Lejebolig København SV

København SV, Københavns Sydhavnen, Sydhavnen eller Kongens Enghave ligger i Københavns Kommune – og har postnummeret 2450 København SV. Området er bygget op omkring den tidligere havneindustri i den sydlige del af Københavns havneløb og opdelt i to – den gamle og den nye del. Den nye del består af de tre mere kendte områder; Sluseholmen, Teglholmen og Enghave Brygge. 

Det bliver mere og mere populært at finde en lejelejlighed, et værelse til leje eller en studiebolig i Sydhavnen. Og det er der mange grunde til, der er nemlig sket utroligt meget i Sydhavnen de sidste år. Kvarteret er et såkaldt udviklingsområde, hvor boliger – både ejer- og lejeboliger – og kanaler er inspireret af bydelen Java i Amsterdam. Med andre ord, er kvarteret bygget som en slags kanalby, hvor du har meget vand omkring dig. Den gamle del af kvarteret er mere præget af ejendomme med små lejligheder, der tilbage i tiden blev lavet til havnearbejderne. 

Kvarteret byder ud over vand også på nogle grønne områder, hvor man både kan nyde en gåtur på Sydhavnstippen og i Valbyparken.

Prognoserne for Sydhavn er, at det vil blive et af Københavns mest hippe områder indenfor få år og at indbyggertallet vil stige med mange tusinde over de næste år.

Omkring København SV

Rundt om København SV finder du Vesterbro, Valby, Hvidovre og på den anden side ligger Vest Amager. På kommer til Vesterbro af de store veje Vasbygade og Enghavevej, mens du kommer til Amager via Sjællandsbroen.

På Sydhavnen har du 10-15 min. til Rådhuspladsen på cykel, max 7 min. til nærmeste supermarked (gående), 10 min. til Fisketorvet på cykel samt 5 min. til E20 motorvejstilkørslen. 

Kører du fra Valby Hallen ud ad Ellebjergvej (senere P. Knudsens Gade) kommer du til Sjælør St. ved Sjælør Boulevard. Kører du videre med Vestre Kirkegård på sydsiden, kommer du til Sydhavn St. Syd for Sjælør St. finder du et populært område, hvor gader og pladser er opkaldt efter kendte komponister – f.eks. Mozarts Plads, Wagnersvej og Thomas Koppels Allé. I Sydhavnen finder du ligeledes Carlsberg St.

De større veje som ellers er at finde i Sydhavnen er; Blushhøjvej, Tudsemindevej, Spontinisvej, Stubmøllevej, Hammelstrupvej, Scandiagade, Sydhavnsgade og Sluseholmen.

Trafik til og fra Sydhavnen

Udover de tre stationer Sjælør, Sydhavn og Carlsberg bruger mange Havnebussen, som tager du lige ind til Indre By.

Studerende på Sydhavnen

Er du studerende er København SV et fint sted at finde en lejebolig, da Aalborg Universitet (AAU-CPH) ligger i bydelen. Det blev etableret i 2012 og i dag går der flere tusinde studerende på nogle af deres mange uddannelser. Du kan f.eks. læse diverse sprog, kemi, kommunikation, datalogi, økonomi, folkesundhedsvidenskab, historie og mange mange flere. Aalborg Universitet er derudover i dag Sydhavnens største arbejdsplads, da de har mere end 500 medarbejdere. 

Bo i København SV

Sydhavnen kan du både finde en lejlighed til leje, et værelse til leje eller et hus til leje. Intentionen med Sydhavn er at skabe et anderledes byområde, hvor de mange havneløb rækker ind i bebyggelsen. Bygninger bliver altid nøje placeret ift. friarealer og kanaler – med adgangsforhold for øje. Sydhavnen eller karrémiljø skal være Danmarks svar på Venedig og Amsterdam.

Sydhavnen er byplanmæssigt inddelt i fem dele og dem vil vi nedenfor tage dig igennem, så du kan danne dig et overblik over bydelen. På den måde bliver det forhåbentlig nemmere for dig at beslutte, hvor din kommende lejebolig i Sydhavnen skal være.

Det gamle Sydhavn

Området ligger vest for Sydhavnsgade og betegnet som ”det rigtige Sydhavn”. Denne del af Sydhavnen mener mange er det mest autentiske område i København. Grunden til, at mange betegner det som det ægte København, er fordi det er København før byfornyelsen. 

Forfatteren Pernille Steengaard, som er journalist på Weekendavisen samt forfatter til flere bøger om København og folk i København har udtalt sig således: “At gå en tur i Sydhavnen (‘det gamle Sydhavn’ red.) er som at gå en tur i det gamle København. Det, der var, er det, der er. Det er så provinsgammelt. Ikke engang i Københavns Nordvest-kvarter, Sydhavnens tvilling, er det sådan. Jeg håber, at der i en by som København kan være heller og frikvarterer væk fra alt det ordnede og regulerede, og de steder findes stadig i Sydhavnen. Men hver måned har København en tilvækst på op mod 1.000 mennesker, og mange er begyndt at opdage Sydhavnen.”

Sluseholmen

Kvarteret omkring Sluseholm er aktivt og præget af at have vand omkring sig. Folk fra hele København kommer hertil for at gå, løbe eller cykle ture overalt i området. Sluseholmen er attraktiv fordi du er tæt på alt; grønne områder, 15 min. fra Rådhuspladsen og kun 10 min. fra lufthavnen, Kastrup. 

