og et inkassovarsel, så længere kravene til begge skrivelser opfyldes. 

LÆS OGSÅ ARTIKLEN: Inkassovarsel (også kaldet inkassopåkravsskrivelse) – hvor du kan læse mere om kravene til inkassovarsel og reglerne for fremsendelse af et korrekt inkassovarsel, tidsfrister og opkrævning af diverse gebyrer mv.

Skabelon til inkassovarsel (inkassopåkravsskrivelse):

Har du brug for inspiration til, hvordan du laver et korrekt inkassovarsel, der overholder reglerne i lovgivningen, kan du med fordel gøre brug af BoligZonens skabelon til inkassovarsel.

I vores skabelon har vi gjort forarbejdet, så du nemt og hurtigt kan udfylde inkassovarslet, så den passer til din konkrete situation. 

Du downloader blot skabelonen til inkassovarslet (også kaldet inkassopåkravsskrivelse), udfylder de tomme felter og sender dit inkassovarsel afsted til skyldner. 

Download skabelon til inkassovarsel (inkassopåkravsskrivelse)

4. Sagen overgår til egentlig inkasso (inkassobrev)

Hvis skyldner heller ikke efter fremsendelse af inkassovarslet er kommet med indsigelser mod kravet fra kreditor, men skyldner stadig ikke har betalt sin skyld inden for den 10 dages frist, som er givet i forbindelse med inkassovarslet, så vil kravet kunne tages til inkasso og den egentlige inkassoproces kan begynde. 

Efter udløbet af fristen i inkassovarslet kan sagen altså overdrages til inkasso. 

Når sagen overdrages til inkasso sendes der en inkassoskrivelse, også kaldet et inkassobrev. 

Inkassoskrivelsens formål er at orientere om, at sagen nu er røget til inkasso, at pålægge skyldner/debitor inkassogebyr, inkassoomkostninger og meddele, at sagen nu sendes i fogedretten som følge af den – på trods af inkassovarslet – fortsat manglende betaling. 

LÆS OGSÅ ARTIKLEN: Inkassoskrivelse (også kaldet inkassobrev) – hvor du kan læse mere om kravene til inkassoskrivelsen (inkassobrevet) og reglerne for fremsendelse af et korrekt inkassobrev, tidsfrister og opkrævning af diverse gebyrer og inkassoomkostninger mv.

Skabelon til inkassoskrivelse (inkassobrev):

Har du brug for inspiration til, hvordan du laver en korrekt inkassoskrivelse (inkassobrev), der overholder reglerne i lovgivningen, kan du med fordel gøre brug af BoligZonens skabelon til inkassoskrivelse (inkassobrev). 

I vores skabelon har vi gjort forarbejdet, så du nemt og hurtigt kan udfylde inkassoskrivelsen, så den passer til din konkrete situation. 

Du downloader blot skabelonen til inkassoskrivelse (også kaldet inkassobrevet), og udfylder de tomme felter og sender dit inkassovarsel afsted til skyldner. 

Download skabelon til inkassoskrivelse (inkassobrev). 

Indenretlig inkasso (den del af inkassoprocessen, der foregår i retten) 

Hvis skyldner/debitor ikke betaler det krav, som er korrekt opgjort i inkassoskrivelsen, og skyldner/debitor fortsat ikke er kommet med indsigelser mod fordringen, så vil sagen kunne sendes i retten. Det er den del af inkassoinddrivelsen, som foregår i retten, som kaldes den indenretlige inkassoproces. 

Den del af inkassoprocessen, som er foregået frem til og med inkassoskrivelsen kaldes derimod den udenretlige, fordi den betegner den del af inkassoprocessen, som foregår uden for retten. 

5. Indbringelse af inkassosagen for fogedretten 

Hvis skyldner/debitor efter udløbet af fristen i inkassoskrivelsen ikke er kommet med indsigelser mod kravet fra kreditor, men skyldner/debitor stadig ikke har betalt sin skyld, så vil kravet kunne indbringes for fogedretten, og den indenretslige inddrivelse af kravet kan begynde. 

Når man indbringer en inkassosag for fogedretten, sker det med henblik på at få fogeden til at hjælpe med at tvangsinddrive kravet mod skyldner – enten ved at få skyldner til at betale, alternativt ved at kræve at skyldner stiller sikkerhed – i form af udlæg – for gælden. 

Fundament til at indbringe en sag for fogedretten

Når en inkassosag skal sendes i fogedretten er det ifølge retsplejeloven et krav, at man har et ”fundament”. 

Et fundament er det materiale og grundlag, som fogedretten skal bruge for at kunne være behjælpelige med at få skyldner/debitor til at betale eller stille sikkerhed. Man kan sige, at fundamentet er dokumentationen for, at kravet mod skyldner/debitor reelt består. 

Inden man kan vurdere, om en inkassosag kan sendes direkte i fogedretten, skal man derfor først vurdere, om man har det tilstrækkelige fundament til at starte en fogedsag. 

