Lejebolig Jyllinge
Lejebolig i Jyllinge
Drømmer du om at bo i naturskønne oplevelser med adgang til havet? Drømmer du om at bo uden for København men stadig have muligheden for at komme hurtigt ind til Hovedstaden? Så er Jyllinge byen for dig!
Den hyggelige og idylliske by Jyllinge huser pr. 2021 godt og vel 10.000 indbyggere. 40 % af byens indbyggere er børnefamilier, så drømmer du om at tage familien med til Jyllinge, vil du ikke fortryde det. I Jyllinge er der både et indkøbscenter, Jyllingecentret, og to skoler: Nordskolen afd. Baunehøj og Nordskolen afd. Jyllinge.
Den gamle fiskerby ligger i et naturskønt område ned til Roskilde Fjord. Med sin placering i Roskilde Kommune hører Jyllinge til Region Sjælland, og fra Jyllinge er der blot 17 kilometer til Roskilde.
Har du brug for flere gode råd, inden du kaster dig ud i at finde din nye lejebolig eller hus i Jyllinge? Så kan du med fordel læse vores guide til lejere her.
Attraktioner i Jyllinge
Jyllinge er en gammel fiskerby, og således udgør vandet, naturen og det maritime liv en stor del af attraktionerne i Jyllinge. Nedenfor har vi samlet et udvalg af attraktioner i og omkring Jyllinge:
- Jyllinge Lystbådehavn er en moderne havn med masser af gode faciliteter såsom restauranter, selskabslokaler, gode toilet- og badeforhold og overdækkede grillpladser. Med sine ca. 400 bådpladser er Jyllinge Lystbådehavn en af de største havne i Isefjord og Roskilde Fjord. Indsejlingen til Jyllinge Havn er helt klart en oplevelse værd! Du kan læse mere om Jyllinge Lystbådehavn her.
- Jyllinge Kirke er en smuk, hvidkalket kirke fra begyndelsen af 1100-tallet, hvilket gør den til en af Danmarks ældste kirker. Gå på opdagelse i kirken eller fortab dig i sagnet om fabeldyret lindormen, der efter sigende lagde sig i en ring om Jyllinge Kirke og spærrede indgangen, så de snarrådige jyllinger måtte finde på alternative måder at komme ind i kirken på.
- Jyllinge-festival har eksisteret siden 2014. Her satte de første musikere gang i festivalen, der løber af stablen over en weekend i hver sommer. Festivalen muliggøres af engagerede frivillige og sponsorer. Festivalen beskriver sig selv som ”et lokalt samlingspunkt”, og festivalen drømmer om at forblive lille og intim og har ingen ambitioner om at blive stor eller kommerciel. Drømmer du om at blive frivillig på Jylling-festival, kan du læse mere her.
Det lokale og nære er i fokus i Jyllinge, og hvis du er til godt naboskab og kan lide at engagere dig i lokalmiljøer, er Jyllinge byen for dig.
Lejlighed og hus til leje i Jyllinge
Hvis du overvejer at finde din nye lejlighed i Jyllinge, kommer du til at bo tæt på byer som Stenløse (7 km) og Roskilde (17 km). Hvis du har bil, skal du kun køre lidt over en halv time fra dit nye hjem i Jyllinge for at komme ind til København.
Dog behøver du ikke forlade Jyllinge for at klare dine daglige gøremål. I Jyllingecentret kan du foretage alle dine almindelige hverdagsindkøb. Du kan også sende dine børn i skole i en af Jyllinges to skoler. Efter skoletid byder en række af daginstitutioner og idrætsfaciliteter på underholdning og tryghed for de mindste.
De naturskønne omgivelser og adgangen til havet gør Jyllinge til en perle på Østsjælland. Gå på opdagelse i Jyllinge Lystbådehavn eller hop i vandet fra Jyllinges strand, Klinten, der byder på en dejlig badebro med udsigt over Roskilde Fjord. Læg dig til rette i sandet på den 100 m lange strand eller længere oppe ad skrænten.
Hvad koster en lejebolig i Jyllinge?
Prisen på lejeboliger i Jyllinge afhænger af, hvilken type bolig, du er på udkig efter. Du kan se vores nuværende, ledige lejeboliger i Jyllinge ved at klikke på dette link.
Find din nye bolig i Jyllinge med BoligZonen
Hos BoligZonen ønsker vi at hjælpe dig godt på vej med dit nye hus i Jyllinge. Vores kundeservice står altid klar til at hjælpe dig med spørgsmål om din nye lejlighed i Jyllinge. Du kan f.eks. chatte med os her. Har du specifikke ønsker til din nye bolig, kan du også med fordel bruge vores søgefunktion, hvor du kan indstille parametre som:
- boligens størrelse
- maksimal lejepris pr. måned
- antal værelser
- boligtype: lejlighed, hus, byttebolig eller værelse
På den måde er du sikker på, at du får lige præcis dét, du søger i din næste drømmebolig.
Ønsker du selv at udleje din bolig? Intet problem! Vi står også klar til at hjælpe dig med denne opgave. Alt du skal gøre er at oprette en udlejeannonce på BoligZonen. Du kan også aktivt søge efter din nye lejer ved at søge under fanen ”find lejer”. Via denne funktion kan du tage direkte kontakt til dine potentielle, fremtidige lejere.
Vi ønsker dig alt mulig held og lykke i din boligjagt eller med din udlejning af din lejebolig i Jyllinge!