Lejebolig Nørresundby
Lejebolig Nørresundby
Nørresundby er en selvstændig by med omkring 24.000 indbyggere – det på trods af, at den ligger helt op ad Aalborg og faktisk ses som smeltet sammen med Aalborg af både folk der bor i Aalborg og Nørresundby. Nørresundby og Aalborg udgør sammen et storbyområde, der samlet har omkring 145.000 indbyggere. Intentionen med en stor ny kommuneplan er, at Aalborg og Nørresundby Midtby skal slås endnu mere sammen og stå i stærk konkurrence med andre storbyer. Byerne har begge profil som værende kultur-, studie- og vidensbyer – og det skal styrkes samtidigt med at storbysfølelsen skal forstærkes.
Nørresundby Midtby indgår, som den ene af Midtbyområdets fire bydele (i Nørresundby og Aalborg), men har den store fordel, at den ligger på solsiden af Limfjorden. Her finder du attraktive og karakteristiske boligområder og bymiljøer, som der konstant arbejdes på. Med en lejebolig i form af et hus til leje, lejlighed til leje eller værelse til leje vil du opleve at bo i en mangfoldig by samtidigt med at man har følelsen af lokalsamfund.
Naturen omkring Nørresundby domineres af fjordkysten, hvor byen afgrænses mod vest af et grønt område langs fjorden, mod syd af Limfjorden og mod øst igen af fladt fjordlandskab. Nedenfor kan du kort læse om nogle af de dejlige grønne områder, som du vil komme til at bo tæt på, hvis du vælger en lejebolig i Nørresundby.
Lindholm Fjordpark er 70 hektar og her finder du blandt andet Lindholm Å og et rigt dyre- og panteliv. I området er der klubhuse til forskellige kanoklubber, som nyder godt af den smukke natur omkring Lindholm Å.
Lindholm Strandpark er en nyere anlagt bydelspark, som er blevet renoveret og forbedret efter vandkvaliteten fik badevandsstatus. I parken er der store og lækre områder til boldspil, solbadning, legeplads samt beachvolley og parken har mange besøgende om sommeren.
På havnefronten, der ligger tæt ved bykernen, ligger en lystbådehavn. Den emmer af sommer og mange svinger forbi til en is om sommeren.
Bomvejs Anlæg ligger mellem havneindustri og et boligområde. Det grønne område hedder nu Syrestien og rummer kulturhistoriske elementer fra fortiden, hvor der for mange år siden lå et baneareal.
Udover de ovenstående områder, er der også Lindholm Høje, Skanseparken, de flade strandenge og Kridtgraven, hvor sidstnævntes industrihistorie bliver nærværende.
Omkring Nørresundby
Nørresundby afgrænses af Limfjorden mod syd, af Borgmestersvinget mod nordøst og af Lindholm Å mod vest og til sidst mod nord af Thistedvej over Viaduktvej, ad Stationsvej over Skovvej og Sankt Peders Gade til Østergade. Midtbyen afgrænses af Sankt Peders Gade, Østerbrogade, Vesterbrogade og Kirkegade.
Nørresundby ligger som et aflangt fjordlandskab langs vandet. Lige uden for Nørresundbys østlige grænse, parallelt med den gamle Hjørringvej og strandengene løber motorvejen. Fordi motorvejen ligger i udkanten af byen oplever Nørresundby ikke at blive opsplittet ift. bymidte og boligområder.
Fra byen kommer du meget let til Aalborg, som ligger lige på den anden side af fjorden. Men via motorvej kommer du også let til Skagen, Hobro, Randers, Viborg og Aarhus.
Trafik til og fra Nørresundby
Nørresundby er bygget op omkring to grene fra Limfjordsbroen. Du finder den østlige gren som består ag Østerbrogade, Østergade og Hjørringvej, mens du mod vest finder Vesterbrogade, Vestergade og Thistedvej. Transport fra Nørresundby foregår altså enten via bil på E45 eller Hadsundvej – alternativt via Nordjyllands Trafikselskab, der fører flere linjer til Aalborg og Aalborg Universitet.
Derudover finder du i Nørresundby Aalborg Lufthavn, hvor du hurtigt kan flyve til København.
Studerende i Nørresundby
Hvis du vælger en lejlighed til leje, et værelse til leje eller studiebolig i Nørresundby er du tæt på flere uddannelser i Aalborg. Vejen over fjorden er nem og hurtig og mange studerende vælger at bo i Nørresundby fremfor Aalborg. I Aalborg finder du Aalborg Universitet, University College Nordjylland og Det Jyske Musikkonservatorium.
Bo i Nørresundby
Nørresundby rummer en blanding af mange forskellige typer af lejeboliger. I byen finder du både huse til leje, lejligheder til leje, værelser til leje og studieboliger. Men en ting er at vide hvilken type lejebolig, som man er på udkig efter – men hvor skal den ligge henne? Nedenfor har vi lavet nogle beskrivelser af forskellige kvarterer, for at give en ide om de forskellige områder.
