Emne: Husorden og Vedligeholdelse

BoligZonens Roomie-kontrakt og rengøringsskema

Overvejer du at få en roomie? Eller overvejer du måske at flytte ind i en vens lejlighed? Der er mange overvejelser, når du er i de overvejelser. Og det har du nok, fordi alle sandsynligvis har hørt en historie eller to, om venner eller fremmede, som ikke har kunne finde ud af at bo sammen. For at afhjælpe nogle af de konflikter der kan opstå mellem roomies, har vi lavet en roomie-kontrakt og et rengøringsskema, som I kan downloade og forhåbentlig få glæde af.
Skrevet af vores interne tekstforfatter. Senest opdateret: 21. oktober 2024
Send artiklen til en ven

Grunden til at folk ofte ikke kan finde ud af at bo sammen, er pga. manglende kommunikation. Man kan derfor med fordel komme det i forkøbet og tale om, at mange går skævt af hinanden her og hvordan I kan undgå det. 

Jeg har selv boet med en del roomies gennem tiden - og jeg har både elsket og hadet det. Det har virket, når vi havde samme temperament ift. rengøring, indkøb, badetider og tøjvask, men det er også gået helt galt en gang, fordi vi var meget forskellige. 

Så tænk over, hvem du flytter sammen med og få forventningsafstemt med hinanden – uagtet hvor mange i skal bo sammen. En ting i skal tale om, når I forventningsafstemmer er hvem der gør hvad og hvornår. Det handler om hvem der gør rent hvornår, hvem handler fællesting ind, hvordan forholder vi os til gæster, rygning, osv.

BoligZonens roomie-kontrakt

Vi har på baggrund af egne erfaringer og snakke med unge mennesker om emnet ”roomies” udarbejdet vores helt egen Roomie-kontrakt. Og den vil vi selvfølgelig gerne dele med jer.

Kontrakten kan i første omgang faciliteter snakken omkring, hvordan I vil bo sammen. Men den kan bestemt også bruges som en kontrakt mellem jer. Så print den ud, udfyld den og hæng den et sted, hvor I ser den hver dag. 

BoligZonens roomie-kontrakt kan downloades i tre forskellige eksemplarer – alt afhængig af hvor mange roomies i er.

BoligZonens roomie-kontrakt til 2 roomies kan kan hentes GRATIS her.

BoligZonens roomie-kontrakt til 3 roomies kan kan hentes GRATIS her.

BoligZonens roomie-kontrakt til 4 roomies kan kan hentes GRATIS her

Når den er printet, udfyldt i fællesskab og hængt op til skue for alle, vil I hver især blive holdt op den og den vil på den måde være med til at mindske misforståelser – og hullede hukommelser, som ofte opstår, når man laver en mundtlig aftale (her taler jeg af erfaring igen).

BoligZonens rengøringsskema

Nu har vi fået styr på dig og dine roomies husregler med BoligZonens roomie-kontrakt. Nu er vi kommet til rengøringen, som naturligt kommer i forlængelse af roomie-kontrakten. Det er meget let at aftale, at man selvfølgelig bare selv står for rengøring. Men hvad så med køkkenet og badeværelset – eller den fælles stue, som I måske også deler?

Med BoligZonens rengøringsskema kan I nemt lave en fast aftale om hvem der gør hvad og hvornår.

Vi har udarbejdet to rengøringsskemaer, da nogle bedst kan lide at have en plan uge for uge, mens andre bedre kan lide at have en plan for en måned ad gange. 

BoligZonens rengøringsskema på ugebasis kan hentes GRATIS her.

BoligZonens rengøringsskema på månedsbasis kan hentes GRATIS her.


Du kan læse meget mere om Husorden og Vedligeholdelse her.