Lejebolig Hinnerup
Lejeboliger Hinnerup
I Østjylland finder du stationsbyen Hinnerup, der har 8.012 indbyggere. Byen ligger i et flot kuperet landskab, der byder på både rislende vandløb og grønne skove. Hinnerup er den næststørste by i Favrskov, og der er uden tvivl tale om en charmerende og spændende by, der er i vækst. Byen er desuden særligt attraktiv for børnefamilier, som ønsker at bo helt tæt ved naturen, samtidig med at de har let adgang til Aarhus.
BoligZonen er det rette sted for dig, der søger lejeboliger i Hinnerup i Favrskov Kommune. Det er der nemlig mange gode grunde til at gøre, hvilke vi her på siden vil gennemgå.
Attraktioner i Hinnerup
Det særlige ved Hinnerup er uden tvivl de naturskønne områder, der kan opleves i og omkring byen. Det hører uden tvivl til blandt de primære årsager til, hvorfor lejeboliger i Hinnerup er enormt attraktive. Af særlige naturområder kan Lilleåen, der gennemskærer Hinnerup, samt Frijsenborgskovene og Nørreskov blandt andet nævnes.
Man kan ikke tale om Hinnerup uden at nævne Fredensgade. Fredensgade er kendt over hele landet for sin julebelysning, og beboerne på gaden sørger hver december for, at der kommer op imod 70.000 mennesker fordi gaden. Foruden Fredensgade skal Storegade, der fungerer som hovedgaden i Hinnerup, også nævnes. Her finder du flere spændende butikker og forretninger.
Noget andet ganske særligt ved Hinnerup er bofællesskabet Overdrevet, som ligger i Hinnerups sydlige del. Det er et økologisk bofællesskab grundlagt helt tilbage i 1980’erne som landets første lavenergi-bofællesskab. Det omfatter hele 2,5 hektar samt 25 boliger. Det siger meget om Hinnerup som by og dens beboere, at et sådant bofællesskab kan eksistere her.
Mellem Trige, Søften, Grundfør og Hinnerup finder du Himmerigskoven. Det er en ny skov, som er blevet tilplantet af flere omgange. Mens den ældste del af skolen stammer helt tilbage fra 1993, er den nyeste del fra 2017. I Himmerigskoven kan du finde et bynært og sammenhængende stinetværk, der gør skoven velegnet til en gå- eller løbetur. Skoven er særligt plantet til med bøg, eg og nåletræer, og der er også mulighed for at fiske.
I Hinnerup finder du også et bibliotek og kulturhus med et areal på imponerende 1.580 kvadratmeter. Det blev indviet i 1993, og bygningen blev renoveret i 2002 efter en påsat brand. Bag ved kulturhuset i skoven finder du en mountainbikebane, der byder på flere tekniske udfordringer.
Alt i alt er der tale om en yderst spændende by, der summer af liv og et tæt fællesskab blandt byens beboere, samtidig med at du har naturen helt tæt på. Du kan blandt andet gå på opdagelse i de dybe og idylliske småsøer på de ujævne egne mellem Hinnerup og de nye boligkvarterer i Hinneruplund. Der græsser også skotsk højlandskvæg her.
Lejligheder i Hinnerup
Med en lejebolig i Hinnerup befinder du dig kun 12 kilometer nordvest for Aarhus, hvorfor Hinnerup betragtes som en forstad til Aarhus. Der er derfor mange beboere, som pendler frem og tilbage mellem Aarhus og Hinnerup hver dag. Der er desuden rigtig gode forbindelser med offentlig transport via stationen, og herfra kan du tage flere regional- og intercitytog.
Med en lejlighed i Hinnerup kan du nyde godt af vandløb, skov og et enormt flot kuperet landskab, samtidig med at du er tæt på Aarhus og kan nyde godt af fordelagtige offentlige forbindelser. Der sker desuden meget i forhold til byens fritidsliv, hvorfor det især er oplagt for børnefamilier at lede efter en lejebolig i Hinnerup.
Hvad koster lejeboliger i Hinnerup?
Prisen på en lejlighed i Hinnerup varierer naturligvis i forhold til, om der er tale om en 1-, 2- eller 3-værelseslejlighed, ligesom det har en stor betydning, hvor i Hinnerup lejligheden ligger, og om den har tilhørende altan eller have. Dog skal du regne med, at prisen på en lejlighed i Hinnerup cirka ligger mellem 4.950-8.400 kroner om måneden. Det vil altså sige, at der er tale om forholdsvist fordelagtige priser i forhold til, hvor meget bolig du kan få for pengene.
Find attraktive lejligheder i Hinnerup hos BoligZonen
Hos BoligZonen formidler vi attraktive lejeboliger i hele Danmark, blandt andet lejeboliger i Hinnerup. Det vil sige, at vi er den helt rette boligportal for dig, der er på udkig efter et nyt hjem. Søger du en lejebolig i Hinnerup, kan du ved hjælp af vores filtre hurtigt finde den lejlighed, du søger. Du kan nemlig frit søge ud fra antal værelser, definere en prisklasse og vælge en boligtype. I den forbindelse kan du vælge at boligmatche din søgning, hvilket vil sige, at du får en e-mail lige så snart, der kommer flere nye boliger på markedet, der matcher dine ønsker.
Har du spørgsmål til os, er du mere end velkommen til at kontakte vores kundeservice, ligesom du kan gå på opdagelse på vores hjemmeside i forhold til artikler, gode råd og tilbud på flytning. Vi ser det nemlig som vores fornemste opgave at gøre din boligsøgning endnu nemmere, og derfor tilbyder vi al relevant information, der vil kunne hjælpe dig og gøre dig mere attraktiv over for en udlejer.
Endelig skal det siges, at du, hvis du har nogle konkrete spørgsmål til et bestemt lejemål, ikke skal kontakte os hos BoligZonen, men i stedet henvende dig direkte til boligens udlejer gennem annoncen.