Et fundament kan f.eks. være et gældsbrev, en skriftlig skylderklæring (også kaldet et frivilligt forlig, hvor det klart fremgår, at det kan danne grundlag for indbringelse for fogedretten) eller en dom, hvor der er givet medhold i, at der er et krav mod skyldner. 

Men der er flere forskellige måder, at opnå et fundament på, så du kan blive klar til at indbringe din inkassosag for fogedretten. 

De fleste inkassosager opstår, fordi en kunde ikke har betalt en faktura fra kreditor. En faktura udgør ikke et fundament, og i langt de fleste inkassosager, vil det derfor være nødvendigt at tilvejebringe et fundament, før man kan indbringe en inkassosag for fogedretten. 

Betalingspåkrav

Er der tale om et mindre krav på op til 100.000 kr. vil det oftest være mest simpelt, at skabe fundamentet med et betalingspåkrav.

Et betalingspåkrav er en forsimplet stævning – også kaldet den forenklede proces, der kan anvendes til at indkræve gæld på op til 100.000 kr., hvor der ikke forventes at komme indsigelser fra debitor/skyldner. 

Betalingspåkravet er en blanket, som domstolene har lavet, så det er nemmere for kreditorer at inddrive deres (mindre) krav. Blanketten til betalingspåkravet er altså et skema som skal udfyldes – dels ved afkrydsning og dels med en beskrivende tekst samt opgørelse af kravet med renter og gebyrer. 

Du kan læse meget mere om betalingspåkrav, og dét at skabe et fundament for sit inkassokrav, her. 

Skabelon til betalingspåkrav

Domstolenes gratis skabelon til betalingspåkrav finder her.

Til skabelonen til betalingskravet er der også udarbejdet en vejledning, som guider dig til korrekt udfyldelse af betalingspåkravet.  

Du downloader blot skabelonen til betalingspåkravet, udfylder de tomme felter, indbetaler retsafgiften til den rette fogedret, og sender anmodningen afsted til fogedretten, som herefter guider dig videre i processen. 

Download skabelon til betalingspåkrav / skabelon til at sende inkassosag i fogedretten 

Fogedrekvisition

Har man allerede et fundament (f.eks. et gældsbrev, dom eller skylderklæring), så kan kravet sendes direkte i fogedretten i en fogedrekvisition. 

En fogedrekvisition er selve det brev, der sendes til fogedretten, hvor kreditor, den som har penge til gode, anmoder fogedretten om at indkalde debitor/skyldner til at møde i fogedretten med henblik på at opnå betaling – alternativt sikkerhed – i form af udlæg – for det tilgodehavende kreditor har. 

LÆS OGSÅ ARTIKLEN: Inkassosagen sendes i retten (fogedretlig inddrivelse) – hvor du kan læse mere om, hvornår og hvordan man kan sende en inkassosag i fogedretten, hvad der skal til for at skabe et fundament, hvordan man laver en fogedrekvisition og hvad det koster at sende en sag i fogedretten mv. 

Skabelon til fogedrekvisition / skabelon til at sende inkassosag i fogedretten

Har du brug for inspiration til, hvordan du sender en inkassosag i fogedretten, kan du med fordel gøre brug af BoligZonens skabelon til fogedrekvisition. 

I vores skabeloner har vi gjort forarbejdet, så du nemt og hurtigt kan udfylde fogedrekvisitionen – som er den anmodning, man sender til fogedretten, hvis man ønsker skyldner indkaldt i fogedretten for at få tvangsinddrevet sit tilgodehavende – så den passer til din konkrete situation. 

Du downloader blot skabelonen til fogedrekvisitionen, og udfylder de tomme felter og sender anmodning afsted til fogedretten. 

Download skabelon til fogedrekvisition / skabelon til at sende inkassosag i fogedretten 

6. Der indkaldes til møde i fogedretten (udlægsforretningen)

Når et betalingspåkrav har fået påtegning, dvs. at skyldner ikke er kommet med indsigelser mod betalingspåkravet, eller man på baggrund af et andet fundment – f.eks. en dom, gældsbrev eller en skylderklæring – har sendt en fogedrekvisition til fogedretten, med anmodning om, at skyldner indkaldes til et møde i fogedretten, så vil fogedretten fastsætte en dato, hvor både kreditor og skyldner (med deres evt. advokater) vil blive indkaldt til at skulle møde i fogedretten. 

Et sådant møde i fogedretten har til formål, at få skyldner til at betale, alternativt at få skyldner til at stille sikkerhed for gælden. Sikkerhedsstillelse via fogedretten kaldes også for udlæg. Mødet i fogedretten kaldes derfor også for udlægsforretning. 

LÆS OGSÅ ARTIKLEN: Mødet i fogedretten (udlægsforretning) – hvor du kan blive klogere på, hvordan mødet i fogedretten, også kaldet en udlægsforretning, foregår, og hvad der sker, hvis skyldner ikke kan betale sin gæld eller stille sikkerhed i form af udlæg.