Lejebolig Aulum
Lejebolig i Aulum
Aulum er en by, der i sandhed er i blomstring. Den lille stationsby og dens 3,273 indbyggere finder du i hjertet af Jylland, midt mellem de to store byer Herning og Holstebro. Aulum hører da også til Herning Kommune i Region Midtjylland, men trods sin relativ beskedne størrelse i forhold til sine større nabobyer, har Aulum masser at byde på. Her finder man nemlig et levende foreningsliv, et rigt udvalg af special- og dagligvareforretninger samt et stabilt erhvervsliv med gode jobmuligheder i mange forskellige brancher og områder.
Drømmer du om at leve i en by, hvor du har mulighed for at indgå og bidrage til et stærkt og sundt lokalsamfund? Er du i øjeblikket på udkig efter forandring og nye omgivelser? Så find næste lejebolig i Aulum ved hjælp af vores hurtige og nemme søgemaskine.
Du kan også læse videre her og blive klogere på, hvorfor Aulum er attraktivt for både børnefamilier, enlige, unge og ældre – god fornøjelse!
Hvorfor vælge Aulum?
Aulums historie strækker sig langt tilbage, og fortællingerne om Aulum er fulde af stolte, finurlige traditioner, der i høj grad holdes i hævd af byens lokale befolkning i dag. I middelalderen hed byen Aflum, der betyder avlested, og gennem tiden har byens navn været underlagt skiftende stavemåder. I dag er der dog bred lokal enighed om det moderne ’Aulum’ – så meget at DSB i 1970’erne måtte ændre alle deres skilte relateret til byen, efter indbyggerne havde foretaget en underskriftindsamling, der protesterede mod stavemåden ’Avlum’. Denne historie er i særdeleshed kendetegnende for det dybe og engagerede fællesskab, der stadig findes i byen i dag.
På trods af byens korte distance til flere af Jyllands største handelsbyer, insisterer byens indbyggere på at vedligeholde og støtte op om et rigt, lokalt handelsmiljø, og du kommer således ikke til at mangle indkøbs- og shopping muligheder med en lejebolig i Aulum.
Denne særlige lokale ånd gør sig også gældende i byens aktive foreningsliv, der bl.a. byder på en længere række sportsforeninger, spejderklubber og interesseforbund. I byen kommer man altså hinanden ved – og det kan du også blive en del af med en lejebolig i Aulum!
Lej bolig i Aulum
Med en lejebolig i Aulum kommer du ikke til at mangle noget. Byen har en velfungerende og omfattende infrastruktur med let adgang til både motorvej, tog og bus, så du let og hurtigt kan komme omkring. Oven i dette betyder byens placering med blot 20 km. til henholdsvis Herning og Holstebro, at der er gode muligheder for at pendle til job, studie eller andre forpligtelser i de store nabobyer.
Hvad koster en lejebolig i Aulum?
I Aulum rækker dine penge langt – både i forhold til kvadratmeter, beliggenhed og faciliteter.
Her kan du nemlig finde både huse og lejligheder til leje, til aldeles fornuftige priser. Hvis du er på udkig efter en central lejlighed, kan du sagtens komme et godt stykke over 100 kvadratmeter til omkring 5.000 kr. Aulum har også huse og værelser til leje – benyt dig af vores smarte værktøj ’boligsøgerannonce’ der lader udlejere kontakte dig direkte, når der dukker en bolig op, der lever op til netop dine krav og forventninger.