Lejebolig Nordborg
Lejebolig i Nordborg
Hvis du drømmer om at bo i en by med små snørklede gader og velbevarede huse med kort afstand til et væld af seværdigheder og en skøn placering midt i naturen, så skal du kigge på Nordborg på Als.
Nordborg i Sønderborg Kommune er en livlig by på 5.866 indbyggere, der kan prale af en betagende natur, velfungerende foreningsliv og gode kultur- og shoppingmuligheder. Sønderborg ligger nemlig kun sølle 26 km væk, og der er derfor rig mulighed for at køre til den noget større by, hvis man har brug for en ordentlig shoppetur. Bagefter kan man vende tilbage til Nordborgs landlige idyl.
Nordborgs seværdigheder
Nordborg og området omkring Nordborg byder på mange spændende oplevelser til både krop og sjæl. Alt er sat i supersmukke omgivelser. Som lejer i Nordborg er du altså garanteret frisk luft, historisk vingesus og unikke oplevelser.
Det er gjort let for både faste beboere og turister at finde de spændende seværdigheder i Nordborg og området omkring. Appen Nordals Natur- og Oplevelsespark guider dig tæt på seværdigheder, gravpladser, krigsminder og meget mere. Nogle af de seværdigheder, der er meget populære, er:
· Den naturvidenskabelige oplevelsespark Danfoss Universe. Parken har til huse på Als og ligger kun få kilometer fra byens centrum. Her kan du og familien gå på opdagelse i videnskabens verden og besøge den blå kube, se science shows og prøve mange forskellige virtuelle oplevelser.
· Nordborg Slot, som er et af de ældste borganlæg i Danmark. Slottet blev bygget i 1150. Efter en brand i 1600-tallet blev slottet opført, som det står i dag. Slottet kan kun ses udefra, da det i dag huser Nordborg Slots Efterskole, men den skønne slotspark har åbent hver dag, og bygningerne er klart et besøg værd. Slottet er desuden hjemsted for den årlige musikfestival, der afholdes i juni.
· Jollmands Gård er endnu en seværdighed, der er værd at besøge for hele familien. Gården stammer fra 1700-tallet, og her kan du opleve, hvordan man levede i 1700-tallets Danmark. Stalde og huse er opført som dengang, og det samme er indretningen.
· Er man til museer og sten, er man nødt til at slå et smut forbi Jørgen Riecks arkæologiske samling. Det er en af Danmarks største private samlinger, der indeholder 50.000 oldtidsfund.
Lejligheder i Nordborg
Finder du en lejlighed i Nordborg, kommer du ikke til at bo længere end 25 minutter væk i bil fra Sønderborg og Dybbøl Mølle. Offentlig transport er også veludbygget på Als, der kan byde på gratis busser i sommermånederne, og Alslinjen, der sejler mellem Als og Fyn.
Lejligheder er der en del af i Nordborg og området omkring. Priserne er overkommelige og giver et godt råderum i budgettet, så der er plads til sjovere ting end husleje. Lejlighederne er generelt store, velindrettede og moderne.
Leder du efter et hus til leje i Nordborg, er der også gode chancer for at finde et, som du kan sætte dit eget præg på. Huse til leje i Nordborg er ofte smukke murstensbygninger i grønne områder.
Hvad koster en lejlighed eller lejebolig i Nordborg?
Nordborgs prismarked er generelt ikke særlig højt, hvilket betyder, at du får meget for pengene. Her kan du få lejligheder fra 45-175 m2 til priser omkring 3.000-6.500 kr., og der er derfor muligheder for alle.
Leder du efter et hus til leje, er der også gode muligheder for at finde din drømmebolig. Både størrelsen og prisniveauet er det samme for huse som for lejligheder, og det er derfor op til dit behov, hvad du skal bo i.
Find din næste bolig i Nordborg
Det skal være nemt og overskueligt at finde din næste bolig, og det sørger vi for. Søger du lejebolig i Nordborg, om det skal være lejlighed eller lejehus, så står vi klar for at hjælpe dig. Det gør vi blandt andet i vores kundeservice, der har svar til alle, uanset om du søger eller udlejer en lejebolig.
Ønsker du et hjem, og har du specifikke krav til størrelse, antal af værelser, pris eller andet, så har vi på vores hjemmeside et intuitivt og hurtigt system til at finde din drømmebolig.
Hvis du søger lejebolig for første gang eller måske har brug for at få opfrisket, hvad en lejekontrakt egentlig skal indeholde, så tag et kig på vores artikel med råd til lejere. Du kan også tage et kig på vores gratis lejekontrakt, der guider dig til korrekt udfyldelse.
Er du til gengæld udlejer, er der stadig hjælp at hente hos BoligZonen. Her kan du nemt, hurtigt og ikke mindst gratis slå din udlejningsannonce op, så din bolig hurtigt kan blive lejet ud. Vi ønsker dig held og lykke i din jagt på din næste drømmebolig.