Inkassovarsel - også kaldet inkassopåkrav

Når inkassoprocessen skal opstartes, skal der – uanset om du som kreditor selv står for inddrivelsen (egen inkasso), eller der er valgt en advokat eller et inkassobureau til at inddrive kravet (fremmed inkasso) – som det første skridt i inkassoprocesen sendes et inkassovarsel til skyldner. 

Download GRATIS skabelon til inkassovarsel (inkassopåkrav).

LÆS OGSÅ: Du kan blive klogere på, og læse mere om, hele inkassosagens gang her.

Hvad er et inkassovarsel?

Hvis debitor/skyldner ikke betaler sin gæld til tiden, kan kravet/skylden/fordringen/regningen sendes til inkasso. Før du kan tage et krav til inkasso, skal der dog altid sendes et inkassovarsel (også kaldet en inkassopåkravsskrivelse) til skyldner. 

Formålet med et inkassovarsel er, at oplyse den som skylder penge om jeres mellemværende og samtidig give debitor/skyldner en frist til at betale sin skyld, før sagen overgår til inkasso. 

Et inkassovarsel – også kaldet et inkassopåkrav – er altså en advarsel til skyldner om, at hvis ikke gælden betales til kreditor inden for en frist på 10 dage, så vil sagen overgå til inkasso, hvor gælden søges inddrevet, med den konsekvens, at der pålægges yderligere omkostninger – også kaldet inkassogebyr og inkassoomkostninger – til det oprindelige krav, og at inkassosagen derefter kan indbringes for domstolene.  

Et inkassovarsel kaldes af nogen også for en inkassoskrivelse, inkassopåkrav, inkassopåkravsskrivelse, inkassobrev eller påkravsskrivelse. En påkravsskrivelse er dog også en betegnelse, man bruger i lejeretlig sammenhæng, når man rykker og varsler opsigelse af et lejemål, som følge af lejers betalingsmisligholdelse. Det kan du læse mere om her.

Hvad siger inkassolovens § 10 om kravene til inkassovarslet (inkassopåkravsskrivelsen)?

Kravene til inkassovarslet (også kaldet inkassopåkravsskrivelsen) følger af inkassolovens § 10:

Hvilke krav er der til et inkassovarsel, og hvilken frist skal der gives i et inkassovarsel? 

Mange er i tvivl om, hvad et inkassovarsel – også kaldet en inkassopåkravsskrivelse – skal indeholde. Når man som kreditor laver sit inkassovarsel (også kaldet inkassopåkrav) til debitor, skal man nemlig være opmærksom på, at der er en række lovgivningsmæssige krav til, hvordan man ifølge inkassoloven laver det korrekt.  

1. En tydelig angivelse af alle de oplysninger, som er nødvendige for skyldners bedømmelse af fordringen 

Det første krav er, at inkassovarslet skal indeholde alle de oplysninger, som er nødvendige for, at debitor/skyldner kan vurdere, hvad der skyldes, og hvem pengene skyldes til, og hvortil der skal betales. 

Det indebærer, at kravet beskrives og opgøres på en klar og tydelig måde, så skyldner ikke kan være i tvivl om, hvad og hvilken skyld det fremsendte inkassovarsel drejer sig om.

For at opfylde den betingelse vil inkassovarslet skulle indeholde en beskrivelse og angivelse af, hvilket krav der er tale om – f.eks. med en angivelse af fakturanr. og fakturadato. De fleste vælger også at vedlægge den konkrete faktura. 

Et inkassovarsel indeholder derfor typisk følgende oplysninger: 

• Kreditors oplysninger, herunder firmanavn, cvr.nr, adresse, kontaktoplysninger (e-mail og telefonnr.) og ikke mindst bankoplysninger (reg.nr. og kontonr.)
• Debitor/skyldners oplysninger, herunder navn, adresse og kontaktoplysninger
• En beskrivelse af, hvad kravet/skylden vedrører, samt angivelse af hvilken faktura(nr.) inkassovarslet vedrører (fakturaen bør også vedlægges)
• En opgørelse af det fulde beløb, der skyldes, herunder hovedstolen, påløbne renter og evt. rykkergebyrer
• Den oprindelige betalingsfrist
• Angivelse af en betalingsfrist på 10 dage
• Selve inkassovarslet – altså oplysning om, at der vil blive iværksat yderligere tiltag, med flere omkostninger til følge for skyldner, hvis der ikke betales inden for fristen på de 10 dage. 