Den overordnede plan for Sluseholmen er lavet af den. Hollandske arkitekt Sjoerd Soeter. Det giver måske meget god mening at have lagt opgaven hos en hollænder, da bydelen gerne skal være en pendant til de hollandske kanalbyer. 

Sluseholmen består af otte boligøer, hvor byhuse i alle størrelser stå op af hinanden, hvor atmosfæren veksler mellem kanalmiljø og udsyn til de omkringliggende havneområder.

Teglholmen

Teglholmen er i dag en moderne kanalby med lækre nye boliger, havnebassiner, lystbådhavn, forretninger, en ny skole og daginstitutioner. Derudover er Teglholmen også attraktiv fordi, du er tæt på Indre By. På lidt under en halv time kan du komme til Nyhavn med Havnebussen, som også kan sejle dig til Operaen og Refshaleøen – og sejlturen føles ikke som spildt transporttid, da turen faktisk er rigtig smuk gennem Københavns Havn. Du kan ligeledes være i Fields på 10 min. med bussen. På Teglholmen har du derudover indkøbsmuligheder, den nye skole og flere daginstitutioner indenfor 500 meter fra din bopæl. 

Vælger du at bosætte dig i en lejebolig på Teglholmen kan se frem til at bydelen får sin egen metrostation ligesom der er planer om en cykel- og gangbro direkte over til Amager Fælled. Noget der kun vil gøre Teglholmen endnu mere attraktiv. 

Enghave Brygge

Enghave Brygge er under udarbejdelse og har stort potentiale for erhverv, boliger og byrum. Kvarteret vil bestå af en 700 meter hovedkanal, Enghave Kanal. Der vil være varierede bredder, så der kan skabes hyggelige muligheder for ophold. 

Frederiks Brygge

På grænsen mellem Teglholm og Enghave Brygge er der opført et nyt kvarter, Frederiks Brygge. Her finder du smukke alléer med træer, som kun bliver smukkere og smukkere jo større de bliver. Området er også kendt for små og hyggelige brostensbelagte forhaver og grønne gårde. Bydelens samlingspunkt er havnebassinet, hvor der er leg, liv og rig mulighed for lange sommeraftener. Der er hyggelige caféer og du kan købe italienske delikatesser i Stålhallen.

Udover kvarterne ovenfor, som vi håber har givet dig et indblik i Sydhavnen, er der et par spændende byggerier, som også er gode at kende til.

Granholm er en ny husblok og ø på Sluseholmen med lejeboliger. Her finder du lejeboliger i alt fra 54 til 208 kvvadratmeter fordelt på 2-5 værelser. Bag Granholm vil den kommende metrostation ligge, hvilket kun gør det endnu lettere at komme ind til resten af København. 

Byggeriet Nordkajen er placeret på Teglholmen og har vand til to sider. Byggeriet rummer 127 lejligheder med 2-5 værelser på 50-115 kvadratmeter. Udsigten fra Nordkajen er intet mindre end fantastisk, fordi du har udsigt ind mod byen langs havneløbet og over mod Amager Fælled. 

Hvordan finder jeg en lejebolig på Sydhavnen?

Det kan være tidskrævende at finde en lejebolig i København SV. Vi anbefaler dig derfor, at du starter din boligsøgning så hurtigt som muligt. Hos BoligZonen har vi gjort det nemmere for dig som boligsøgende, ved at samle alle ledige lejeboliger i København SV. Husk at bruge filtrering i din boligsøgning, så den bliver så præcis som mulig.

Du kan også oprette en BoligMatcher, som løbende opdaterer dig på nye lejeboliger i lige præcis det område, som du søger bolig. 

Hvad koster en lejebolig på Sydhavnen?

En lejebolig på Sydhavnen koster i gennemsnit omkring 12.300 kr./mdr. Der er selvfølgelig forskel på, hvilken type lejebolig du leder efter. Gennemsnitsprisen på værelser og huse ligger mellem 3.500 kr./mdr. og 39.000 kr./mdr., mens lejligheder ligger på mellem 3.800 kr./mdr. og 27.700 kr./mdr. 

Find din kommende lejebolig trygt og sikkert på BoligZonen

Hos BoligZonen finder du et bredt udvalg af lejeboliger i København SV – men finder du ikke det du søger, men stadig gerne vil finde noget i København, har vi også boliger der. Vi gør alt hvad vi kan, for at alle boligannoncer på forhånd er godkendt af vores kundeservice, for at du slipper for bekymringer og kan fokusere på det, du er her for – at finde en lejebolig i København SV.

Har du specifikke ønsker til din fremtidige lejebolig i Sydhavnen kan du hurtigt og nemt benytte vores søgefunktion. Her kan du vælge den boligtype, som passer bedst til dig – du kan f.eks. vælge værelse, lejlighed eller hus. Du kan også bruge søgefunktionen til at definere størrelse, husleje og kvadratmeter på din kommende drømmebolig i København SV. 

Hvis du gerne vil være nogle af de første der ser nye lejeboliger, kan du nemt og hurtigt oprette en BoligMatcher og automatisk få en mail, når der dukker nye lejeboliger op på Sydhavnen.

Vi ønsker dig alt held og lykke med at finde en lejebolig i København SV på BoligZonen.