Bliv klogere på reglerne for snerydning i lejebolig
Hvem har ansvaret for snerydning i en lejebolig?
I udgangspunktet er det udlejeren, som har ansvaret for snerydning og glatførebekæmpelse foran ejendommen. Det er lovpligtigt at fjerne sne, og det er udlejers pligt. Man kan sige, at du som lejer som udgangspunkt betaler for snerydningen gennem din husleje. Det kan dog også være, at der står i lejekontrakten, at du selv skal sørge for snerydning, hvorimod du får en lidt lavere husleje. Det kan være en fordelagtig situation for begge parter, og så skal det skrives ind i lejekontrakten. Det skal ske gennem aftale mellem jer to, hvis lejer skal pålægges at stå for snerydningen.
I tilfælde af erstatningskrav vil det derfor typisk være udlejer, der kan rettes et krav mod, fordi det er ejeren af ejendommen, som gennem lovgivningen er pålagt snerydningen. Det vil sige, at hvis nogen falder på dit fortov og slår sig, er det udlejer, der står til ansvar.
Regler for snerydning
- Sneen skal være ryddet mellem kl. 7 og 22: Søndag er det først fra kl. 8 om morgenen. Så snart sneen falder, skal fortovet være ryddet ”hurtigst muligt”
- Fortov, trapper, indkørsel og opgange skal være ryddet for sne
- Sneen skal ryddes 10 meter fra ejendommens skel, der er dog undtagelser. Hvis en offentlig vej eller område ligger inden for de 10 meter, skal du kun rydde mellem din ejendom og dette område. Hvis du bor ved en legeplads eller gågade, gælder det kun 2,5 meter fra ejendommens skel
- Sneen skal ryddes i fortovets bredde – minimum 2 meter. Sneen placerer man i en vold på vejen lands rendestenen. Den må ikke spærre vejen, cykelstier, brandhaner, lyskryds eller forgængeroverfelter
- Der kan være forskellige regler i forskellige kommuner. Tjek derfor altid din kommunes regler
Snerydning i lejebolig skal dermed ske på samme vis som alle andre boliger, men forskellen er, at det ikke nødvendigvis er lejer, der skal gøre det, medmindre det er aftalt mellem lejer og udlejer.