2. Betalingsfristen skal være mindst 10 dage fra afsendelsen af inkassopåkravet

Det andet du skal være opmærksom på er, at du som kreditor – eller din advokat eller inkassobureau – altid skal lave et skriftligt inkassovarsel med en betalingsfrist på minimum 10 dage til at betale, før gælden overgår til egentlig inkasso. 

Debitor skal altså have en frist på minimum 10 dage til at betale gælden, som fremgår af inkassovarslet.

Overholder du ikke kravene til inkassovarslet, f.eks. fordi du ikke har givet en lang nok betalingsfrist, så er dit inkassovarsel ugyldigt, og du vil derfor ikke kunne tage kravet til inkasso før du har fremsendt et nyt korrekt og gyldigt inkassovarsel. 

3. En varsling om, at der vil blive iværksat ydereligere tiltag, hvis ikke der betales

Inkassovarslets formål er at varsle om, at der vil blive iværksat yderligere tiltag, hvis skylden ikke betales inden for 10 dages fristen i inkassovarslet.

Det skal altså klart og tydeligt fremgå af inkassovarslet, at kravet vil blive overdraget til inkasso, hvis ikke der betales inden fristen på minimum 10 dage. 

Selve inkassovarslet kan formuleres på mange forskellige måder. Et eksempel på et inkassovarsel kunne være: 

”Såfremt der ikke sker betaling af det skyldige beløb senest 10 dage fra dato, ser vi os desværre nødsaget til uden yderligere varsel at overdrage fordringen til inkasso. Vi gør opmærksom på, at der i den forbindelse vil påløbe betydelige yderligere omkostninger, som vil blive krævet betalt af dig, herunder inkassogebyr på 100 kr., inkassoomkostninger og yderligere inddrivelsesomkostninger, idet vi forbeholder os retten til uden yderligere varsel at indbringe sagen for domstolene.”

Fristen i inkassovarslet (også kaldet inkassopåkravsskrivelsen) indeholder en form for fredningsperiode for skyldner, som indebærer, at der ikke må foretages andre foranstaltninger i betalingsperioden på de 10 dage, som medfører at skyldner påføres yderligere omkostninger, så som yderligere gebyrer, opkald eller lignende tiltag. 

Inkassovarslet er altså en mulighed for skyldner til at betale sin skyld, uden at der påløber yderligere omkostninger, og et varsel om, at manglende betaling netop medfører, at sagen går videre til inkasso, og at der vil påløbe flere omkostninger, som skyldner er pligtig at betale. Selvfølgelig under forudsætning af, at kreditor har et berettiget krav.

Download GRATIS BoligZonens skabelon til inkassovarsel her.

Hvordan laver man et inkassovarsel? (skabelon til inkassovarsel)

Har du brug for inspiration til, hvordan du laver et korrekt inkassovarsel, der overholder reglerne i lovgivningen, herunder inkassolovens § 10, kan du med fordel gøre brug af BoligZonens skabelon til inkassovarsel (også kaldet skabelon til inkassopåkravsskrivelse). 

I vores skabelon har vi gjort forarbejdet, så du nemt og hurtigt kan udfylde inkassovarslet, så den passer til din konkrete situation. 

Du downloader blot skabelonen til inkassovarslet (også kaldet inkassopåkravsskrivelse), udfylder de tomme felter og sender dit inkassovarsel afsted til skyldner. 

Download GRATIS skabelon til inkassovarsel (skabelon til inkassopåkravsskrivelse) til privatkunder.

Download GRATIS skabelon til inkassovarsel (skabelon til inkassopåkravsskrivelse) til erhvervskunder.

De fleste kreditorer vælger at kombinere rykkerskrivelse og inkassovarsel i ét samlet brev, forstået på den måde, at man indsætter det lovmæssige korrekte inkassovarsel allerede i sin første, anden eller tredje rykkerskrivelse til debitor. 

