Lejligheder til leje Amager
Lejlighed til leje Amager
Vil du gerne bo tæt på vandet? Vil du gerne bo tæt på studiet? Hvad med at bo tæt på centrum af København til rimelige priser? Så er Amager - eller København S, som det også kaldes - svaret for dig!
Amager er en ø beliggende mod København. Det er også her, at du finder Kastrup Lufthavn, så hvis du rejser meget, kan det være ideelt at bo på Amager tæt ved en metrostation. På Amager kan du nemt bo tæt ved vandet, hvor du kan nyde løbeture eller badeture om sommeren. Hvis du er studerende, ligger Søndre Campus på Amager, hvor det Humanistiske Fakultet holder til og Det Informationsvidenskabelige Akademi. Du kan derfor bo tæt på studiet og dine studiekammerater. Mange foretrækker at bosætte sig på Amager, fordi priserne er mere rimelige, og du stadigvæk bor tæt på Indre by, eller fordi du kan komme til at bo tæt på natur i form af vand og Amager fælled.
En lejlighed til leje på Amager kan koste alt fra 7000 til 20.000+. Du får dermed noget for ethvert behov og enhver smag. På Amager kan du få lejligheder med fantastisk udsigt over vandet eller Amager fælled, eller du kan nemt finde 4-værelses lejligheder, der er bygget inden for de sidste 10 år.
Find alt det du ønsker tæt på København by
Hvis du elsker København, men bare ikke har råd til at finde en lejebolig i København, nærmere betegnet Indre by, kan du lede efter lejlighed til leje på Amager. Du får meget for pengene her, og du går absolut ikke på kompromis med noget. Du kan enten finde moderne lejligheder i nybyggeri, men også lejligheder i gamle charmerende bygninger, der ligger tæt på Christianshavn. Amager har rystet sit ry af sig for at være en ”prollet” forstad med nogle bestemte typer og er nu et sted fuld af liv med caféer, restauranter og diversitet. Du finder alt, hvad du skal bruge omkring dig, og hvis ikke er Indre by kun en kort cykeltur eller metrotur væk.
Særligt populært er det at finde en lejlighed til leje på Amager Strand. Her bor du tæt på vandet, og hvis du er hoppet med på bølgen om at være vinterbader, er det et ideelt sted at bo. Når du bor på Amager, er du også tæt på naturområder, hvis du får brug for at komme væk fra menneskemængden og storbylarm. Amagerfælled er et super skønt fredet naturområde, der breder sig over 223 hektar. Hvis du vil have endnu mere natur, kan du bevæge dig videre mod Kalvebod fælled.
Find din kommende lejlighed på Amager på BoligZonen. Via vores søgefunktion kan du få lejligheder frem, der er relevante for dig. Du skal huske at søge på København S, så du får lejeboliger på Amager frem.
Brug BoligMatcher hvis du ikke har fundet din drømmelejlighed, eller hvis den blev snuppet foran dig. Så modtager du snart tilbud om andre lejligheder, som er relevante for dig. Men skynd dig, for der er rift om lejlighederne på Amager.