Den gamle købstadsbebyggelse
Den historiske bykerne ligger i dette område, hvor der er en masse handelsliv og tæt bebyggelse. Bykernen er kendt for sine hyggelige og smalle gader og stræder. Den gamle by brændte både i 1791 og 1865, men man har haft respekt for det gamle, når man gennem årene har bygget op igen. Bydelen fremstår derfor stadig som en gammel og hyggelig bydel. Omkring gaderne Garvegade, Bejlerstræde, Nellikestræde, Skrågade og Gl. Østergade oplever man virkelig rester af det oprindelige købstadsmiljø med små byhuse.
Haveboligerne / Engvejskvarteret
I kanten af bymidten omkring Vestergade, Stationsvej og Thistedvej skifter bebyggelsen karakter og bliver til landevejsbebyggelse med fritliggende huser og forhaver. Du kommer her også tættere på fjorden.
Mod øst finder du Engvejskvarteret, som er bydelens største villakvarter. I dette område finder du mange af de specielle villatyper, som bliver kaldt ”Sundbyhuset”. De er opført omkring 1915 og er kendetegnet ved en muret gavlkvist samt at de ofte er to-familiers-villaer.
Den nye by ved fjorden
Vest for Royal-bygningen ligger den nye boligbebyggelse ved Mellem Broerne. Bydelen fremstår moderne og er maritimt inspireret med lyse facader og store altaner mod havnefronten.
Lindholm Brygge
Lindholm Brygges tidligere benyttelse var som cementfabriksgrund, hvor der stod to cementsiloer på 54 meter. De senere år er Lindholm Brygge blevet omdannet til en fjordnær bydel med en blanding af ejer- og lejeboliger samt studieboliger – og en særdeles populær strandpark, Lindholm Strandpark.
Derudover ligger der et nyere byggeri, Horisonten. Det er en 72 meter høj bygning, der indeholder 160 boliger fordelt i tre siloer. Lejlighederne varierer fra 48 til 229 kvadratmeter og har alle egne altaner. I bunden af byggeriet er der butik og café.
Nørresundby centrum kaldes også planområde 12A og i byen finder du udover områderne ovenfor også Nørresundby centrum, Lindholm, Nørre Uttrup og Bouet.
Hvis du vælger at slå dig ned i Nørresundby vil du opleve, at midtbyen rummer den største koncentration af butikker. Butikkerne ligger i gågaden (Vestergade), Skrågade samt omkring Torvet og Brotorvet.
I byen finder du tre skoler; Gl. Lindholm Skole, Skansevejens Skole og Nr. Uttrup Skole. Der er også fine muligheder for de yngre børn, ligesom der er lokale fritids- og kulturaktiviteter.
Hvordan finder jeg en lejebolig i Nørresundby?
Det kan være tidskrævende at finde en lejebolig i Nørresundby. Vi anbefaler dig derfor, at du starter din boligsøgning så hurtigt som muligt. Hos BoligZonen har vi gjort det nemmere for dig som boligsøgende, ved at samle alle ledige lejeboliger i Nørresundby. Husk at bruge filtrering i din boligsøgning, så den bliver så præcis som mulig.
Du kan også oprette en BoligMatcher, som løbende opdaterer dig på nye lejeboliger i lige præcis det område, som du søger bolig.
Hvad koster en lejebolig i Nørresundby?
En lejebolig i Nørresundby koster i gennemsnit omkring 6.300 kr./mdr. Der er selvfølgelig forskel på, hvilken type lejebolig du leder efter. Gennemsnitsprisen på værelser og huse ligger mellem 1.900 kr./mdr. og 16.500 kr./mdr., mens lejligheder ligger på mellem 2.900 kr./mdr. og 13.000 kr./mdr.
Find din kommende lejebolig trygt og sikkert på BoligZonen
Hos BoligZonen finder du et bredt udvalg af lejeboliger i Nørresundby – men finder du ikke det du søger, kan du også kigge lidt bredere i Aalborg Kommune. Vi gør alt hvad vi kan, for at alle boligannoncer på forhånd er godkendt af vores kundeservice, for at du slipper for bekymringer og kan fokusere på det, du er her for – at finde en lejebolig i Nørresundby.
Har du specifikke ønsker til din fremtidige lejebolig i Nørresundby, kan du hurtigt og nemt benytte vores søgefunktion. Her kan du vælge den boligtype, som passer bedst til dig – du kan f.eks. vælge værelse, lejlighed eller hus. Du kan også bruge søgefunktionen til at definere størrelse, husleje og kvadratmeter på din kommende drømmebolig i Nørresundby.
Hvis du gerne vil være nogle af de første der ser nye lejeboliger, kan du nemt og hurtigt oprette en BoligMatcher og automatisk få en mail, når der dukker nye lejeboliger op i Nørresundby i Nørresundby.
Hos BoligZonen kan du også udlej din bolig, hvis du f.eks. skal leje din gamle bolig ud, for at finde en ny lejebolig. Vi ønsker dig alt held og lykke med at finde en lejebolig i Nørresundby på BoligZonen.