I vores skabelon til inkassovarslet har vi gjort det muligt for dig at kombinere rykker- og inkassovarslet på en måde, som både overholder reglerne til en generel rykkerskrivelse og betingelserne til inkassovarslet efter inkassolovens § 10. 

Hvad er forskellen på en rykkerskrivelse og et inkassovarsel/inkassopåkravsskrivelse? 

Forskellen på en rykkerskrivelse og et inkassovarsel (også kaldet en inkassopåkravsskrivelse) kan være svær at se ved første øjekast. De to skrivelser er imidlertid to forskellige ting, som dog godt kan kombineres. 

En rykkerskrivelse er, som navnet også indikerer, en påmindemindelse til skyldner om, at en betaling er udeblevet, med anmodning om, at beløbet indbetales inden en given frist. 

Rykkerskrivelser kan laves med og uden et rykkergebyr. 

Vælger man at opkræve et rykkergebyr, kan rykkergebyret maksimalt udgøre 100 kr. pr. rykkerskrivelse (med min. 10 dages mellemrum), og der kan maksimalt opkræves et rykkergebyr ad tre omgange, svarende til i alt 300 kr. over 30 dage. 

En rykkerskrivelse er i modsætning til et inkassovarsel et frivilligt middel, som kreditor kan vælge at gøre brug af for at inddrive sit tilgodehavende. Det er derfor ikke en forudsætning for at starte en inkassosag, at der er afsendt en rykkerskrivelse. 

Du kan læse mere om rykkerskrivelser og rykkergebyrer her.

Inkassovarslet (også kaldet inkassopåkravsskrivelsen) har også et element af rykker i sig, fordi der rykkes for betaling, mens det samtidig varsles, at kravet vil blive taget til inkasso, såfremt der ikke sker betaling inden for en frist på minimum 10 dage. 

For at et krav kan tages til inkasso, er det en forudsætning, at der fremsendes et inkassovarsel til skyldner, men fremsendelsen af et inkassovarsel (også kaldet inkassopåkrav) er altså ikke betinget af, at du forinden har sendt hverken 1, 2 eller 3 rykkerskrivelser. 

De fleste kreditor vælger dog at indskrive inkassovarslet direkte i én af sine rykkerskrivelser. Man kan altså sagtens kombinere en rykkerskrivelse og et inkassovarsel i ét brev, så længe kravene til begge skrivelser overholdes. 

Hvad er en god rykkerprocedure?

Mange kreditorer vælger, at sende deres første rykkerskrivelse afsted ca. 2-5 dage efter betalingsfristens udløb, og herefter – med minimum 10 dages mellemrum – rykker 2 og rykker 3 (med inkassovarsel), før sagen sendes til inkasso. De fleste kreditorer vælger også at opkræve de 3 rykkergebyrer af 100 kr. pr. stk., som man lovmæssigt er berettiget til.  

Dette kan være en fordel, hvis man gerne vil pålægge flest mulige (maksimalt 3 stk.) rykkergebyrer på sin debitor, men det har samtidig den ulempe, at inkassoprocessen udskydes hver gang der rykkes, fordi der skal være mindst 10 dage mellem hver rykkerskrivelse, hvis man samtidig ønsker at pålægge et rykkergebyr. 

Har man som kreditor lidt mindre tålmodighed, kan man f.eks. også vælge ”kun” at sende 2 rykkerskrivelser – med minimum 10 dages mellemrum, som hver kan pålægges 100 kr. i rykkergebyr, og inkludere et inkassovarsel i rykkerskrivelse 2. 

Vil man derimod gerne have indledt inkassoprocessen hurtigst muligt, så kan man som kreditor i stedet vælge at kombinere den første rykkerskrivelse med et inkassovarsel ved at sende én rykkerskrivelse (som kan pålægges 100 kr. i rykkergebyr), og i dén rykkerskrivelse indskrive et inkassovarsel, således at sagen kan overdrages til inkasso allerede efter betalingsfristen på de 10 dage i det første skriv er overskredet. 

Skal man sende inkassovarslet pr. mail eller med fysisk brev?

Der er ikke lovmæssige krav til, hvordan man sender sit inkassovarsel (også kaldet inkassopåkrav), udover at det skal afgives skriftligt. 

Som kreditor kan du derfor selv vælge, om det skal sendes på mail eller pr. brev (fysisk post). Vælger du at sende inkassovarslet med fysisk post, bør du dog sende brevet anbefalet, så du kan dokumentere dets afsendelse. 

Hvornår kan jeg sende et inkassovarsel?

Inkassoloven definerer ikke, hvornår man må sende et inkassovarsel afsted. Det betyder med andre ord, at du som kreditor kan sende et inkassovarsel til skyldner, så snart forfaldstiden er overskreddet. 

Det er heller ikke et krav, at du sender skyldneren en ”almindelig” rykker, før du sender dit inkassovarsel afsted. Det som mange kreditorer imidlertid gør er, at de laver en ”almindelig rykker” og et inkassovarsel i ét og samme skriv. Altså et brev som lever op til både kravene til en rykkerskrivelse og kravene til et inkassovarsel. 

Du kan se BoligZonens eksempel på en rykkerskrivelse som indeholder et inkassovarsel her.

De fleste kreditorer vælger at sende deres rykker og eller inkassovarsel (inkassopåkravsskrivelse) afsted ca. 5 dage efter betalingsfristen er overskreddet, men der er i henhold til lovgivningen ikke noget til hinder for, at inkassovarslet (også kaldet inkassopåkravsskrivelse) sendes før.

Man skal som kreditor dog være opmærksom på, at der er betalt til tiden, hvis blot skyldner har sat betalingen eller overførslen til på den sidste rettidige betalingsdag. Det gælder også selvom pengene først fremgår af kreditors bankkonto en af de efterfølgende dage.

Hvem skal sende inkassovarslet?

Inkassoloven stiller ikke krav til, hvem der er afsender af inkassovarslet. Der er derfor intet i vejen for, at man som kreditor selv afsender inkassovarslet – også kaldet inkassopåkravet, ligesom der heller ikke er noget til hinder for, at man antager en advokat eller et inkassobureau til at gøre det for sig.  

Hvordan regner man fristen i et inkassovarsel? 

Når man skal vurdere, om debitor har betalt inden for betalingsfristen i et inkassovarsel, så er man nødt til at se på, hvordan den lovmæssige 10-dagesfrist i inkassolovens § 10 skal forstås. 

Det første man skal være opmærksom på er, at betalingsfristen løber fra afsendelsen af inkassovarslet. Det gælder uanset om inkassovarslet er sendt pr. mail eller med fysisk post. 

Dernæst skal man være opmærksom på, at skyldner retmæssigt kan have betalt på den tiende dag, og at betalingen derfor er rettidig selvom den først fremkommer til kreditor en af de efterfølgende bankdage. 

Så længe skyldner har betalt (sat overførslen til) senest 10 dage efter fremsendelsen af inkassovarslet, så vil betalingen være rettidig, såfremt det fulde beløb er indbetalt.  

Hvad hvis skyldner har indsigelser mod kravet? 

Når der er fremsat et korrekt inkassovarsel, så vil kravet, når betalingsfristen på 10 dage er udløbet, som udgangspunkt kunne overdrages til inkasso og til inddrivelse via (foged)retten.

Du skal som kreditor dog være opmærksom på, at igangsættelse af en inkassosag via fogedretten forudsætter, at skyldner ikke har eller forventes at have indsigelser mod det krav, som du ønsker at inddrive. 

Hvis skyldner har indsigelser mod dit krav – det kan være til størrelsen på kravet eller kravets beståen i det hele taget, så vil sagen ikke kunne tages til inkasso, og sagen vil derfor – afhængigt af kravets størrelse – skulle behandles som en retssag eller en småsag ved domstolene. 

Hvilke gebyrer kan der opkræves i et inkassovarsel? 

Der er fastsat en række regler, der regulerer, hvad der kan opkræves af gebyrer i forbindelse med en inkassosag som kompensation for den administrative byrde det er, at inddrive et tilgodehavende. 

Når man taler om gebyrer og omkostninger i rykker- og inkassosammenhæng, så tales der om rykkergebyrer, inkassogebyrer og inkassoomkostninger, men også retsafgifter til (foged)retten.

Inden en sag sendes til inkasso, skal der være fremsendt mindst én rykkerskrivelse, som indeholder et inkassovarsel. Der må sendes 3 rykkerskrivelser med opkrævning af makismalt 100 kr. pr. rykkerskrivelse i rykkergebyr med minimum 10 dages mellemrum. Disse gebyrer kaldes rykkergebyr. 

Erhvervskunder kan tillige pålægges et kompensationsgebyr på 310 kr.

Derudover kan der opkræves yderligere 100 kr. i gebyr, når sagen overgår til inkassobehandling. Dette gebyr kaldes inkassogebyr. 

Der vil foruden ovenstående også kunne opkræves inkassoomkostninger, når en sag er overgået til inkasso. Inkassoomkostningerne er et beløb som pålægges kravet mod skyldner, og som fastsættes ud fra nogle i lovgivningen fastsatte rammer ud fra skyldens størrelse. 

Du kan her finde satserne for, hvor meget der kan opkræves i inkassoomkostninger.

Foruden ovenstående skal der også indbetales en retsafgift til domstolene, hvis inkassosagen indbringes for retten eller fogedretten. Størrelsen på retsafgiften kan du beregne domstolens hjemmeside, og lyder i fogedsager typisk på 750 kr. Det er kreditor, som indbringer sagen for (foged)retten og betaler retsafgiften.

Retsafgiften vil dog i sidste ende blive pålagt kravet mod skyldner ved at fogedretten, når sagen har været behandlet i retten, og kreditor har fået medhold/udlægsforretningen er gennemført, opgør kravet inkl. den indbetalte retsafgift. 

Kan man opkræve renter i et inkassovarsel? 

Udover de ovenfor beskrevet gebyrer og omkostninger, kan der også opkræves renter af det beløb, som skyldes. 

Ifølge renteloven kan der opkræves renter fra dagen efter sidste rettidige betalingsdag til betalingen finder sted. Renteopkrævning kan altså begynde dagen efter forfaldsdagen.

I andre tilfælde – dvs. hvor der ikke er fastsat en betalingsfrist – skal der betales rente, når der er gået 30 dage efter den dag, hvor kreditor har afsendt eller fremsat anmodning om betaling og frem til betalingen sker. Skyldneren skal ikke betale rente for det tidsrum, der ligger forud for modtagelsen af anmodningen.

Renten, der kan opkræves kaldes morarente eller procesrente, og kan ikke overstige Nationalbankens officielle udlånsrente (-0,45 % fra 1. oktober 2021) plus 8 % (2022), svarende til en morarente (også kaldet procesrente) på 7,55 % p.a. Andet kan dog være aftalt, hvis der er tale om erhvervsdrivende og ikke forbrugere. 

Er det en erhvervskunde, der er udeblevet med en betaling, kan man dog have aftalt en højere rentesats.

Renten skal opgøres og angives i skrivelsen til skyldner på en sådan måde, at skyldner kan se præcis, hvad der skal betales i renter. 

Hvad hvis skyldner kun betaler en del af det opkrævede beløb i inkassovarslet? 

Hvis skyldner kun betaler en del af det i inkassovarslet opgjorte krav, så vil den tilbageværende del af kravet fortsat kunne tages til inkasso, såfremt skyldner ikke samtidig er fremkommet med indsigelser mod kravet. 

Det forudsætter naturligvis at kravet fra kreditor er korrekt opgjort. 

Hvad sker der, hvis skyldner ikke betaler efter fristen i inkassovarslet er udløbet? 

Betaler skyldner ikke det skyldige beløb, som er opgjort i inkassovarslet, herunder et eller flere af de gebyrer eller renter, som kreditor korrekt har opkrævet i sin(e) rykkerskrivelse(r) med inkassovarsel, så kan kravet sendes til inkasso, når 10 dages fristen i inkassovarslet er udløbet. 

LÆS OGSÅ: Inkassoskrivelse (også kaldet inkassobrev) – hvor du kan læse mere om dét at sende en sag til inkasso, kravene til inkassobrevet og reglerne for fremsendelse af et korrekt inkassobrev, tidsfrister og opkrævning af diverse gebyrer, herunder inkassoomkostninger mv.

Du kan læse mere om alle emner om inkasso her.